Efter
endnu en igen for lang pause med cyklingen, 9 dage, lykkedes det i dag at få
pumpet cyklen og på en måde også mig selv, således at jeg hoppede op på rammen
og drog mod Enø….
Det havde ellers været rart med lidt selskab, men da Kenny påstår at være på
job, og for øvrigt stadig slås eftervirkninger ovenpå kolbøtten for godt 14
dage siden, og Henrik har taget tælling på grund af en ondskabsfuld virus, måtte
jeg rulle solo. Kort efter starten troede jeg at have fundet makkeren for i
dag, da jeg så Anette forude i fint tempo, men hun havde andre planer.
En fysioterapeut
og en tur på Rådhuskroen med veninderne havde høj prioritet, så vi måtte
skilles kort efter. Det med Rådhuskroen fristede sgu ellers, men man er vel
standhaftig.
Vinden var i østsydøst, det er ellers ikke den bedste vind når turen går til
Enø, for så har jeg for det meste side-modvind både frem og tilbage, men på det
første stykke mod is huset er der næsten rygvind, så det rullede. Da jeg nåede
kirken var der udsolgt, den pjalt bakke op mod kirken tog næsten al stivelsen
ud af benene. Rutinen og gummibene tog over….
Ud og vende på Enø, en kort pause, og så langsomt hjemad, stod af cyklen ved
græshoppen og gik over den næsten nye gangbro for første gang. Måtte næsten
skubbe til et par stavgængere og en med barnevogn. Hvad f….. skal de på gangbroen
når jeg kommer trækkende med cyklen, kunne de ikke vente ….?smiley
På cyklen igen, og mod Næstved i adstadigt tempo. Status ved hjemkomsten. Den
Enø tur var årets værste målt i tid og gummiben. Må vist overveje at skifte
træner og kosttilskud, eller….????