Hvad
gør man når solen skinner og det er 20 grader varmt…? Jeg trækker den tohjulede
med hjælpemotor hen på fliserne, ifører mig det lette sommerdress, og drøner
mod Bisserup og Holsteinsborg ad de sædvanlige veje, blandt andet hen over
Menstrup bjerg, som ser lidt bart ud, men møllerne står der stadig og larmer.
Når jeg nærmer mig Bisserup bliver det markant køligere, og langs strandpromenaden
er der hundekoldt, her slår sommer udrustningen ikke til.
Så mod havnen og nyde udsigten mod nordvest, også her larmer det, men her er
det alle de fugle, som har slået sig ned på Glænø i den hensigt at udruge nogle
tusinde æg, som bidrager til den naturlige støj.
På ryggen af jernhesten igen og mod Holsteinsborg. Jeg kan ikke erindre at have
været så tidligt på færde i den retning, og er også lidt overrasket over at
kunne se sydvest siden af Holsteinsborg fra landevejen.
Parkerer maskinen og vandrer ind over stengærdet ned til græsplænen foran
facaden på borgen.
På et senere tidspunkt af året skal jeg altså ind i den have og se hele
anlægget.
Efter en chokoladebar og lidt væske, lister jeg mod Rude og ad Skælskør landevejen
mod Karrebæksminde. Udnyttede ikke strækningen med fri hastighed i dag, da det
myldrer med traktorer overalt. Forsigtighed tilrådes virkelig……!!!
En tur rundt om Pandekagehuset og så mod Næstved og Figenvej igen. Synes
faktisk det går rimeligt med at holde styr på jernhesten, lidt bedre end sidste
år ved samme tid. Syv, ni, tretten.!
En fornuftig tur på små 70 km indleder så sæsonen. Nu kan man så håbe på at
sommeren arter sig, og at Henrik får hevet Speedmasteren frem af vinterdvalen,
så vi kan rulle ud i det ukendte Sjællandske landskab…!
Nedenfor burde der være billeder som viser:
En af møllerne
på Menstrup bjerg, Bisserup havn, Holsteinsborg set fra sydvest og alléen langs
haven til Holsteinsborg.
Fanme et flot og stærkt udlæg! Og det lover jo godt for MC sæsonen. Jeg er helt sikker på den der benchmark har lagt en god bund for en stabil sæson. Meget sært at se Aleen uden blade på, håber jeg kan nå at træne cykelformen op til sådan en tur inden da… det vil være en unik oplevelse!