Sommeren slår til igen, og det gør jeg også. Fat i cyklen, som efterses for
sten eller lignede i dækkene. I dag var der altså en grimmert i bagdækket. En
lille trekantet skarp sten var på vej gennem dækket og var vist tæt på slangen,
men jeg fik den ud, inden den gjorde ubodelig skade.
Så på med sommerdresset og cyklen vendes mod Fodsporet, også i dag af Vestre
Ringvej med rygvind. Lidt køligt.
Men jeg skal hilse og sige, at der var bestemt ikke noget at skrive hjem om.
Hele systemet protesterede hver gang jeg pressede lidt på, for at hæve
gennemsnits hastigheden.
Kører så på Fodsporet ved Fodby, hvor der vist i går var faldet en del regn, da
der stadig var store pytter.
Ca. 3 km fra Sandved, får jeg den ikke planlagte pause, da baghjulet giver sig
til at sejle fra side til side og det bumper en del.
Ja, så er det af cyklen og finde en ny slange, af med hjulet, og jeg ser lige
dækket efter i sømmene, men det var ikke søm der fandtes, men en sten som kunne
være en bror til den jeg pillede ud inden afgang, og denne gang var den jo nået
helt ind til slangen.
Mens jeg stod og rodede stoppede en venlig racercyklist og spurgte om jeg havde
det fornødne grej, og det havde jeg jo, men tak for den venlige gestus.
Den nye slange monteres og pumpes med håndpumpen og det er ikke muligt at pumpe
ringen op til de sædvanlige knapt 100 PSI / 7 BAR, selv med gode kræfter når
man ofte ikke mere end 50 PSI / 4 BAR.
Normalt tager der ikke engang 10 minutter at skifte en slange, selv når man
tager sig god tid.
Værktøjet lægges tilbage i saddeltasten og beslutningen om vendepunktet ligger
helt klart, Sandved.
Nu er der modvind, ikke voldsom, men dog en del.
Når frem mellem Hyllinge og Fodby da et kendt ansigt dukker frem af skyggerne,
nemlig veninden, så er hun altså ikke taget på ferie endnu.
Forsætter ad cykelstien mod Vestre Ringvej, og på en markvejsudkørsel holder en
sort varevogn, som ser ud som om den venter, selvom der var god tid til at køre
ud på vejen, men fjolset venter til jeg næsten er nået frem til udkørslen, og
så kører han.
Jamen for helvede, åbenbart får han sin bedste søvn, når han kører bil, eller
var det mobilen der distraherede?
Jeg råbte meget højt af den retarderede herre, hvilket fik ham til at træde på
bremsen i sidste øjeblik og kombineret med min endnu rimelige reaktionsevne
slap jeg forbi.
Hjemme igen med nogen sved på panden og en usædvanlig møgbeskidt drikkedunk.
Selv inden i dunken var der små sorte partikler. Den røg i skraldespanden.