En
mandag kan også bruges til lidt cykelmotion, så grejet klargøres og kursen
lægges mod Enø i rygvind.
Nå da hvor det går, indtil efter Bornakkeskoven, hvor vinden nu bliver til
sidemodvind, og hastigheden falder drastisk, på cyklen altså. Ud og vende på
p-pladsen og så tilbage igen. Sidevind indtil is huset ved Bornakkeskoven, hvor
der duftede velsignet af pandekager, og hvor jeg for første gang i mange år
stærkt overvejede at holde pause og smage på varerne.
Men man har vel den fornødne styrke til at stå imod, så videre går det i strid
modvind, og vejen lægges over Fodby station, hvor jeg også holder en lille
pause.
Mens jeg strakte ud, passerede der en del skolebørn i 11-12 årsalderen med kurs
mod byen, så jeg ventede lidt for ikke at skulle overhale alle de cyklister på
min vej.
Stor var min overraskelse da der kort for nedkørslen til tunnelen under
Slagelsevej stod en 25-30 skolebørn fordelt på begge sider af sporet, som både
heppede og klappede af mig da jeg passerede dem. Tak folkens det var en venlig
gestus… 
Lidt senere hvor sporet går gennem Kohave kommer veninden løbende i mod mig, så
nu er turen reddet. 
Onsdagen består af fint sensommervejr, og vejen til Dalmose består for det
meste af asfalt, og benene føles gode, hvad kan man så bruge det til? jo, op på
rammen og ad sted.
Delmålet var også i dag, Dalmose, og hvis benene kunne holde, måske et smut til
Skælskør.
Selvom det rullede rimelig fornuftigt ad Fodsporet prioriterede jeg det, at
forøge gennemsnitshastigheden lidt, højere end den lange tur, så kadencen blev
sat op, og jeg mener ved hjemkomsten at kunne konstatere at
gennemsnitshastigheden blev den højeste i år.
Generelt mange på sporet i dag, og også to løse hunde som dog fint vandrede i
græsrabatten uden at komme ud på selve sporet, men hvor var ejeren mon…? Kort
ophold i Dalmose nationalpark, og så hjemad, hvor jeg også i dag mødte veninden
lige i udkanten af Kohave. Selv bakken mod vandtårnet forsøgte jeg at tage i et
stort gear, men den gik altså ikke senior, ned i det sædvanlige gear med dig.
Nå, men en dag lykkes det nok.
Torsdag tager jeg raceren frem i lyset, næh, ingen cykelmotion i dag, men den
trænger til vask og smøring. Det går der hurtigt et par timer med, men så bør
den også kunne klare sig de næste par måneder. Desværre konstaterede jeg til
min store skræk, at mine hundedyre Diaoda cykelsko begge er revnet ved
spænderne. Av siger jeg bare, det er sgu ikke nemt at finde et par cykelsko i
den kvalitet til en fornuftig pris. Aase mente jeg burde reklamere over dem, de
er kun tretten år gamle… 
Har godt nok fundet nogen på nettet men de koster 1600 kr., det er jo ikke
ligefrem pensionist pris, og så ved jeg jo ikke om størrelsen er den rigtige,
og lige her betyder størrelsen altså temmelig meget.
Fredagen er ikke specielt indbydende til en tur på cyklen, det blæser og uden
sol, men jeg får dog alligevel trukket rammen frem fra skuret, og ad sted går
det så i modvind til Enø. Der er skam ikke mange diamanter i benene i dag, men
de holder dog nogenlunde hastigheden oppe over de 20 km i timen.
Ved vendepunktet er jeg lidt i tvivl, direkte hjem, eller over Fodby…?
Det blev over Fodby, og så ad Fodsporet mod hjemstavnen. Ingen veninde i dag. Jeg
mødte vist kun 2 motionister og en enkelt der stod og hang ind over
jernbanebroen.
Gav den lidt mere gas op ad den skrækkelige vandtårnsbakke end sædvanligt, og
det fungerede nogenlunde fornuftigt.
Søndag, ingen cykelmotion, dovenskaben har taget over.
Fruens bud på en cykel tosse.
