Under demonteringen af refleksfrit glas på vort Krøyer ”maleri” revnede glasset
minsandten, så i dag, mandag, lod jeg turen gå til glarmesteren, for blot at
konstatere at han holder ferie, vistnok til den 20. april. Der må så findes,
måske, en alternativ glassmed, da Kenny også har lidt til indramning. I dag måtte jeg jo gribe knoglen og ringe til en elektriker jeg kender,
således at vi kan få lys på bordet til Påskefrokosten. Han er så venlig at
komme forbi i morgen.
Ellers går dagen med at installere de sidste programmer på Bodils Notebook.
Skulle jo gerne være færdig med den i dag, da dagen i morgen er afsat til op
til flere gøremål uden for Figenvejs kvarteret, og onsdag skal der formodentlig
købes lidt fisk til Påske frokosten, og dette foregår jo traditionelt i
Karrebæksminde.
En del af tirsdagen gik en tur til fysioterapeuten for lidt oplæring i nogle
øvelser som skal være medvirkende til at holde ryggen i god form, således at
smerterne helst skal forsvinde, og på længere sigt forhindre at de vender
tilbage. Nu må jeg jo forsøge at gennemføre det lidt omfattende program, og så
flere gange om dagen….!
En Tur hos Kenny for at være døråbner for en måler aflæser mellem kl. 10 og 12,
fik jeg det fulde udbytte af, da aflæseren først dukkede frem af tobakstågen 3
minutter i 12. Hmm…!
Derefter en tur for at få taget en blodprøve, men de holdt frokost og nummer
maskinen var i udu, så jeg fulgte lige eksemplet og holdte en kort frokost.
Efter Draculas mor havde været på spil, og Danbo havde ringet og fortalte at de
kunne lever reolerne i morgen, dukkede Finn El op først på eftermiddagen, og
klarede selvfølgelig problemet med de 3 el-kontakter. Minsandten om ikke
gulvtæppe montøren også kom forbi i dag og udskiftede de få lidt for korte
skruer.
Onsdagen står så i levering af reolernes tegn, efter et tidligt besøg hos
frisøren. Nåh, det er altså s…. koldt på hovedet nu….
Så kiggede Henrik lige forbi, med den nye Chervolet Aveo, det er bestemt er et
fornuftigt køretøj, og til rimelige penge, trods den vanvittige afgiftspolitik
der kun findes i Danmark.
Lidt af dagen gik så også med at samle skufferne til skænken, hmm lidt
skuffende måske, kvaliteten er det så som så med, synes jeg nok, men nu må vi
jo vurdere det samlet….!!!
Ringede lige til BikX for at høre til reservedelene, men de endnu ikke leveret.
Jeg er dog, bemærk venligst, ikke den eneste der efterlyser håndgreb fortalte Mogens.!
En Skærtorsdag hvor solen skinner fra morgenstunden, men det er hunde koldt, -6
grader kl. 07:30. Sidste år på samme dato var Kenny og jeg på cykel til Enø, og
om eftermiddagen var Henrik og jeg på MC udflugt til Storebæltsbroen.
Temperaturen var da omkring de 15 grader…!
Sådan er det altså ikke i dag, da Henrik besteg Triumphen og rullede ud i det
danske land uden undertegnede. Jeg ville hellere samle reoler, løgn aht, men
fik dog sammen med Aase samlet skænken, uden at have begået større fadæser. Da
vi tog fat på TV bænken viste det sig desværre at nogen, eller en eller anden,
må have tabt kassen, selvom det ikke var til at se lige umiddelbart, men et af
hjørnerne på selve pladen var temmelig fladmast, så nu skal vi jo nok bokse
lidt med Danbo og eller Tvilum for at få leveret en frisk. Lidt irriterende da
det så samtidig betyder at opstillingen trækker uforholdsmæssigt langt ud,
formodentlig.
Så har jeg nu på fjerde dag forsøgt at tilgå Dongs hjemmeside, for at
indrapportere vort gasforbrug, men det er åbenbart ikke muligt for dette
verdensfirma, selvom jeg har skrevet til dem, at sørge for at deres edb
faciliteter fungerer, så nu må det jo sendes som snail-mail. Omkostninger ved det burde jo trækkes fra
gasregningen, ignoranter.
Den lange fredag blev i store træk anvendt som ren afslapning, da jeg både
havde vanskeligt med at samle både mig selv og reolerne sammen. Lidt cykling, i
fjernsynet altså, blev det dog til fra Baskerlandet rundt. Er nogen måske helt
klar over hvad, Lasterketa burua, betyder på baskist mon…? Der kan altså læres
meget af at se cykling, det betyder nemlig frontgruppen, og det har enhver da brug
for at vide, tror jeg nok. En prøvesmagning af den røgede ål, faldt ikke helt
tilfredsstillende ud. Den er lidt tør og smager meget røget og af saltvand,
hvilket indikerer at den vist er lidt gammel, så ingen Michelin stjerne til Ditlevsens Fiskehus
denne gang, hvor kvaliteten ellers som oftest hører til i den bedre ende.
Lørdagen står i Påske frokostens tegn. Det vistnok efterhånden blevet en
tradition som vi nødig er foruden, og søndagen byder på cykling i højeste
klasse, nemlig Paris-Roubaix. Hvad mere kan man så forlange som pensionist..? Åårrh
ja, måske man kunne nævne et par enkelte ting, men gør det ikke..
Som nævnt, søndagen bød på cykling, hvor favoritten Tom Boonen vandt, hvorved
Kenny og jeg tabte vor indsats, gjort på Danske Spil.
Lidt billede materiale fra ugen der gik. Henrik med bilen, familien ved noget
som kunne, med lidt god vilje, minde om Michelangelos billede, Den Sidste
Nadver, selvom vi naturligvis ikke håber det, samt naboens kat der vist
havde mis forstået hvad en skænk bruges til.
Uge 14
Set & Sket 2012 Posted on 9. april 2012 09:44:21- Kommentarer(0) https://blog.figenvej.dk/?p=601
- Del