12. januar. Det er
mandag og det stormer faktisk stadig, 5-6 graders varme og gråt, er dagens vejr
menu.
Aase køres til yoga, da vejret heller ikke i dag er til udendørs cykling.
Jeg tog lige en halv time på cykeltræneren.
Ude i haven går der et par rådyr, de er nu yndefulde når de tripper ad sted.
Går i gang med at overspille LP’er til computeren, troede jeg, men det lykkedes
mig sgu ikke at få programmet Audacity til at fungere under Windows 8.1. Ser
lidt mere på det i morgen.
Licensen betaler om aftenen for filmen Mission Impossible med Tom Cruise.

13. januar. Tirsdagen er fyldt med regn, 5 graders varme og
noget mindre blæst end de andre dage.
Jeg futter på Musvågevej for at skifte en skærm til en af computerne, men
desværre var el kablet ikke standard, så retur til Figenvej og hente et brugbart
kabel.
Vi forsøgte også at sætte Stofas lidt ældre Zaptor boks til et lidt ældre tv
via scart stik, men den seance lykkedes ikke rigtigt. Har konsulteret manualen,
og principielt burde det fungere.
Ved hjemkomsten foreslog Aase at vi anvendte hendes gamle fladskærm i stedet.
Fin idé, den havde jeg sgu glemt.
Bjarni ringede og fortalte at han atter havde fået computeren retur, den ser vi
lidt på i morgen.
Efter Auktionshuset stillede jeg om til Netflix og The Unit.

14. januar. Onsdagen er mørk, men uden regn lige nu, og så
er det 4 graders varme, med en let vind.
Snupper lige en halv time på cykeltræneren, inden jeg kører til Bjarni for at
besigtige hans tilbagevendte computer. Nå, det kører øjensynligt rimelig
fornuftigt, og vi installerer en Office pakke, med Outlook, så han atter kan
modtage post.
Forsætter til Kenny, som skal låne Canon
kameraet for en kort bemærkning, til foto test af objekter i hjemmefabrikeret
fotokasse. Ganske fikst.!
Har aftalt med et tagfirma om at komme og kigge på vort tag, hvor der under
visse omstændigheder trænger vand ind på loftet.
Licensen betaler om aftenen for filmen Mission Impossible 2, med Tom Cruise.

15. januar. Torsdag. Også torsdagen er mørk og dyster, med
tiltagende blæst og 3 graders varme. Vinden er nu gået om i øst, hvilket så på
denne årstid indeholder truslen om kulde og sne.
Aase rulles til træning og jeg ruller til apoteket efter at ha’ fyldt bilen med
benzin til 9.21 kr. pr. liter.
Ifølge medierne er prisen på en tønde olie reduceret med mere end 60% i de
seneste måneder, men det afspejler sig desværre ikke på benzinprisen. Hvis jeg
husker nogenlunde korrekt er benzinen faldet med ca. 20% på samme tid.
Aftenen står atter i Tom Cruises tegn, med Mission Impossible 3.

16. januar. Fredagen er
ikke så mørk som de foregående dage, men pelikanen er ved at lette og det er 5
graders varme.
Jeg eksperimenterer lidt med mit Canon kamera, således at det er muligt via
computeren at optage video gennem kameraet. Canons EOS 450D er nemlig ikke
grundlæggende udstyret med optagelse af video sekvenser. Ulempen er jo desværre
så, at computeren hele tiden skal være inden for rækkevidden af længden på USB
kablet.
Gik en tur ned mod Rønnebæksholms marker, hvor vandet står højt i Rønnebækken
og også på gangstierne. Slap ikke igennem uden et par gevaldige våde
vandrestøvler og sokker.
Åbenbart er der gang i et naturopretnings projekt, som skal medvirke til, at
Enøs klokkefrø kan udsættes på et nu indhegnet område, står der på en seddel,
som er hængt på en af stolperne.
Så det sidste afsnit af The Unit for denne gang. En god serie som dog blev lidt
udvandet her til sidst.
Senere betalte licensen for en film med Mark Wahlberg, som jeg ikke vil satse
på, bliver indstillet til en Oscar.

17. januar. Lørdagen er klar og vindstille med 3 graders
varme. Har lidt svært ved at lette mig, da jeg efter den noget akavede gåtur i
går, har fået satans ondt i den ene hofte / balle. Det er altså skide farligt
med al den motion. Nå, nå, pas lige på sproget, ikke.! smiley
Anja, Tilde og Kenny lagde lige en visit af, da de kom fra et danse
arrangement i Køge, hvor Tilde
minsandten vandt sin række. Godt gået, øh danset.
Netflix står for aftenunderholdningen, hvor jeg var lidt ubeslutsom omkring
valg af film, så det endte næsten i regulær zappen.

18. januar. En lidt grå søndag, med 2 graders varme og let
vind. DMI truer med sne.
Aase pudser vinduer og jeg hopper ½ time
på cykeltræneren.
Dagen består ellers af et væld at aktiviteter og oplevelser, og jeg er vist fuld
af løgn.
Underholdningsafdelingen disker op med to film fra de licensbetalte kanaler,
som begge ikke kunne fange mig, så jeg skiftede til Netflix, hvor jeg så et
afsnit af dokumentaren Bomb Patrol, og et afsnit af Crossing Lines.

Lidt statistik omkring vejret på
Figenvej

Årstal

Ude
temp.

Regn
i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2015

5,7

23,3

11,8

0997

2014

-0,7

30,3

10,9

ØSØ

1007

2013-Ej
målt

Tabellen sammenligner data fra de foregående år, inden
for samme uge nummer.

Vejrdata

Billede fra markerne nær Figenvej, og et af vor daglige gæst i haven,
tyrkerduen.