Jeg har godt
nok sprunget lidt let over anmeldelserne af nogle bøger som jeg faktisk også
har læst i år, men en blanding af almindelig slaphed og manglende inspiration,
har nok gjort, at de er gået lidt i glemme bogen…smiley
Jeg nævner dem lige for fuldstændighedens skyld.
Bodil Miller, Stjernestøv, en
selvbiografi.
Jakob Steen Olsen & Rikke Rotensten, Kammerat med Solen, en bog om Stig
Lommer.
Hanne Østergaard, Når den spirituelle verden banker på.

Jeg kender
jo primært Arnold
Schwarzenegger
(bruger kun fornavnet ind i mellem) fra film, og især fra
filmen Terminator 2, som Kenny engang købte til mig på VHS bånd. Jeg synes
rigtig godt om filmen og også om Arnold der til trods for de noget voldelige
indslag havde fået humoren med som noget formildende.
Nu har jeg læst hans biografi, og jeg synes stadig godt om personen bag det
kraftfulde ydre. Det er en herre som har sat sig nogle mål, og endda store mål,
og i store træk har nået dem alle.
Da det jo er en biografi, starter bogen naturligvis med udgangspunkt i barndommens
Østrig, og tager sin afslutning i USA, sidste år hvor bogen udkommer.
Det er jo ikke min
hensigt at remse alle Arnolds fortræffeligheder op her, men jeg vil dog pege på
at han altid har haft humoren med sig, og det har åbnet utrolig mange døre og slået
bro over mange kløfter af forskellig art.
En enkelt kløft som bør nævnes er, at han som republikaner har formået at få
demokraterne til at engagere sig i sine projekter, og på den anden side, har
set stort på, at han netop som republikaner, ønskede at samarbejde med
demokraterne om et af USA’s store spørgsmål, nemlig en sundhedsreform.
Det vil formodentlig svare til under danske forhold, at de Konservative kunne
samarbejde med Enhedslisten om at støtte Christiania med ubegrænsede penge
midler.. Utopia måske..!
Arnold Schwarzenegger var i mere en 25 år gift med Maria Shriver, som har
relationer til Kennedy familien.
En enkelt ridse i lakken fik Arnold vist, da det i 2011 kom frem, at han havde
en 14 årig søn med familiens hushjælp, gennem mere end 20 år.
Generelt en god bog om mennesket, Arnold Schwarzenegger.

Jeg giver 4 små **** stjerner til Mit Utrolige Liv – Arnold
Schwarzenegger
ISBN : 978-87-92910-17-2. Udgivet år : 2012
Forlaget : Turbolenz