Når man nu har været på udflugt og oplevet en masse, som jo
ikke har meget med ens daglige trummerum at gøre, kan rastløsheden godt få tag
i en efter hjemkomsten.
På denne årstid sker der sgu normalt ikke ret meget udenfor, ingen cykling,
ingen ture på motorcykel, måske lidt spredning af salt på fliser og vej, da
frosten har kastet sig over os.
En gåtur sammen med Peter er nu ganske hyggeligt. Vi får som regel svinet en
del politikkere til og også deres beslutninger, eller snarere mangel på samme,
samt undret os lidt over gravearbejdet på Rønnebæksholms marker, som vist har
til hensigt at få Rønnebækken til at slynge sig i talrige unaturlige bugtninger.
I dag var gravmaskinen ved at grave en åbning fra gammel til ny bæk.
Da frosten som nævnt, havde taget godt fat på landskabet de sidste par dage, og
der i sidste uge var faldet en større mængde regn, ca. 35 mm, var der faktisk
temmelig glat på stierne, og der var også is på vandet som stod op over
stisystemet.
På stedet kort før udgangen fra Rønnebæksholms marker, var stien på ca. 10
meter dækket af is og vand, så man måtte ind på marken for at passere. Fra modsat side kom en dame på cykel, som
forcerede vand og is i fin stil, og forsatte et stykke forbi os, for så
øjensynlig at fortryde udflugten, for hun vendte om og kom tilbage i en mægtig
fart for at passere vand og is på stien, troede hun da, men denne gang gik den
altså ikke, cyklen skred væk under
hende, og plask der lå hun med r…. i vand og is skorpen. Da vi
spurte om hun var såret, svarede hun benægtende, så det var vist kun stoltheden
der havde lidt overlast, men våd blev hun bestemt.
Efter dette opløftende indslag, eller nedslag var det vist, fortsatte vi vor
færd, og nåede rundt på den sædvanlige lille time.
Vi blev enige om at vi nok ikke skulle forvente at blive underholdt på samme
vis, hver gang vi gik turen.
Fruen og undertegnede var også på besøg hos bankrådgiveren, for at få belyst om
det var fornuftigt at foretage en omlægning af lån, men det kan jo som oftest
ikke besvares entydigt og som regel koster det jo kassen at træde af de stier,
så vi besluttede at træde vande lidt endnu.
He, He, det var så i dag jeg brillerede ved at skifte læge samt bestille et nyt
sygesikringskort via nettet, så jeg slap for skrankepave-inden. En rigtig god
dag.
Om aftenen så pensionisterne en dvd optagelse af stykket, Vores Sensommer, fra
Det Kongelige Teater, med blandt andet Ghita Nørby og Jørgen Reenberg, som vi
synes vældig godt om, også om stykket altså.
Det gør ikke oplevelsen mindre at vi har set forestillingen i Stærekassen.
Teaterstykket er en dansk version af en
amerikansk film, som bestemt også er seværdig, og hedder On Golden Pond.
Endnu en gåtur omkring Figenvej med selskab af Peter blev det til, godt nok
uden vandpantomime denne gang.
En aftale med Bjarni om opsætning af en wifi forbindelse til internettet blev
udsat til den følgende uge.
Så modtog jeg også Aases fødselsdagsgave fra leverandøren, og jeg røber vist
ikke så meget ved at sige at det var en mobiltelefon. Kaffemaskinen blev afkalket, og også op- og
vaske–maskinen fik en tur. Ole ringede for at sige tak for kortet, som blev
sendt fra Dubai for 14 dage siden. Sendt som kamelpost mon….?
Det var sgu også ugen hvor der faldt et par cm sne, så jeg måtte ud med
skraberen og saltbøssen, rædselsfuldt. Når jeg nu tænker på at vi for et par
uger siden badede i Golfen.
Aase fik så, for hende altså, en ny computer, som var Kennys aflagte, trimmet af
ynglings sønnen, med det sidste nye software, en tyst og hurtig sag er det
sandelig, så nu er hun bestemt godt kørende en rum tid, når den bliver sat til
i den kommende uge altså.
 |
 |
