Når
jeg nu ser og oplever vejret denne mandag morgen, som siden sidste mandag var
promoveret til at blive varm og solrig. Ligesom gårsdagens søndag, må det
sørgeligt konstateres at vejrudsigter er lige så pålidelige som politikere.
Nå, man kan jo også gøre skarn uret, temperaturen sneg sig minsandten over de
20 grader og med lidt sløret sol, men samtidig en halvfed pelikan. På med
cykeltøjet og mod Fodsporet.
Tirsdag, lidt muldent, med trusler om regn, skulle ellers gerne lige ha’
klippet græsset, men helst i tørvejr. Så er det også igen tid for at besøge
pigerne, som altid er på stikkerne. Nu håber jeg ikke de er for prikne.
Så har jeg efterhånden brugt nogen tid på at fremstille en måske foreløbig kopi
af Nordisk Ventilators 25 års jubilæum i 1972, som Bjarni er den oprindelige
ophavsmand til. Lyden er rippet fra den originale VHS video, og billederne er
scannet ind fra de originale dias, og en del efterbehandlet i Paint Net.
Disse elementer er så redigeret Windows Live Movie Maker, som er ganske
anvendelig til den slags jobs, hvis man ikke er for krævende.!
Hvis ellers Bjarni er tilfreds med kvaliteten, vil der ikke blive ændret på
den. Videoen kan ses på Youtube, hvis der trykkes på følgende link : Nordisk Ventilator .
Føj, det er altså køligt her onsdag morgen. 9 grader er sgu ikke meget, når man
er en varme hungrene pensionist.
Dovenskaben har endnu engang fået tag i mig, det eneste der er rigtig gang i,
er appetitten, så jeg plantede mig udenfor i relativ læ, og periodisk sol, og
nød en hvede øl. Nå det går jo ikke, så ind og hente plæneklipperen og tævede
lige græstæppet lidt.
Kanterne skal jo også ha’ en omgang, så kantklipperen blev lige svinget, men
gik tom for snøre, så ind i redskabsrummets musbydelige skuffe for at hente en
rulle.
Jo, jo den er god nok, der var en mus i skuffen, et ganske pænt eksemplar af
slagsen, som sad og kiggede med store øjne på mig, desværre kun i nogle få
sekunder, så jeg nåede ikke at få taget et billede. Og nej, vi har ikke rotter
på loftet…!
Torsdag er ugens temperaturmæssige bundskraber, indtil videre i hvert fald, 7
grader til morgen og fyret startede da også for en kort bemærkning.
Havde faktisk en forestilling om at rulle en tur på Fodsporet, men synes det
var lidt for køligt. Så Kenny og jeg gik en tur rundt om Susåen.
Fredag er super pelikan dag, efterårs stormene er vist startet…!
Har sgu også tændt for varmen, for lige at afprøve om systemerne fungerer,
inden fyringssæsonen starter, aarrgghh, den er startet nu……!
Så kom Bjarni forbi, for at hente en DVD skive med NV’s jubilæum, samt at hente
de materialer som var grundlaget for DVD’en.
Han havde minsandten medbragt en flaske whisky, Glen Moray 12 års,
single malt, se det er altså ikke ringe, den glæder jeg mig til at smage. Men
det er nu alt for meget hr. Møller Hansen.
Lørdag bekræfter faktisk at efteråret er sat ind, blæsende og noget køligt med
en anelse sol. Var lidt i tvivl om cyklen skulle frem i lyset, eller om jeg
skulle gå en tur selv, eller Peter måske ville med, men da Kenny sendte en sms
om en gåtur på Enø, blev det turen.
Så har vi altså smagt på Whiskyen, og den er i særklasse, og holder sgu nok
ikke længe.
Hvad så med en søndag, som starter med en halv pelikan, og mørke skyer. Ja den
synes jeg ikke var til meget, så holdt lidt lav profil uden en meter motion.
Henrik den aktive, hentede lige traileren, da nogle at aktiviteterne omhandlede
hækkeklipning.
Vi lurer lidt på mandags vejret, om det skulle give en mulighed for en Mc tur til
Agersø, uden regn og truende søsyge.
Så vanker der ellers ikke mere for den 25 øre.