Bogen om Efterforskerne
er ikke nogen roman, men en skildring af hvorledes det danske politi bruger
deres resurser på at efterforske og fange kriminelle, primært i Danmark.
Med udgangspunkt i en sag om et menneske som var forsøgt brændt på et større
bål, går forfatteren og drabsefterforskeren Bent
Isager-Nielsen gennem hel del sager som også er nævnt i en tidligere bog,
mens han samtidig med en løftet pegefinger på skolemester facon, belærer
læseren om hvordan man bliver en god samfundsborger, og samtidig forklarer hvor
vanskeligt det er at opklare forbrydelser.
Som sagt har mange af de omtalte sager været nævnt i en tidligere bog, og det
kan godt virke lidt irriterende, når jeg for ikke så længe siden, har læst den
pågældende bog. Endvidere nævnes bogens navn, ”Man jager et
bæst og fanger et menneske” mindst 12-15 gange undervejs, dette er da lidt
forstyrrende synes jeg nok.
Bortset fra skolemester faconen og gentagelserne er det såmænd en ganske
interessant skildring af hvilken teknik der anvendes til opklaringen af en
forbrydelse.
Bogen er skrevet i samarbejde med retsmedicineren Hans Petter Hougen og
retsantropologen Niels
Lynnerup, samt freelance journalisten Thomas Brunstrøm.
Jeg giver 3 små
*** stjerner til Efterforskerne – Bent
Isager-Nielsen
ISBN : 978-87-11-42814-6
Udgivet år : 2012
Forlaget : Lindhardt og Ringhof Forlag A/S