Mandagen er
stadig sommerlig, med temperaturer på den anden side af tyve grader først på
dagen.
Da maven stadig er lidt urolig og jeg lidt slatten, holdes profilen lav. Så det
ypperligste jeg kan svinge mig op til, er at sprøjte græsplænen mod ukrudt. Der
har vist ikke tidligere været så meget ”snavs” i plænen som i år. Måske kan det
skyldes, at jeg gav den ordentlig omgang med afmosseren først på sæsonen?
Tirsdagen starter med et knald, godt nok af de mindre, men det bulrede da lidt
i horisonten, og en anelse vand fra oven, kom der også. Sommerens slutning og
eller begyndelsen på efteråret…?
Næh, klap nu lige hesten lidt, temperaturen stiger og solen dukker frem, men
pelikanen hugger sig vej gennem ægget og den, samt en noget ømfindtlig
turistmave, forhindrer mig i, delvis i hvert fald, at snuppe cyklen samt at
deltage i Trines gymnastik, så det blev motorcyklens dag i dag. Selvom nogen
måske ikke tror det, er det faktisk rimelig god motion at hoppe på ryggen af
sådan en krabat, og det skærper sanserne.
Men inden Mc turen var jeg lige forbi de prikne, og en tur på apoteket. Skal
jeg dømme efter ventetiden begge steder, er danskerne det mindst syge folkefærd
nord for Alperne. Ingen ventetid hos pigerne, og ca. 1 minut på apoteket.
Hvis vi som normalen havde et sommervejr ½ delen af året, som i de sidste par
uger, kunne vort samfund spare ½ delen af vore sundhedsudgifter vil jeg påstå.
Mit forslag er så: Staten sender og betaler for de danskere som ønsker at tage
til de varme lande om vinteren og sparer så udgifterne til piller og
sundhedsuvæsenet.
Jeg er overbevist om at rejsen og opholdet sydpå koster mindre end udgifterne
til sundhedsvæsenet pr. person, og samtidig får vort samfund nogle meget
positive borgere, og så er der jo sidegevinsterne, synergi effekten vil politikkere
og andre ordekvilibrister nok kalde det.
Lavere skatte procenter, vægt og registrerings afgifter på motorkøretøjer
halveres og det gør momsen også. De
tilbageværende borgere i vinterlandet klapper i deres små hænder og er glade og
tilfredse.
Jeg melder mig gerne som forsøgsperson…!
Vor lokale panter slog lige en slag forbi fra morgenstunden, han blev nok
vækket af det lidt voldsomme vejr, og fik et godt måltid inden han igen gik ud
for at vogte ejendommen.
Her til eftermiddag må han have slumret lidt hen i sin overvågning, for hans
papsøster, skovkatten, sneg sig ind i bryggerset og miavede, som nok kunne
tolkes som, jeg kan godt spise og drikke lidt, for min familie er vist heller ikke
hjemme i dag. Okay, så får du da også lidt luksus retter. Se det hjalp vist på
humøret og hun slog lige et par volter inden døre, inden hun atter sneg sig ad
sted i den lune sommereftermiddag.
Onsdag som jo ellers er motionsfri dag, ligner stadig sommer, så cyklen findes
alligevel frem og en kontakt til Kenny, gav lige en makker til dagens tur mod
Fodsporet og Dalmose, alle tiders.
Ellers er dagen stort set kun skrig og skrål fra naboen, Støjniveauet er til
tider uhyggelig højt.
Om natten havde vi så lige en ekstra pensionær opdagede
Aase ved fem tiden. Vi fandt dog ikke ud af hvor han havde gemt sig. Så tidlig
morgenmad til katten, og tak for logiet.
Torsdag byder på lidt regn og er temmelig lummer. Er det mon så slut med
sommeren for i år…?
Hmm, måske lidt ustadigt og Aase køres til træning, og jeg kører ud hos Bygma
for at se om de stadig har Smokey Joe på tilbud. De havde de, men kun i en
beige variant, og jeg er bestemt ikke begejstret for den farve, slet ikke på en
grill.
Dagen gik derefter over i ren afslapning, hvor herligt.
Læser i en bog om Axel Strøbye, og selvom den herre var at opfatte som en
munter person, fortrinsvis på film, er det bestemt ikke kun muntre historier
der her diskes op med. Det menneskelige sind er til tider nederdrægtigt.
Nåh, her på en fredag kender jeg ligesom bedre den danske sommer, småkøligt og
blæsende, og overvejelserne går på om cyklen skal tages frem…?
Naturligvis skal cyklen frem, og så mod Fodsporet….
Efter hjemkomsten fra den inspirerende udflugt til Dalmose, kommer Peter forbi
for at låne trillebøren til at køre brænde. Han får nemlig brænde i morgen og
Anette er hjælpearbejder på sin fødselsdag.
Så hører jeg fra Helle at Henrik atter er blevet stukket af et insekt og han
blev dårlig og måtte en tur omkring hospitalet, men er nu hjemme igen. Grimt
altså…!
Vore, eller mere rigtigt, andres katte, som ofte aflægger os en visit, kom næsten
samtidig i dag. Se det er ikke det mest optimale der kan ske. Selvom de
principielt bor samme sted, nemlig hos Michael, kan de bestemt ikke enes. Så en
del brummen, hvæs og territoriale krav blev resultatet af mødet, men mini panteren
fik alligevel kostet den ældre pelskugle ud af bryggerset, og her i det
sceneri, er vi altså rene statister.!
Lørdag synes stadig at holde lidt fat i sommeren, og genboen fik brænde,
hvilket i uhyggelig grad minder mig om at vi så småt nærmer os den forbandede
vinter.
Så er det også dagen hvor vi tager til Hong Kong, restauranten altså, for at
fejre at prinsessen fra Musvågevej bliver 18 år. As time goes by.!
En altid hyggelig sammenkomst med storfamilien. Jeg tror bestemt også at Rosita
sætter pris på at vi holder de fleste fødselsdage hos hende. Henrik betalte i
hvert fald. 
Søndag er vi vist tilbage ved den danske standard sommer, køligt blæsende og
kun lidt sol. Begejstringen vil ingen ende tage. 
Nå, frem med cyklen senior, og så mod Dalmose, ikke..? Jo, nemlig.
Vor sorte husven, så vi ikke noget til i går, men i dag kom han forbi, og Aase
fodrede ham lige af, og så gik herren sporenstregs ind i soveværelset og
skvattede om på en stol, og der ligger han stadig 5 timer senere. Nå, så var
det vist mad tid, tror han kunne dufte kyllingelårene under tilberedning i
ovnen, og så serveres der lune kyllingestykker af Aase.
Vær
nådig, jeg har syndet mod de etiske regler, for her er et øjebliksbillede af de
fleste deltagere i Hong Kong festivalen, uden at jeg har indhentet de foreskrevne
tilladelser.
