Var en anelse i tvivl, om jeg kunne sætte mig op til endnu
tur på cyklen i denne uge. Vejret var dog rimeligt til en tur, så frem med cyklen,
som jeg havde pumpet og kontrolleret samt pudset lidt på i går.
Flaskerne fyldes, og i dag husker jeg energi gelen, som måske kan medvirke til at
benene ikke går helt i stå, kort før Fodby, først på hjemturen, forhåbentlig. Målet
var Dalmose dyrehave.
Kørte atter via ringvejene og under cykel tunnelen fra Vestre Ringvej til
cykelstien langs Slagelsevej, står der minsandten et fjols med sin elendige
havelåge først i tunellen, i skyggen og i højre side, ham var jeg sgu tæt på
klippe, så han fik lige et gevaldigt møgfald. Så er tonen lagt til de næste der
træder ved siden af, eller på anden måde opfører sig utilbens. smiley
Vinden var næsten stik nord, så der var siderygvind på turen ud, som stort set
forløber helt uden episoder af nogen art og snart slår jeg mig ned i reservatet
ved Dalmoses hovedstrøg.
Pausen var velkommen, da benene ikke helt havde det format jeg kunne ønske.
Indtager en energibar, og masser af postevand, da resten af skroget også
virkede lidt slidt.
Benytter mig af den grønne affaldsspand, inden jeg atter sætter kursen mod
hjemstavnen. Lige foran mig rullede et par cykelmotionister gennem Dalmose chikanen
i samme retning som jeg. Fint så har jeg nogen at ligge på hjul efter, troede
jeg.
Den slanke unge dame, havde lidt problemer med at komme gennem chikanen og stod
næsten af cyklen, hvorimod hendes mandlige kollega rullede fint i gennem.
Jeg holdt lidt afstand for ikke lige at ligge for tæt når vi skulle igennem de
næste chikaner.
Nå det gav sig selv, for deres marchhastighed lå noget over 30 km i timen, så
ved de næste chikaner var jeg end ikke tæt nok på til at se hvem der kørte
først igennem, selvom om jeg de første 2-3 km holdt en hastighed på omkring 32
km timen.
Satte tempoet ned til senior hastighed og kort før Fodby med en 11-12 km til
hjemmebasen, indtog jeg energi gelen, måske lidt sent. Omkring Svingbroen synes
jeg at kunne mærke den positive virkning af den indtagne sukkerbombe, eller
også var det en følge af, at vinden faktisk var gået om i vest og gav mig
rygvind.
Ved krydset Østre Ringvej og Parkvej kom en cyklist fra øst, kørte over for
rødt, og svingede ad cykelstien i samme retning som jeg og lige foran mig, og
bredte sig gevaldigt. Også han fik lige et møgfald, hvor de pæne ord, farveblind
og fjols indgik.
Hjemme igen, og er nu spændt på om sukkergelens fulde virkning først kommer når
jeg står under bruseren. smiley

Et enkelt aftryk af de
lidt trætte ben ved pausen i Dalmose