Starten
på denne uge kan kun betegnes, med en gnist af humor, som lidt uhyggelig. At komme hjem fra Dubai, efter en lille uge
med sol og temperaturer mellem 20 og 30 grader, til ca. 5 grader og gråvejr, er
bestemt ikke en ønskesituation.
Ellers er ugen gået med indendørs sysler, blandt andet med at sortere billeder
fra turen, og fremstille en dvd, så billederne kan betragtes på Tv’et.
Anette og Peter, som har passet huset i vort fravær, var på besøg for at hjælpe
os med at fortære en Wienersnitsel, altså en til hver.
Så kom der en pakke med dele til Kennys nye computer, så nu bliver det jo
interessant om den bliver lidt mere stabil, eller det er en fejl 40.
Beslutningen om af skifte læge blev i denne uge så ført ud i livet, sådan da.
Der er jo altid nogle alternative begavelser i kommunalt regi, som mener de bør
gøre tingene mere besværlige end godt er. Forklaring følger.
Efter ca. 20 minutters ventetid blev jeg kaldt til skranken, hvor jeg
forklarede mit ærinde om lægeskifte, og dårligt var jeg blevet færdig, før
skrankepaven, det var godt nok en dame, hedder det så en skrankepave-inde
mon,.? Uanset hvad, forklarede hun mig,
som talte hun til en mentalt retarderet, ligner jeg en sådan ?, styr dig lige
Kenny, at jeg skulle bruge mit nem-id, og lægeskiftet kostede 180 kr. når
skiftet var efter eget ønske. Ja, ja
fint nok dame, men jeg har altså ikke medtaget mit nem-id. Nu var jeg sikker på
at jeg var retarderet, jamen ingen nem-id, så ingen lægeskifte sagde fruen. Nu
tog jeg al min pædagogik i brug, det er godt ikke så meget, men forklarede
indgående at nem-id, og adgang til at skifte til en læge som ikke tog nye
patienter, ikke kunne bruges, havde nemlig prøvet hjemmefra, heller ikke selvom
min ægteviede hustru var patient hos den pågældende.
Minsandten, der havde jeg sgu ret, for straks hev hun en formular frem som
skulle udfyldes af mig, og derefter underskrives af den valgte læge, og
fremsendes til kommunen. Når den så var modtaget i kommunen kunne jeg komme
igen, medbringende mit nem-id. Audiensen var forbi.
Lettere irriteret, og eller retarderet, kørte jeg så hjem, udfyldte skemaet og
daffede til den af mig ønskede læge, henvendte mig til sekretæren om mit
ærinde, og samtidig viste hende formularen. Jamen de formularer bruger vi skam
ikke mere, når hustruen er patient hos os. Så skal proceduren da være ændret
her efter nytår, men hun lovede af klare det (u)nødvendige.
En tre dage ind i den efterfølgende uge, havde min retarderede hjerne endelig besluttet
sig for ikke at gå på kommunen og besøge den højt begavede medarbejder, men at
forsøge hjemmefra, ved brug af nem-id. Det lykkedes sgu, men først efter tredje
forsøg, også kommunens edb-systemer er vildledende og upålidelige. !
Lørdagen stod i familiens tegn på Figenvej, da alle var inviteret til kaffe og var mere eller mindre tvangsindlagt til
information samt billeder fra turen til Dubai. Beklageligvis manglede Mia, som
vist led lidt af eftervirkningerne fra et faldt med hesten.
Det tog de skam ganske pænt, måske hjalp det også lidt at vi havde medbragt en
gave, ørkensand og kamellort, fra det store udland til hver enkelt. Nå, så ørestikker
til pigerne og T-shirts til drengene da.