Et kig på termometret ved ni tiden viser at vi har nået de
ti grader, hvilket automatisk udløser en tur på cyklen, udendørs altså, hvis
ikke ekstreme vejr fænomener gør sig gældende.
Tøjet findes frem, det lidt lune af slagsen, man skal ikke forledes til at tro
det er sommer. Da jeg har taget det meste kluns på, hentes cyklen, som
kontrolleres kort.
Ind og gøre den ønskede mængde væske klar, den lunes lidt, men kommer ikke i
termodunken. Yderste lag tøj tages på, vindbreaker jakke og bukser og Endomondo
klargøres.
MTB skoene bruges i dag, da det er endnu for koldt til almindelige cykelsko. Så
efter små ti minutter er jeg vist klar, og hue samt hjelm sættes på tomrummet.
Hvad satan er nu det? det regner jo, men ser du, den går altså ikke Granberg,
ind og hente regnjakken som kommes i jakkelommen. Efter en god ½ times
forberedelse, skal lidt regn sgu ikke stoppe pensionisten, så jeg ruller mod Enø.
Det er nu altså lidt fugtigt, og det er svært at holde brillegalssene fri for
dråber, og benene er bestemt heller ikke for gode, men jeg må jo afpasse
hastigheden efter forholdene. Kort før
is huset skimter jeg gennem de regnvåde briller mindst hundrede hvide klumper
inde på marken, og det viser sig minsandten at det er svaner, som guffer løs af
bondemandens vintersæd. Det er han sikkert vildt begejstret for….!
Så går det ned af bakken mod Saltø åen, og videre mod møllen og kirken, atter
op ad bakken inden græshoppen passeres. P-pladsen på Enø vendes og i dag er det
sparsomt med turister. Så går det retur mod storbyen, og benene er dog blevet
lidt bedre, så Bornakke bakken tages i andet gear og jeg passerer atter
svanernes tag selv bord, og regnen er nu næsten hørt op.
På de sidste 6-7 km synes benene næsten normale, altså for en pensionist, og
knap så trætte som ved starten af turen. Tror ikke det er så godt at sidde det
meste af dagen i går og bare se cykling og F1 i tv’et.
Det har jeg forhåbentlig glemt til næste uge…. smiley

Et ikke alt for tydeligt billede af svanernes frokost arrangement.