Tænk, i lørdags var det næsten to uger siden jeg
sidst var på ryggen af Sværdet, tiden går bare alt for hastigt. Så på med det
lette sommerdress, og husk lige det store kamera og kursen sættes så mod
Holsteinsborg via Menstrup Bjerg, hvor duften af sennep og eller rasp planter
var ganske kraftig.
Rullede igennem det lidt ældre Bisserup bymiljø, og det er bestemt ganske
charmerende. Videre mod målet, og parkerede ved broen over voldgraven.
Efter en tår vand, altså ikke fra voldgraven, bemærkede jeg en sort skygge i
vandet, som med lidt god vilje kunne ligne en stor gedde eller karpe. Fat i
kikkerten og nu kunne jeg se at det ikke var én fisk, men mange mindre i en
stime, som opførte sig som var de forbundet med et fælles snoretræk.
Kørte et par hundrede meter tilbage fra indgangen til Holsteinsborg, og der er
en stejl nedkørsel hvor det ikke er tilladt at køre, så det gjorde jeg
selvfølgelig. Der var skilte hvorpå det var pointeret at næsten alt var
forbudt, men det var dog tilladt at kikke ud af øjnene.
Haven og bygningerne tager sig lidt anderledes ud set fra den sti, så området
blev lige digitaliseret.
Så ad den stejle opkørsel, og fedte lidt på koblingen da der naturligvis kom
biler fra begge sider i en lind strøm, men op kom jeg dog, uden at brænde
koblingen af.
Ad sted mod hjemme basen ad Skælskør landevejen, hvor det godt kunne mærkes at
det var lørdag med en del trafik til følge.
Nedenstående
er tre eksempler på den digitaliserede virkelighed.
 |
 |
 |
