Tirsdagen
står jo i royalisternes tegn, da skibet Dannebrog og en del af konge familien
lægger til kaj i Næstved Havn.
Aase er draget ad sted, men da jeg kun er lænestols royalist, tager jeg
begivenhederne via tv skærmen, tror jeg nok.
Havde ellers tænkt på at tage Mc’en til Karrebæksminde, og snuppe et par
billeder ved gennemsejlingen af Græshoppen, men da vejene er våde er det
arrangement aflyst…!
Nå da, om jeg ikke udskiftede lænestolen med cyklen, og sluttede mig til
kødranden af primært pensionister og et hav af børn, og så de kongelige
ankomme. Der var sandelig også trængsel i havne bassinet.
Åbenbart havde en del roere og andre sejlende fulgt Dannebrog ind gennem
kanalen, og kunne nu næsten ikke komme tæt nok på skibet, hvorved en af
motorbådene var ved at sejle en robåd i sænk.
Efter min lille fotosession, tog jeg hjem for at følge lidt med i
begivenhederne via tv2 øst, som på mig virker utrolig amatøragtig i sin reportage.
Billederne vi får at se fra Rønnebæksholm og de kongelige, nærmer sig det
katastrofale. Kvaliteten ligner noget fra et engangskamera, optaget under vand?
Billederne fra frokost menuen og af journalisternes ævlen er derimod
knivskarpe?
Så er Aase vendt hjem en oplevelse rigere, og med nogle gode skud i kassen, som
vi naturligvis lægger ud på bloggen.
Resten af dagen, har vi besluttet, at kongefamilien må klare dem selv uden vor
tilstedeværelse, selvom Aase gerne ville se fyrværkeriet. Formodentlig kan det
også ses fra vort hovedkvarter på Figenvej, hvis ikke pelikanen blæser det hele
i havnen.
Fotografer i dag er begge pensionisterne.
Forklaring til motiverne er vist overflødige, bortset fra at Aase jo var så tæt
på vor Dronning, at hun kunne have snuppet håndtasken.