13. oktober. Mandagen er grå, 10 grader, stille, og truer
med regn. Det blev ikke kun ved truslen, så Aase måtte køres til træning.
Nåede så også ved hjemkomsten at aftale lidt transport med Peter på onsdag,
hvor bilen skal til service.
Lidt senere sendte Kenny en SMS fra Møn, vedrørende en pakke med en cykeltræner,
som var ankommet til pakkeshoppen.
Så efter at ha’ hentet Aase, hentede vi så lige en tung pakke, og leverede den
til herrens beboelse. Der mødte vi 95 årige Karen, som inviterede os til en
snak og et glas rødvin. Det var hyggeligt. Jeg har kendt hende i mere end 60
år. Det er sgu længe……!
Aase har så lidt udfordringer sammen med Synoptik, hvor det ikke er muligt at
fremskaffe et nyt stel magen til det nuværende skrammede, inden for en
overskuelig fremtid.
Så har vi måtte konstatere at glassene ikke bliver ens i farven når solen
skinner. Det skyldes desværre, at der ikke er progressivt glas i det ene siger
Synoptik, måske de burde ha’ afsløret det, da brillen blev købt.
Aase har så valgt at skifte det ene glas ud, mod en ”beskeden” merbetaling
desværre, samtidig med at hun forsøger et finde et nyt stel. Det ser vi på i
morgen.
I løbet af dagen og aftenen, når nedbørsmængden at stige 24 millimeter,
fortæller vejrstationen.
Jeg ser det foreløbige sidste afsnit af Lewis fra Netflix.

14. oktober. Tirsdagen byder på finregn, 9 graders varme og
indtil nu stille vejr. Midt på formiddagen ruller vi til brilledamen, og Aase
finder et nyt brillestel, hvor der bliver sat helt nye glas i. Det kan hun vist
godt være tilfreds med, da hun stadig ’kun’ skal betale for det ene glas.
Så var vi på Løveapoteket, der har vi ikke været i mange år, og det er bestemt
blevet moderniseret gevaldigt siden vi var der sidst.
Efter hjemkomsten og mens Aase cykler ud for at handle lidt, ser jeg Barnaby.
Om aftenen forgriber vi os på en Grill snaps til et stykke brød samt en enkelt
pilsner.
Senere ser jeg et enkelt afsnit af en engelsk serie som hedder Vera, og jeg
tror det bliver ved det ene afsnit.

15. oktober. Onsdagen skal blandt andet bruges til at få
serviceret bilen, som desværre ikke blev vasket og rengjort i går, som en følge
at det øsede ned hele eftermiddagen. Som altid er Peter disponibel som
transporter.
Efter vi har afhentet køretøjet, lige efter middag, kørte jeg til Kenny for at
medvirke til udpakning af cykeltræneren. Udpakningen var ikke det vanskeligste,
men kvikguiden skal vist læses nogle gange, for helt at forstå samling og
indstillinger.
Så kørte vi til Figenvej for at rengøre cyklen så den kan bruges indendørs uden
at svine alt for meget til.
Nyt bagdæk, som lige er beregnet til cykeltræner brug, blev monteret, og så til
Hvedevænget igen for at sætte cyklen på træneren. Nå, det gik ikke helt
gnidningsløst, men lykkedes, og så skal sagen kalibreres så den kan bruge
sammen med en app til iPad via Bluetooth.
Efter lidt justeringer faldt også den del af projektet på plads.
Aftenen står på kunstquiz og lidt senere ser jeg afslutningen på Riddick med
Vin Diesel i hovedrollen. Ren sience fiction.

16. oktober. Torsdag. Da jeg vågner, regner det kraftigt, det er 12
graders varme, og mørkt.
Så er det i dag at prinsessen fra Musvågevej kommer tilbage fra sin udflugt til
New York. Velkommen hjem Maria. smiley
Energien er på lavpunktet pt. Så det har været tv og computer dag.

17. oktober. Fredag. Er tidlig vågen, og synes jeg kan høre det
regner. Det gør det også, ser jeg lidt senere og temperaturen er på 12 grader.
Aftaler med Kenny at komme og se lidt på for skifteren på racecyklen da den
nægter at skifte. Vi løser problemet og snupper lige en kop kaffe.
Ser så lidt eftermiddags Barnaby, og den kunne jeg huske fra tidligere, men så
den alligevel, da jeg synes godt om miljøet i serien.
Om aftenen lidt Netflix, som hårnakket nægter at fungere mere end 7-8 minutter
ad gangen. Overvejer seriøst at nedlægge abonnementet. Kan ikke gennemskue om
det er Stofa, Netflix eller afstanden til routeren der er for lang. Har dog
mistanke om at Stofa ikke leverer den nødvendige båndbredde.
Senere ser jeg en film fra dr1 med Tom Cruise og Cameron Diaz. En aktion
komedie ikke uden underholdningsværdi.

18. oktober. En grå og stille lørdag med morgen temperatur
på en halv snes grader. Da vejret ser fornuftigt ud og temperaturen er nået de
14 grader, beslutter vi at aflægge det internationale marked på Akseltorvet et
besøg.
Det er altid et hit, når der findes en stand som sælger tyske pølser og øl. Det
smager fantastisk godt, men er rasende dyrt, synes vi nok. 150 kr. for 2 store
pølser med brød og 2 x fadøl a 0,4 liter.
Den herre vi satte os ved siden af, indtog en lignende menu, men mente dog at
pølserne og måske også øllet havde en eftersmag, det smager af mere. smiley
Vi gik lige et par omgange for at se på boderne, og Aase lokkede mig til at
tage lidt franske oste med hjem. Hun betalte godt nok også. smiley
Fransk Roquefort og Camembert smager altså excellent, og er helt uden den lidt
kedelige skarpe bismag som danske oste ofte har. Aase købte også et stykke
chokolade med pistacie smag. Undervejs snuppede vi også en italiensk
cappuccino.
Ved hjemkomsten smagte vi lige lidt på varerne med lidt kølig hvidvin til. Ikke
nogen ringe frokost i dag. Den indtagne kalorie mængde har vist så også overskredet
dagsbehovet en anelse.
Mens Aase passiarede med Annette, så jeg lige lidt fra Netflix på computeren,
nemlig en serie som hedder Hunter. Udmærket, men kan desværre ikke se den via
fladskærmen, da Netflix nu hårdnakket nægter at fungere mere end nogle få
minutter ad gangen.
Senere på aftenen Barnaby, som stadig er se bar, og trods indtagelse af både
det gode tyske øl og et par glas hvidvin i løbet af dagen, var der både klart
og tydeligt billede og lyd. Det med lyden er dog en sandhed med modifikationer,
da det åbenbart ikke længere er muligt at modtage lydsignalet i digital
kvalitet, igen er Stofa vist synderen.!

19. oktober. Søndagen er meget grå og det regner, men
temperaturen holdes stadig omkring de 15 grader.
Jeg holder mig i gang ved at fejlfinde på mit trådløse netværk, således at jeg måske
kan finde ud af hvorfor Netflix ikke længere kan fungere trådløst.
Min Zyxel router, Kennys Netgear router og Stofas Thomson router blev skiftevis
sat op til at modtage fra og sende trådløst til Philips Blueray afspilleren,
som indeholder chippen til Netflix. Ingen af de nævnte routere kan længere
sende / modtage Netflix signalet uden i nogle få minutter ad gangen.
Trækker så et kabel fra Blueray’en til Kennys Router og sætter det sidste
afsnit af Hunter i gang på Netflixen. Se det fungerede upåklageligt i mere end
en time, så konklusionen må være, at det trådløse netværk forstyrres på en
eller anden måde, så signalet ikke kan fastholdes i længere tid ad gangen.
Fungerer kun i intervaller på ca. 3 til 15 minutter.
Det første års tid vi havde Netflix, var det kun meget sjældent et problem at
fastholde signalet. Hvad kan man så gøre ved det.? Jo, jeg må købe en WiFi signalforstærker
og forsøge om den kan løse det trådløse problem. En sådan forstærker kan købes
for godt et par hundrede kroner på nettet.

Ovenstående seance gik der så også lige godt 5 timer med, men da det alligevel var
umuligt at bevæge sig tørskoet udendørs, var det vist fem timer brugt
fornuftigt, synes jeg.

Lidt statistik
omkring vejret på Figenvej

Årstal

Ude temp.

Regn i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2014

10,5

9,1

0,2

1003

2013

5,5

2,8

1,0

1013

Tabellen sammenligner data fra samme uge sidste år,
med i år.

Vejrdata