Selvom computeren var utilbens, kunne det jo
godt være at mine ben var klar til en tur mod vest. Altid en kontrol af cyklen,
på med sommerudrustningen, væske på cyklen og energibars i lommerne, og jeg
drager så mod Fodsporet.
Var godt nok lidt i tvivl om vendepunktet. Sandved skal jo nås, så der må
situationen vurderes på ny. Ved chikanerne hvor Ladbyvej krydser sporet, ser
jeg i det fjerne en lys hastehale i galop, næsten, og den tilhører veninden som
er på vej mod Herlufsholm, så jeg forventer ikke at se hende mere i dag.
Solen skinner for det meste og det er ganske lunt, og jeg har også let rygvind.
Det med rygvinden er jo lidt lumsk, men forsøger at holde tempoet nede og træde
lette gear. Lidt trafik på sporet, men ikke nogen der generede en erfaren senior
cyklist, og Sandved dukker så op i horisonten. Beslutningen om den videre færd
skal træffes nu, og vælger at forsætte til Dalmose.
Selvom om det forsøges, er det jo ikke rigtig muligt at formidle fuglesangen,
duftene og scenerierne til bloggen, så jeg må ’nøjes’ med selv at nyde det i
nuet.
Hovedgaden i Dalmose ligger lige foran, og i et kort øjeblik var jeg fristet
til at forsætte mod Slagelse, som ville ha’ lagt ca. 30 km til turen, men lod klogeligt
være, og slog mig ned i naturparken for en kort stund.
Hvad ser jeg nu til min store tilfredshed? en grøn affaldsspand er monteret på
en stolpe.
Jeg er sikker på at de kommunale medarbejdere med ansvar for skraldet i Dalmose,
har læst min blog sidste år og har synes at mit forslag om en affaldsboks i
anlægget var fornuftigt. Eller hvad..?
Efter indtagelsen af energibar og lidt isotonisk drikkelse, og brug af den
grønne affaldsspand, vendes cyklen mod øst og endnu er det ikke nødvendigt at
skælde ud på benene.
Kort efter Hyllinge er der lidt krise og tempoet reguleres nedad. Godt det
samme, da sporet passeres af et rådyr i høj fart.
Slås desværre til stadighed med en øm højre skuldermuskel som i perioder næsten
går over i krampeagtig tilstand og styret må slippes. Den muskel har teet sig
siden vi malede huset, dog også tidligere for den sags skyld. Ved Fodby station
står jeg af ganske kort, for at bevæge armen så den bliver brugbar igen.
Bakken mod vandtårnet tages i stiv arm, bogstavelig talt.
Den muskel generer også når jeg kører Mc, og bruger mus og tastatur. Jamen så
stop dog det skriveri øjeblikkeligt, mand…….
Enhver
kan vist se hvad billedet forestiller.
