29. December. Mandagen har dækket området med sne og det er
klart og koldt. Omkring de minus 10 grader.
Det er ellers ikke min livret, da det så betyder, at der skal gang i
sneskovlen. Aase skal til frisøren, og tager turen på gåben.
Så fat i sneskovlen og efter ¾ times snerydning og lidt salt, er vejen rimelig
farbar igen.
Netflix står for aftenunderholdningen.
30. december. Tirsdagens vejr er bestemt lidt kedeligt,
tåge, temperaturer lige omkring frysepunktet men stille vejr.
GLS kommer fra formiddagen og leverer de bestilte kalendere til den fastlagte
tid.
Vi starter Toyotaen og ruller til slagteren for at købe et par wienersnitzler,
som Aase og jeg forventer at indtage som den primære del af nytårsmenuen. Is og
ananas bliver vist desserten.
Henter Kenny, da vi lige fejrer en ’lille nytårsaften’ da han jo har planer i
morgen sammen med Anja og vennerne.
Undervejs er vi inde og handle i begge byens LIDL butikker. Nu er Kenny bestemt
en glad mand.
Starter på et par film, men ingen af de valgte kandidater kommer i mål. Så jeg
skifter til Netflix og snupper et par afsnit af The Unit.
31. december. Onsdag og Nytårsaften starter med mørkt vejr,
tåge og næsten vindstille samt en 5-6 graders varme, så sneen er snart smeltet.
Familien fra Musvågevej kommer på visit,
for at ønske godt Nytår og vi får lige et enkelt glas mousserende Portugisisk
vin. Den var Ikke så ringe endda.
Så en tur hos Peter og Anette for også her at ønske godt Nytår. Lidt lækker
konfekt og et glas rødvin nyder vi, inden vi bagefter demonterer
postkassen.
Så går det slag i slag. Dronningens Nytårstale er altid et fast punkt på
dagsordenen, hun gør det godt..!
Senere underholdning fra tysk tv, de gør det godt, Underholdning i dansk tv, er
stift fantasiløst og anstrengt. Men inden underholdningen, kaster vi os over
wienwersnitzlerne som er usædvanlig møre og velsmagende, takket være kokken
Aase og den gode slagter, Kim Søndergård.
Ved midnatstide, nyder vi et glas mousserende vin, og går udenfor og ser lidt
på vanviddet, som jo er ganske flot, men uhyre farligt legetøj, hvilket
desværre nogen nordjyder erfarede, da de mistede livet.
Efter midnat så og hørte og så vi lige
glimt fra en koncert med ABBA fra Australien i slutningen af 70’erne tror jeg
nok. Godt Nytår endnu engang.
01. januar. Lidt gråt og kedeligt vejr indleder den første torsdag
i det nye år. Et par småjobs, så som montering af postkasse, fuglefoder i
automaterne, opsamling af nogle ganske få pinde fra raketterne, samt at skovle
et par hundrede glinsende ’spejderhagl’ væk fra stenene bag huset, hvor jeg
lige akkurat når at se, et par rådyr hoppe ind i bagbogens have.
Om eftermiddagen kommer Anja, Tilde og Kenny på visit, og vi hygger et par
timer, med lidt juleknas og kaffe.
Efter aftensmaden, som vi sprang over, var der godt nok statsmedisterens
polsesnak, men den sprang jeg også over.
Gider ikke høre de løgnehistorier om hvor godt vi har det i Danmark, og jeg
ville bryde mine etiske regler ved at remse mine forbehold op. Vi har det godt,
men langt fra så godt som vore kejthåndede politikkerer giver udtryk for.
Så godt nok første sæson af Arvingerne, men kan ikke klare endnu en sæson af
den dysfunktionelle familie, så det blev til et par afsnit af The Unit..
02. januar. Fredagen indledes med stormagtige tilstande men
her til morgen synes det at være rimelig roligt om end stadig lidt blæsende og
gråt med omkring 6-7 graders varme.
Aase rydder huset for juleting, og vi smider juletræet ud.
Da jeg var ude i vort redskabsrum, hvor vi blandt meget andet ragelse opbevarer
fuglefrø, sad der i dag en lille mus med store ører og smaskede korn i sig. Der
var gnavet hul i sækken så jeg. Så også musene har fået lidt ekstra her i
julen.
Licens kronerne dækkede omkostningerne ved aftenens film. Havde dog først
forsøgt at se Netflix, men forbindelse faldt ud flere gange. Genstartede Stofas
modem og dette synes dog at afhjælpe problemet.
03. januar. Lørdagen pisker regnen på ruderne, og det er 4
graders varme.
Peters fugl, solsortehunnen optræder i dag uden for på måtten, 30-40 cm fra mig
da jeg åbner døren.
Senere da jeg henter traileren som Henrik skal låne, kører jeg den ud i
indkørslen, og fuglen spiser uforstyrret videre, siddende på jorden ganske tæt
på hjulene.
Da Henrik henter traileren bliver den stadig siddende og lader roligt Henrik
passere.
Har en idé om, at fuglen måske er blevet fodret af dyrevenner, mens den var
ganske ung.
Aftenen kan fremvise en film om Ernest Hemingway og Martha Gelhorn, men jeg
magter ikke at se den til ende.
04. januar. Søndagen er klar og kølig, 2 grader og solen er
ved at komme frem.
Bruger en del af formiddagen til at føre vort DVD kartotek ajour, og fysisk organisere
filmene og musik CD’erne i alfabetisk orden.
Henter Kenny, og jeg har lånt hans Apple TV boks, for at prøve om den Netflix
dekoder er mere stabil end den jeg har, og har så sat den op mod NetGear
routeren, som har 5 GHz frekvensen og følgelig bør være hurtigere og mere
stabil. Tiden må vise det. Har lånt den en uges tid.
The Unit kom på skærmen til aften, og Apple boksen var ganske stabil.
Så er der noget med en MC sæson der venter forude.! Hvis ikke sneen ligger helt
op til baglygten, burde sæsonen starte den 27 marts, hvilket giver 82 dage til
startskuddet lyder.
Lidt statistik omkring vejret på
Figenvej
Årstal |
Ude |
Regn |
Vindstyrke |
Vindretning |
Lufttryk |
2014 |
-8,4 |
46,6 |
0,2 |
Ø |
1022 |
2013 |
-6,9 |
20,5 |
6,9 |
SSV |
1014 |
Tabellen sammenligner data fra samme uge sidste år,
med i år.