29. september. Mandagen byder på stille og meget tåget vejr,
samt 10 graders varme.
Har aftalt med Peter at jeg vil hjælpe med at fælde nogle ret kraftige buske.
Håber jeg kan bruge min højre arm, da skulderen gør temmelig ondt her til
morgen. Guderne må vide hvad fanden jeg foretager mig om natten, når jeg vågner
med en sådan arm.. smiley Har taget en
’bombe’
Nå, Peter aflyste træfældningen pga. af dårlig ryg, eller rettere det var
Anette som kom forbi mens jeg var i gang med at sæbe mig ind inden barberingen.
Da vejret var usædvanlig godt, snuppede jeg vintercyklen og rullede en tur
til Enø.
Efter hjemkomsten og lidt afslapning, daskede jeg over til Peter for at se til
patienten. Han sad lidt stille og støttede sig til sin stok, og fyldte lidt
hvidvin på tanken.
Fik også lige et glas, eller to. Så hentede Anette Aase, og vi fik lige et par
timer til at gå med snak og lidt knas til hvidvinen.
Et enkelt glas vin mere til aftensmaden gjorde, at det kneb gevaldigt med at
holde fladskærmen flimmerfri. Gik tidligt i seng.

30. september. Tirsdagen giver lidt stille regn, samt svag
vind og 13 graders varme. Se det begrænser jo udendørs aktiviteterne en hel del.
Så mens Aase sterilisede det meste af huset, foretog jeg den månedlige
vedligeholdelse af opvaskemaskine- og vaskemaskine. Bestilte så rensemiddel til
vaskemaskinen via nettet samt lidt kaffe fra Nespresso.
Indberettede skam også vores for store forbrug af vand til NK-Forsyning. Håber
lidt på at jeg ved udskiftningen af det utætte blandingsbatteriet har ramt,
måske ikke en guldåre, men så årsagen til det noget høje vandforbrug.
Netflix og Lewis leverede aften underholdningen, indtil Netflix streamingen
faldt ud flere gange.

01. oktober. Onsdagen er mørk og grå, med 13 graders varme.
Skal vist ikke forvente at cyklingen kan foregå udendørs. Hvis ikke det sjask
regner, kan jeg jo køre de grene på lossen som Peter nåede at klippe af, inden
han gik omkuld. Nå, vi venter til i morgen med de grene, så er Peter nok på
banen igen.
Jeg springer adræt på cykeltræneren og bruger 45 minutter til det projekt.
Ikke flere projekter i dag, for mit vedkommende.
Henrik låner traileren så han får ryddet op efter et kloak projekt.
Underholdningen til aften var Kunstquiz, og efterfølgende en film fra Netflix,
hvor streamingen også i dag døde omkring 22:30.

02. oktober. Torsdagen er fugtig men stille og ca. 13
grader. Har en aftale med Kenny om en mulig cykeltur på Fodsporet, men det er
meget vådt på vejen efter regn i nat, så jeg hopper over turen for ikke at få
svinet raceren og for at undgå mulige punkteringer. Måske i morgen.
Går over til Peter med traileren, så vi kan få kørt de afklippede grene på
lossen.
Luftede lige PGO’en og kørte til Kenny med kameraet som han skal bruge i
weekenden. Vi forsøger at komme på landevejen i morgen på racerne.
Både kaffen, rensemidlet samt noget ny bestik bestilt af Aase, kom så i dag med
brevposten..?
Da bestikket var tilfredsstillende, bestilte Aase så lige et sæt mere.
Sidst på eftermiddagen fik Aase en SMS som fortalte at hendes nye briller var
klar til afhentning. Så ad sted igen, så fruen kan få et endnu bedre syn på
fremtiden.
Lidt senere observerede vi, at der var slået en mindre skal af brillestellet.
Det vist en bytter.!
Om aftenen var der Auktionshuset, men jeg synes nu ikke de har så meget at byde
på. Lidt senere så jeg resterne af filmen, Stand Up Guys, fra i går. Se bar,
men heller ikke mere.

03. oktober. Fredag ligner vejrmæssigt dagen i går. Nå, der
var ikke energi til en længere cykeltur så det blev atter cykeltræneren der
måtte holde for. Allerede i dag kom så det næste sæt bestik. Hurtig leverandør.
Aase var så i Synoptik og reklamere og den afskallede maling, og får
naturligvis et nyt brillestel.
Så tog en hvis mand fat i mig, og minsandten om jeg ikke fik slået græsset
klokken fire om eftermiddagen. Det var også kun 13 dage siden sidst.:-)
Om aftenen valgte jeg at se et afsnit af den lidt ældre engelske serie Frost.
Meeen, den går for meget på personen Frost, som er den altid vrede og retlinede
politimand, i stort modsætnings forhold til sin chef.

04. oktober. Lørdagen byder på sol, 12 graders varme og lidt
blæsende fra morgenstunden. Aase forbereder frokosten, her er jeg bare statist,
til vennerne fra Fløng, som forventes at dukke op omkring klokken 13, og det
gjorde de, medbringende en meget flot ”blomsterkurv”.
Anja og Kenny kommer forbi for en kort bemærkning, så Anja kan hilse på Kurt og
Pia. Hun blev vist ikke helt skræmt.smiley De forsætter til
Maribo og i morgen til dans med Tilde i Køge.
Det bliver en rigtig hyggelig dag, hvor også vejret er med os, så Pia kan få en
smøg udenfor i solen.
Aase har som altid kreeret en formidabel frokost, så sulten er ikke noget der
plager en, resten af dagen.
Ser filmen Zodiac om aftenen, som faktisk ikke har nogen afslutning. Filmen
skildrer nogle virkelige begivenheder, som heller ikke fandt en
tilfredsstillende afslutning.

05.oktober. Søndagen starter med fint vejr, 10 grader og
også i dag lidt blæsende, med truslen om yderligere blæst.
Starter dagen med at se F1 for de gamle damer, fra Japan, hvor det rent ud sagt
pisser ned i stænger, og det er vanskeligt at få afviklet løbet. Beklageligvis
kom en af kørerne galt ad sted, og blev kørt på hospitalet med seriøse skader.
Ellers er dagen gået med at spise rester fra i går, og almindelig afslapning.

Lidt statistik
omkring vejret på Figenvej

Årstal

Ude temp.

Regn i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2014

10,3

12,7

0,0

ØNØ

1013

2013

5,8

7,1

0,0

N

1015

Tabellen sammenligner data fra samme uge sidste år,
med i år.

Vejrdata