19. januar. Mandagen
slår til igen. Det små sner og temperaturen ligger lige omkring frysepunktet.
Og vinden er svag.
Aase køres til yoga, selvom vejret efterfølgende blev udmærket, men det er jo
ikke til at vide.
Jeg springer på cykeltræneren og ruller 35 minutter.
Efter at ha’ hentet Aase, kører jeg på Musvågevej med Aases ’gamle’ fladskærms
tv, og Henrik og undertegnede bokser lidt med at få signal igennem, og må
konstatere at signalstyrken fra kableboksen ikke har den fornødne styrke til at
nå den anden ende af huset.
Oven på anstrengelserne nyder vi lige en kop kaffe og får en medalje.
Signalforstærker med flere udgange i en god kvalitet, kan formodentlig løse
dette problem. Onkel Harald med flere, konsulteres via Internettet.
Tror jeg fandt en brugbar løsning på nettet, men ser lige på det igen i morgen.
Netflix står for aftenunderholdningen.

20. januar. Tirsdagen er grå, mørk og det har regnet,
temperaturen ligger også i dag omkring frysepunktet.
Har en aftale hos Bjarni omkring flytning af data fra den gamle computer.
Inden turen til Nyborgvej, bestilte jeg lige en digital antenneforstærker, som
formodentlig lander på Figenvej på onsdag.
Vi flyttede data til den store medalje, eller var det smørkage, men da printeren
skulle sættes op gik der sgu ged i det.
Tror nok at jeg valgte en forkert version, version A snuppede jeg, af
softwaren, så maskinen gik i selvsving. Efter en længere kamp valgte jeg så
version B, og se nu lykkedes installationen minsandten.
Så en tur til onkel Newcastle og købe en sæk fuglefrø, inden ’arbejdsdagen’ er
afsluttet.
Underholdningsafdelingens udbud i dag er lidt tyndt, så efter Auktionshuset stiller
jeg om til Netflix.

21. januar. Onsdagen er kold med en temperatur på 0 grader,
lidt grå og med næsten ingen vind. Har dog ikke den store lyst til ta’ cyklen
udendørs, så det bliver til 35 minutter indenfor.
Har modtaget den digitale antenneforstærker, som Henrik og jeg forventer at
teste i morgen formiddag.
Lidt senere farer motionstossen ud over Rønnebækholms marker i tre kvarter, men
valgte en anden rute end sidst, og slap så næsten for at vade i vand til
anklerne.
Undervejs konstaterede jeg, at også på den anden side af Rønnebækken er marken
indhegnet, og den sædvanlige adgang til området er nu erstattet af en træbro.
Efter Bonderøven, så står den atter på Netflix.

22. januar. Torsdag med et par graders frost, klart og
stille vejr, indbyder jo til udendørs projekter, så jeg holder mig inde.
Måske ikke helt, sniger mig op til Musvågevej, for at afprøve, sammen med
Henrik, om den indkøbte forstærker fungerer efter hensigten. Delvis i hvert fald, men noget er ikke helt
logisk omkring kabelføringen, men tv’et i den anden af huset fungerer nu tilfredsstillende
samtidig med fladskærmen i stuen. En udvidet test af antennekabler foretages
ved lejlighed.
Kørte derefter til Kenny og fik en kop kaffe og så hans iPadholder til
cykeltræneren. Jeg kommer vist til at investere i en sådan, så jeg kan se tv
samtidig med cykeltræningen, kun indendørs altså.
Efter Filmselskabet, stilles der om til Netflix, for et enkelt afsnit af
Crossing Lines.

23. januar. Fredag og vinterligt, 2 graders frost. Gråt og
med svag vind.
Forventer at konsulenten fra Jydsk Tagteknik dukker op engang mellem klokken 10
og 12. Nå det gjorde han ikke. I melletiden kørte jeg lige 35 minutter på
cykeltræneren.
Konsulenten ringede 5 minutter i tolv og fortalte at han blev ½ time forsinket.
Han kom og så lidt på taget og nævnte nogle muligheder og umuligheder, men
ville sende et par tilbud på renovering og eller et nyt tag.
Licensen betalte, heldigvis, for aftenens ekstrem voldelige film med Denzel
Washington i hovedrollen.

24. januar. Minsandten om der ikke er 11 måneder til
juleaften på denne råkolde lørdag. Omkring frokost begynder sneen at falde i
mindre doser.
Jeg bestiller en iPadholder samt nogle dæk og flasker hos Rosebikes.dk.
Derefter fodrer jeg lige fuglene og går så i gang med at overspille LP’er til
computeren.
Det projekt tager en lille time pr. LP plade, og så mangler jeg at fremstille
etiketter og brænde lyden på CD.
Til aftenunderholdningen har DR hyret Barnaby for første gang i længere tid.
Havde dog set afsnittet tidligere, men kunne ikke huske slutningen.

25. januar. Søndagen er hvid og klar udenfor og det er
omkring de 6 frostgrader. Peters fugl var på besøg, det var lige før jeg havde
trådt på den, da den var på vej ind af døren. Skøre fugl.
Efter det store morgen komplet, tager vi en tur på kræmmermarkedet i Stenstrup
og finder lidt LP’er.
Købte 6 LP’er men de 4 var i noget ringere stand end de sidste jeg købte. En måtte jeg kassere. Så ikke dem alle igennem inden købet, da jeg
forventede at de var i samme fine stand som sidste gang. Forventningens glæde er
ofte den største.
Finder en flytbar harddisk frem, som jeg regner med at bruge til et image af
Bjarnis harddisk, ved lejlighed.
Aftenens sindsoprivende underholdning består af en gammel dansk sort / hvid
film som hedder Don Olsen Kommer
Til Byen.

Lidt statistik omkring vejret på
Figenvej

Årstal

Ude
temp.

Regn
i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2015

0,4

21,9

1,6

ØSØ

1008

2014

1,2

26,1

18,2

ØNØ

1006

2013-Ej
målt

Tabellen sammenligner data fra de foregående år, inden
for samme uge nummer.

Vejrdata

Træbroen over Rønnebækken.