Det er måske ikke lige den fortabte søn der er vendt tilbage, men det er i hvert fald Henrik, som atter slår sine blød nougat farvede folder i det danske, således at vi igen kan gøre de Sjællandske landeveje usikre.
Med trusler om dårligt vejr, altså for mc’ister, fra onsdag i indeværende uge, det er i dag, valgte vi tirsdagen til at spore os frem til Skjoldenæsholm og Sporvejsmuseet.
Vi rullede ad vejen(14) til Ringsted udenom selve byen mod Roskilde, for efterfølgende at stikke til venstre, vistnok mod Jystrup og så til Museet.
Undervejs mødte vi måske en Lauge Jensen, meget lækker lyd, men det var ikke med Frede på. Ridderen havde glemt sin rustning og hjælm, og fremviste et bowling rundt og skaldet hoved, (Søren Bruun..?) men hilste skam på sædvanlig vis.
Vi ankom øjensynligt samtidig med en bus fuld pensionister fra hovedstaden, de er dog alle steder, hvor man færdes….måske jeg skulle ha’ skrevet “vi”
Ligeledes mødte der en børnehave op, det er næsten det samme som før, så nu var der efterhånden trængsel ved indstigningen, hvor konduktøren måtte ha’ kuglerammen i brug, da han skulle udregne hvad 14 pædagoger og 28 børn skulle betale for deres eventyr på sporvognsrejsen.
I anden omgang slap vi med sporvognen til remiserne. For ikke sporvejs kyndige som os, er en remise at betragte som en garage for busser i dag, hvis det da ellers bruges mere…
Vi steg på en linje 6 til Aalholm Plads, næh dog ikke, men til vendepladsen i skoven ca. 1½ km væk.
Konduktøren var ellers noget betænkelig ved at lade os stige på bivognen, men da jeg med hånden på hjertet lovede at jeg ville se godt efter Henrik, fik vi lov..!
Det er en sjov oplevelse at køre med sporvogn, både Henrik og jeg kan huske at vi har kørt med dem i København, det må vist igen ha’ noget med alderen at gøre……..
Efter et besøg i Valby remisen med masser af udstyr med relation til sporvogne, fortrak vi til parkeringspladsen med vore mc’ere.
Videre mod Haraldsted sø, hvor Henrik i sin pure ungdom, havde fisket, roet, og drukket en sø af bajere på HumleBjerget….
Inden hjemrejsen, besøgte vi lige familien i Benløse, for en kort optankning.