Mandag er en frostklar dag, og pensionæren kom på besøg fra
morgenstunden, og slog sig ned på sofaen. Da jeg lunede lidt kylling til
frokost dukke gæsten sgu op i køkkenet, og vi delte lige to kylling overlår, og
så genoptog herren sin slummer. Da Aase vendte tilbage fra yoga, tog jeg lige
en vandretur ud over de nærliggende marker.
Da jeg gik i seng sov vor husven stadig under sofaen, men ved halv fem tiden
lød et tydelig miav, og så måtte jeg jo ud af dynerne.
Tirsdag er også grå og DMI profeterne truer nu med en storm i løbet af
torsdagen. En lidt afslappet atmosfære har grebet mig, og cykeltræneren fik lov
at hvile sig. Jeg tog til Kenny for at redde formiddagskaffen. Så har jeg lagt
en del energi i at fremstillet en lidt pysse nysset vægkalender til brug for
familien næste år.
Efterhånden har jeg fået Windows 8.0 op og køre nogenlunde fornuftigt, så jeg
kan anvende computeren igen, til mine små projekter.
Onsdag gråt og regnfuldt, omkring de seks graders varme, og truslen om storm og
orkan er vedholdende ifølge DMI.
Foreløbig har jeg en aftale med frisøren og lidt handel, samt en tur til Sorø
sammen med Kenny. Missekatten har opholdt sig mest indendørs i dag, men luskede
dog ud sent på aftenen.
Torsdagen står i stormens tegn. Mens det stadig var muligt blev Aase kørt til
træning. Senere tog stormen til, og da jeg sidst på eftermiddagen var ude med
skraldeposen kom katten galoperende og ville vist med indendørs. Efter
spisningen ville han dog ud i stormen igen…!
Om fredagen stormer det stadig og ifølge DMI vil det forsætte hele dagen, hvor
muntert. smiley
Kørte en tur til havnen for at se om vandstanden var høj, men næh, ikke
specielt. Også i dag kom pensionæren forbi for lidt spiseligt og lidt tv
kiggeri, inden han atter ønskede at begive sig ud i den kraftige vind.
Lørdag, er vinden ved at nærme sig det normale niveau og det er to graders
frost. Vor gode husven kom en tur forbi for lidt spiseligt som i dag blandt
andet bestod af lidt stegte ben. Så lidt snak på sofaen, og efter yderligere en
smule mad, forsvandt herren ud i aften mørket med et par hvæs. Vi har lidt
vanskeligt med at tyde de hvæs, for han er utrolig kælen men alligevel slipper
der et par hvæs ud en gang i mellem. Herrens veje er uransagelige, og det er kattens også.
Søndag med lidt sne og ellers jævnt kedeligt vejr, og Aase bager vaniljekranse
over det hele.smiley

Lidt vejrdata