Ja, jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige til det, vejret
altså, det er jo ikke nogen lun vind der stryger over Figenvej, så mon ikke
græsplænen skal løbes overende på en mandag fremfor en cykeltur ad Fodsporet.
Nu har den haft fred i næsten to uger efter mit store mos angreb, så selvom der
er enkelte bare pletter endnu, er det vist tid til en studsning.
Harry var på besøg til morgen og efterhånden er hans bare pletter næsten
forsvundet, og han ligner nu en fin kat med blank pels, selvom han godt nok er
lidt lille af statur. Han har så heller ikke fået den bedste start på
opvæksten, da Michael jo fortalte at han havde fundet ham i en papkasse
deponeret i en skraldespand, sammen med en bror, som ikke overlevede. Hvem
fanden kan få sig selv til at behandle levende væsener på den afstumpede og følelses
kolde facon.?
Tirsdagen byder på 6 grader og lidt regn, ikke lige mit ynglings vejr. En
lettere forbedring i løbet af dagen viser sig, så en tur på apoteket og lossen blev
en del af dagens program, som også omfatter en tur til Trine gymnastik. Efter
mishandlingen videre til Kenny for lige at se afslutningen på dagens etape i
Giroen.
Onsdag er nok lidt bedre end tirsdagen, temperaturen er i hvert fald højere fra
morgenstunden. I går så vi ikke Harry, men i dag sprang han nærmest ind af
døren da jeg lige stak næsen udenfor, for at lodde klimaet. Sulten blev
stillet, og så ad sted igen. Trines gymnastik slider lidt på silken, så
onsdagen bruges til indkøb, og ellers ikke til de store udfoldelser.
Torsdag har jeg besluttet at Sandved skal nås, på cykel altså, næsten uanset
vejret, så ud af vagten med pensionisten. Ved hjemkomsten kom min bedste ven
gående i adstadigt tempo, og slentrede ind af døren og forsatte til
soveværelset, tror nok at han søgte Aase, men han vente tilbage til madskålen
og der blev serveret fisk og reje pate, af et par gange, og jeg fik lige et
hvæs, da jeg vist ville snakke lidt for meget inden der kom noget i
skålen. Du er altså en bandit Harry.
Fredag starter med gråvejr, men dog med temperaturer på en 12-13 grader, og
hvad kan jeg så bruge det til mon, ja i den skrivende stund overvejes det
stadig. Det blev ved overvejelserne,
total dovenskab. Derimod blev vejret helt sommerligt, og vor husven kom på besøg
først på aftenen og efter det sædvanlige ædegilde drattede han omkuld på Aase
seng.
Milla var også på besøg, men denne gang
på muren lige under taget, og hun var på jagt efter gråspurvene som har haft
rede der i gennem mange år. Hvis man er i tvivl om katten er et rendyrket
rovdyr bør en sådan seance overværes, men ellers ikke, da det jo desværre
koster et par fugleunger livet.
Selv om jeg fik lokket hende ned fra muren, og legede lidt med damen, var hun
stadig på jagt, så jeg fik lige et par hvæs undervejs. Skrækkelige Milla. Truer hende lidt med vand fra en spray
flaske, det holder damen nede fra muren.
Lørdag morgen er sommerlig men blæsende, så cykling med eller uden motor er
under intern debat.
Så vil jeg for øvrigt anbefale Aase at kontrollere om blomsterne mangler
hovederne, da vi her til morgen har haft besøg af et enkelt rådyr. Nå,
blomsterne slap denne gang.
Debatten faldt ud til Mc’ens fordel, så på med hjelmen og en tur til
Holsteinsborg.
Søndagen ligner mere et normalt forårsvejr, lidt gråt og køligt, og Harry var
på besøg fra morgenstunden. Lidt regn fik vi også, så cyklingen blev atter
udsat, selv jeg vel ikke burde pive, når man ser hvad rytterne i Giroen
udsættes for. Nogle få graders varme og sne.

Se
ugens vejrdata her.

Et
enkelt snapshot fra den lokale dyrehave.