Ja,
mandagen lægger dag til efteråret, vist nok, køligt, blæsende og vådt. Men pyt,
Kenny gav lige formiddagskaffen inklusive en basse og et glas Kappa rom.
Herligt..!
Har noget ondt i ryggen oven på cykel udflugten i søndags. Alting har sin
pris.!
Den sorte panter kom som ofte på besøg, og var næsten helt ustyrlig, så han
kæmpede voldsomt med puderne på Aases sofa i værelset.
Jeg har bestil lidt cykeludstyr i dag, som forventes at dukke op i løbet af
onsdagen.
Tirsdag ligner en slapper tror jeg, energien er lidt på retur, ligesom
sommeren. Tager en tur ned til Kenny, og så daffer vi ellers på indkøb i
diverse byggemarkeder, og hjembringer lige en basse til kaffen.
Den sorte panter har været på besøg flere gange, men vi har bemærket at hans
søster og naboens kat ikke har vist sig i gennem længere tid.
Onsdag er det godt nok klart og solrigt men kun 8 graders varme. Vi har kun
lige set skyggen af panteren i dag. Han lå i flamingo kassen og slumrede, mens
jeg rodede lidt med cyklen og monterede et andet baghjul beregnet til
hjemmetræneren.
Så kom pakken fra www.cykelpartner.dk,
med lidt udstyr til både Kenny og mig. Shimano cykelsko, nogle løse ærmer,
drikkedunke og klamper. Den biks er altid hurtig til at levere det bestilte.
Senere hentede vi Tacx hjemmetræneren fra loftet og den blev klargjort og
cyklen testet på samme, og det ser ud til at fungere, så nu er det muligt at
cykel træne hele vinteren. Måske..!
Det er lidt imponerende med det monterede baghjul, eller rettere dækket og
slangen. Hjulet har stået i redskabs rummet i en pose i 10 år, og efter at være
pumpet holder det fint luft og ingen revner i dækket.
Så kontrol af Suzukien, som nu har stået stille i fjorten dage. Batteriet
næsten fladt, så en opladning blev sat i scene.
Torsdagen kaster lidt væske af sig, så cyklingen bliver vist på hjemmetræneren.
Ja det blev den. En times cykling indendørs, det skal jeg sgu lige vænne mig
til. Så en tur til Kenny med lidt cykel sager, og så klarede vi også lige en
kop kaffe.
Har så ”tunet” Avenue cyklen så den eventuelt kan være klar til en efterårstur,
hvis vejret passer ind i mit kram.
Vor husven dukkede op gentagne gange i dag, og slog sig ned i Aase værelse, til
trods for at der var et massivt myreangreb derinde. Sprøjte kunne jeg jo ikke,
da katten formodentlig var blevet noget skidt tilpas af dampene. Så først da
han forlod værelset efter et par timer, gik skadedyrsbekæmpelsen i gang.
Sidst på eftermiddagen kom vennen tilbage under afslutningen af dagens etape i
Vueltaen, og synes vi skulle hygge lidt med spinden og håndspålæggelse.
Fredagen er noget kølig og tåget, men solen titter frem og der er tanker i
retning af en tur på Fodsporet. Nå, det
blev Enø, Fodby og Fodsporets sidste del.
Vort kæledyr kom også i dag på besøg under den afsluttende del af etapen, fik
lidt og spise, faldt så omkuld på sofaen og der lå han også i morges da jeg
stod op. Tolv timer er et ordentlig nap vil jeg mene.
Ryggen / hoften er efterhånden noget protesterende, så jeg har under stærk
overvejelse at holde en uges total motionspause.
Lørdag, ja, jeg ved ikke rigtig hvad skroget tillader, så jeg tager
indledningsvis en slapper. Det gjorde vor sorte pensionær ikke. Han var fuld af
spilopper og legede med halen og en lille bold, samt kravlede rundt alle steder
hvor kunne klemme sig ind. Lidt senere faldt han så i søvn under en radiator.
Søndag morgen og klokken er halv seks, miav, miav, det var ikke til at
misforstå, pensionæren ville ud, og det kom jeg så også, af sengen.
Også i dag sidst på eftermiddagen, kom panteren på visit, så den afsluttende
etape i Vuelta’en og for lidt socialt samvær, men gik så ud i natten lidt
senere.
Uge 37
Set & Sket 2013 Posted on 16. september 2013 11:03:06- Kommentarer(0) https://blog.figenvej.dk/?p=419
- Del