Efter at ha’
ligget underdrejet et par dage er kræfterne vist ved at vende tilbage, så frem
med cyklen og ad sted sammen med Kenny.
Vi mødes ved jernbanebroen og så går det mod vest. Nu var det nok ikke den mest
optimale dag vi kunne vælge, da det øjensynlig var kommunernes store
kantslåningsdag, så der var næsten flere traktorer end motionister på sporet
indtil vi nåede Sandved.
Inden da havde vi overhalet et større bundt cyklende pensionister som vist havde
det mål, at nyde frokosten i det fri, skulle det vise sig.
Vi forsatte dog vor færd mod Dalmose, da benene stadig var i brugbar stand.
En pause i naturparken, hvor der ofte ligger en enlig sko, en sok, en hue eller
nogle andre ikke identificerbare genstande og flyder. Hvor er den affalds
containeren folkens…????
Vi tog tiden til at iagttage færdslen på Dalmose hovedstrøg, hvor der med få
minutters mellemrum passerede store traktorer med højfjeldet påhængsvogne, både
med og uden korn, samt en enkelt gigantisk mejetærsker, det hedder det
formodentlig stadig.?
Der er altid noget at se på når man sidder i den park, og efter at have
blotlagt både hoveder og tanker, var det på med hjelmene og hjemad langs de
brune marker, nogen mere brune end andre. Kenny mente bestemt at kornet fra de
lidt mere mørkebrune kornmarker var beregnet til sandwichbrød, som jo alligevel
ofte bliver brunt. He,he, den var fint serveret.
Da vi atter passerede Sandved var alle cykelpensionisterne bænket ved de på
marken langs Fodsporet opstillede borde. Sild og snaps måske, og velbekomme.
Fin Fodsporstur hvor også veninden viste sig, dog kun på udturen.
Fra Herlufsholm valgte vi at køre mod Slagelsevej for at blive fri for det kaos
som til stadighed hersker på Østre Ringvej i krydset til Ring Øst, som følge af
asfaltering for syttende gang. Vi håber sgu at de denne gang husker at jævne
opkørslerne ud ved cykelstierne.
Kenny vogter cyklerne i reservatet.
