Frit efter Jens C. Hostrups komedie, Eventyr på Fodrejsen.

Efter næsten 3 måneder i hi, forsøger jeg at få gang i blokken igen, og hvad er mere relevant end et indlæg om motorcykler, nu hvor den nye sæson står for døren, hvis ellers frost og sne kunne se at skrubbe af.

Så, i går var Henrik, Kenny og undertegnede en tur med toget til København, og jeg på pensionist billet, det er til halv pris.!
Der er altså endnu nogen ganske få fordele tilbage som ældre medborger.

Henrik havde været så forudseende at medbringe lidt brændstof til turen, så der var fut i os, da vi nåede frem.

I vor agtværdige hovedstad befinder Øksnehallen sig, placeret på Halmtorvet, men modellerne befandt sig øjensynlig kun indenfor.
Også her var det muligt at slippe billigere ind på pensionist billet.

Lad det være sagt med det samme, der var sq mange mennesker, sild og tønder strejfer ens tankegang.

Til gengæld var der også mange lækre motorcykler, der manglede dog creamen, Lauge Jensen. Men han var vist travlt beskæftiget med at pudse Hkh. Kronprisen’s kværn andet steds.

For Henrik og mig, var det jo for at se alternativer til vore indkøb fra sidste år, men for Kenny primært at hente inspiration til en nyerhvervelse. Jeg tror han fandt en 3-4 maskiner som var interessante, også prismæssigt.

Jeg savnede nu lidt nogle mc sild, men så dog nogle Triumph modeller på scenen, og her taler vi altså om undertøj.
Efter at ha’ savlet, også over motorcyklerne, forlod vi et par timer senere dette Mekka.
Sulten havde indfundet sig, og Kenny kendte et sted hvor vi kunne “få” nogle gode burgere. Vi skulle lige over på den anden side af Rådhuspladsen. Ca. en halv time senere var vi ovre på “den anden side” af Rådhuspladsen.
I det meget besøgte spisested fandt vi plads i et hjørne og Kenny anbefalede en burger som vi bestilte 3 af…
Næste gang tror jeg at vi skal nøjes med en….!
Den smagte fortrinligt, og der var pommes fritter samt mayonaise og ketchup til.
Så var det tid til afgang mod Hovedbanen, og vi satte dampen op, godt at sikkerhedsventilen fungerede, for at nå det ønskede tog til Sydsjællands hovedstad, og med et par minutter til afgang fandt vi plads i toget.

Nu er det ca 6 år siden jeg sidst kørte med tog og vel 17-18 år siden jeg var med toget til København. Der er dog ikke så meget der har forandret mit indtryk af en togrejse.
Der er vanskeligt at læse de digitale informationer i vognen, og ofte er de ikke opdateret, det er svært at høre hvad der bliver nævnt over højtalerne, og jeg er ikke synshandicappet eller døv, når jeg selv skal sige det.
Med passagerene forstyrrer naturligvis også med en uafbrudt talestrøm, enten i mobilen eller til veninden. smiley

Et par billeder fra både Kenny og mig blev det til, men kvaliteten er ikke noget at prale af…