Atter en mandag med udsigt til massiv regn, og Aase skal starte på yogaen. Den
der solhilsen, bør nok udføres med lidt mere passion.
Ifølge vore højteknologiske vandmålere, til en tyver, har vi i den forgangne
uge modtaget 30 mm regn, og så i dag, er der kun 3 måneder til, at en ny Juleaften
truer.
Det var kattens. Fik lige besøg i formiddags. Naboens kat, Milla, kom ind
gennem vinduet i badeværelset for at hilse på, og gå en runde i huset. Tak for
besøget.
Tirsdagen lokker med en cykeltur, meeen, selvom der var lovet sol og lidt
varme, ser det nu lidt for tillukket ud.
Talte lidt med Peter, ikke om en fodtur, men om at han bestemt ikke er tilfreds
med træmandens arbejde. Når der ses lidt nærmere på det, synes jeg godt nok også,
at det er udført noget sjusket..!
Om aftenen så jeg en dokumentar omkring
bombningen af Den
Franske Skole
. Linket yder vist ikke helt retfærdighed til den rystende
virkelighed og DRK’s beretning, om den katastrofale fejltagelse, som det
engelske luftvåben desværre stod for.
Der findes dog talrige links som fortæller en lidt mere nuanceret beretning,
hvis der søges på skolen.
Onsdagen er også lidt efterårsagtig, og Aase skal til øjenlæge, for et syns
skyld altså, så jeg øjnede lige en chance for at indtage en god kop kaffe og
samtidig aflægge Kenny et besøg.
Så var jeg lige ude og kigge lidt på vandmåleren her til aften. Den er tæt på
at løbe over, 40 mm har vi fået de sidste 3-4 dage.
Så har jeg faktisk nået i denne uge, både at se filmen og læse bogen om Hvidstengruppen. Det er
bestemt ikke nogen munter beretning der her serveres.
Torsdag, ja, cykelturen må jo nok vente, da det er umuligt at forudsige om
regnen vil falde eller ej.
Næh du, den
undskyldning holder ikke vand, ad sted med dig.!
Kenny foreslog mig en tur til Hvedevænget på cykel, og så startede vi en gåtur
gennem storbyen Næstved og ned forbi den frilagte Suså og havne området, som nu
bliver indhegnet, for en formue. Guderne må vide hvad fanden de mener det
hjælper imod. Selv den mest indskrænkede terrorist knalder da nemt et hul i det
hegn.
Vi forsatte til Næstved Automobil Museum, men det blev lukket i sidste uge og
for resten af vinter perioden, undtagen i efterårsferien. Jeg ville gerne have
linket til museet, men linket virker ikke pt.
Så tilbage til Hvedevænget over Rådmandshaven, og fat i cyklen igen og mod
Figenvej. 13 km duatlon, sådan næsten da.
Fredagen er sgu ikke for tillokkende, hvis man tænker på en cykeltur. Så Peter
og jeg læssede traileren med de gamle brædder, og så på lossen. Se det var
dagens udflugt, som pensionist er man jo nøjsom.
Lørdag er næsten en kopi af fredagen, så jeg vil ikke påstå at den er det mest
sindsoprivende jeg har oplevet…!
Søndagen starter med flot solskin og en fed pelikan. Motionstur måske…?, ja nemlig du. Henter lige
Kenny og så ad sted til Vesterhave, i bilen altså, hvor det suser betragteligt,
men hvor det er muligt at gå en god tur tæt på strand og vand og nyde godt af
havluften.
Lidt billeder blev det også til, fra både havneturen og Vesterhaveturen.