Mandagen
kunne forveksles med sidste uges mandag, dog med lidt mindre vind. Om aftenen
dukker nattesolen op, som jeg altså hellere ville have haft om dagen…!
Jeg forlader mandagen og når så frem til tirsdagen, som er endnu mere
efterårsagtig, med 8 graders varme, eller kulde, alt efter hvordan det
opfattes. På med havetøjet og start plæneklipperen, selvom græsset er vådt
efter en byge, som jeg ikke havde set komme.
Så en tur til postbutikken i Kvickly for Kenny, som er draget til hovedstaden
med to tøser for et besøg på Bakken med mere..
En start af Suzukien og en tur til Enø for at besøge familien fra Musvågevej,
som har indtaget sommer residensen for en uges tid. Et ganske udemærket sommerhus
som vi burde erhverve, hvis det ikke var for den alt for høje pris.
Onsdagen er til indendørs brug, fra morgenstunden i hvert fald, så op og vaske
-maskinen får lige lidt vedligeholdelse.
Allerede torsdag, og jeg lurer lidt på vejret, måske det kunne blive til en tur
på cyklen, eller lidt hækkeklipning, valget burde ikke være særlig svært. Det
var det heller ikke, cyklen blev luftet. For øvrigt havde genboen lånt
hækkeklipperen. Jeg kan jo ikke først låne den ud, og så hente den igen,
vel..?
Fredag er lidt grå, og jeg har sat af til en gang hækkeklipning, så på med
havetøjet og i gang. Jeg klipper og Aase samler afklippet sammen og river
efterfølgende indkørslen, men vi tager kun de to af hækkene, da armene nu ikke
længere kan løfte klipperen op i den nødvendige højde.
Lørdag med fint solskin, og en noget kølig vind fra nord vest, og hvad kan
dagen mon så bruges til..? Cykling, havearbejde? næh nej det sidste går ikke,
så kommer pensionist politiet i form af Peter og ser uforstående og overrasket
ud, når der rodes i haven i weekenden, det er altså forbeholdt det arbejdende
folk vil han uden al tvivl påpege.
Så forbrød jeg mod en af mine regler om ikke at handle i weekenden. Dækkene på
Peugeot’en er ikke foldedæk, og vil volde uhyre vanskeligheder hvis de skal
demonteres ved slangeskift under en tur.
Så forbi Pingel cykler og købe foldedæk og hjem for udskiftning og som ventet
var de nuværende dæk næsten umulige at få rusket af. Noget som normalt vil tage
en god halv times tid for begge hjul, tog næsten halvanden time. Under seancen
steg blodtrykker mindst til en 3-4 atmosfærer og atter blev en slange klemt,
jeg gentager, den cykelmekaniker er altså en elendig amatør, eller måske bare
ude af træning.
Kenny kom en tur forbi for at følge lidt med i TDF, inden hans videre færd til
vennerne. Froome smadrede det hele allerede første gang det gik opad.
Søndag starter næsten sommeragtigt, med sol og stille vejr, temperaturen er
godt nok lidt lav, kun 9 grader. Jeg tæller lidt på knapperne, tage en tur til
Fruens Plantage og se mountain biking, eller selv hoppe på rammen. Det blev
Peugeot’en og så mod Fodsporet.
Kenny grillmester kom en tur og klarede at tilberede Enø pølserne og mørbrad
medaljonerne til alles tilfredsstillelse, også vor daglige pensionær, som blev
nær ven med Kenny.
Ugens
vejrdata.
Aase
observerede en græshoppe i en af roserne, så her er et aftryk af virkeligheden.