17. november. Mandage er som mandage ofte er, grå og triste,
og temperaturen ligger omkring de 8 grader.
Vi har en vandhane som er lidt vanskelig at lukke helt, men nye vandhaner er
sgu ikke sådan lige til at skille ad, så jeg ringede til den VVS’er som vi har
kontaktet de sidste 10 år, så må han komme og se på hanen.
Så har jeg atter talt på knapperne, og talt med Kenny om vi ikke kan opgradere
min nuværende computer for et mindre beløb, end det koster at købe en ny. Det
er naturligvis muligt, men så bliver den jo ikke så fancy som en ny til en 7-8
kilo. Junior undersøger markedet…!
Så har pensionisterne overvejet om ikke også Aase skal opgraderes, altså
computeren, til en Windows 8, og det tror jeg vi gør inden for den nærmeste
fremtid.
Aftenunderholdningen stod de licensbetalte kanaler for.

18. november og en tirsdag der ligeså grå som den foregående
dag. Også temperaturen er ligger på niveau på gårsdagens, nemlig 8 grader.
Har et par aftaler i dag. Efter frokost kommer Jeppe forbi og ser på vandhanen,
og så skal jeg ned med PGO’en til vinteropbevaring hos Kenny.
Nå, PGO’en må vente. VVS manden, ikke Jeppe denne gang, kom lidt senere end forventet, og det tog lidt
længere tid end forventet, hvor overaskende, da han måtte i byen for at hente
et ny blandingsbatteri. Hans Grohe, at i bare ved det.
Der røg den nye computer vist.
Aftenens underholdning stod en udsendelse om George Harrison for,
via Netflix.

19. november. Også onsdagen er grå, med temperaturer i samme
område som i går. Vi har en frokost aftale hos frk. Lassen klokken 12:30.
God frokost og lidt hyggesnak, og så fik vi endelig set det nye badeværelse.
Flot og praktisk. Lidt computer opsætning nåede vi minsandten også.
Om aftenen så pensionisterne Bonderøven, og jeg så efterfølgende resten af
dokumentaren om George Harrison.

20. november.
Torsdagens vejr er en næsten rendyrket kopi af de foregående dage, dog
er temperaturen dalet til omkring de 4 grader.
Så må jeg konstatere at nu har computeren kørt i fire dage uden sammenbrud, det
er den længste periode i den sidste måned. Alene det at skrive om det gør mig
nervøs, så jeg banker lige under bordet, og håber på at det holder computer
dæmonerne væk.
Nå da, Stofa er atter på besøg ved kasserne udfor vor parcel. Jeg undersøger
straks om forbindelserne er i orden, eller om der er kommet pixeleringer på
fladskærmen, men øjensynlig ikke.
Ruller en tur på apoteket, hvor de desværre ikke har den af mig ønskede medicin
på lager. Kom igen i morgen gamle.
Så kører jeg en tur til BikX for at betale for vinteropbevaringen af kværnen,
inden jeg forsætter til Næstved Mall, hvor jeg investerer i to kalenderbøger
til pensionisterne. Gik også til bageren
og købte et par berlinere, som Kenny og jeg kunne smaske i os til
eftermiddagskaffen. For øvrigt opdaterede jeg min iPhone i dag, med det
resultat at jeg ikke længere kan modtage iMessage. Guderne må vide hvornår det
bliver rettet.
Pensionisterne så Antik quizsen, og jeg så lidt senere en film med inspiration
fra Englands største togrøveri i 1963.

21. november. Fredagen er lidt koldere fra morgenstunden end
de foregående dage. 3 grader, svag vind og for første gang i denne uge anes
solen over skyerne.
Nå, så fungerede iMessage da igen.
Vi ruller en tur i butikken, og så på apoteket, og jeg smutter en tur til Kenny
for at hente en SSD harddisk han lånte, men ikke fik brug for. Tror den skal bruges
hos Aase, så hun kan få lidt mere fart på maskinen.
Lånte et program hos Kenny, som skulle kunne klone harddisken, men kunne ikke
få det til at fungere. Må ha’ et hint af Kenny.
Som aftenunderholdning så jeg anden del af det store togrøveri, dog ikke helt
til ende, da Netflix gik fuldstændig kold.

22. november. Lørdagen sætter os tilbage til de grå dage og
med 5 graders varme samt svag vind.
Blev vækket tidligt til morgen af en knallert idiot, klokken fire, som åbenbart
leverer aviser til et par af beboerne, og mener at vi alle skal høre det.
Rodede, bogstavlig talt, lidt med computerne, men intet synes at fungere efter
min hensigt.
Om aftenen lidt Netflix, men nej heller ikke dette fungerer mere efter
hensigten. Skrev til Stofa Support.

23. november. Søndagen virker lidt fugtig fra morgenstunden,
men det har også regnet siden i går aftes, og vi har fået omkring 8 millimeter
vand, men ellers er det 5 graders varme og det lufter lidt.
Også i dag bragte computerne mig lidt i affekt, da jeg ville printe kunne ingen
af printerne fungere. Uanset hvad fanden jeg gjorde, forblev den ene
fuldstændig tavs. Det er endnu ikke løst selvom jeg fulgte en vejledning fra
Windows 8.1.
Har vist ikke den heldigste hånd i forbindelse med IT, sådan lige pt.
Så fik jeg svar fra Stofa support, som jeg ikke rigtig kunne bruge til noget,
da det forventedes at jeg bare skulle skifte kanal i blinde, konstruktiv dialog
ønskes folkens..!
Henter Kenny, da han skal hjælpe med at klone harddisken, så jeg igen kan få
lagt Windows 8.1 på den lyn hurtige SSD
disk.
Efter nogen kamp med keyboard og mus lykkedes det faktisk, så nu får den lov
til at køre nogle dage så jeg kan se om det er SSD disken som har drillet fra
starten med at lægge maskinen ned.
En gang i løbet af den kommende uge, er det Aases tur til at blive hurtigt
kørende på en SSD disk, regner jeg med.
Aftenens underholdning til pensionisterne var først 1864, som jeg synes er
noget bras og en lidet tro værdig historie, senere så vi Marie, som primært
omhandlede P.S. Krøyers hustru, og historien var lige så tæt på det troværdige
som den foregående.
Nåede ikke i dag at teste Netflix forbindelsen.

Lidt
statistik omkring vejret på Figenvej

Årstal

Ude
temp.

Regn
i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2014

8,9

7,8

5,6

Ø

1004

2013

4,1

0,7

3,1

NV

1022

Tabellen sammenligner data fra samme uge sidste år,
med i år.

Vejrdata