06. april og mandag. Også i dag viser vejret sig fra den
lyse side, med en temperatur der ligger en grad under frysepunktet, en usløret
sol samt kun lidt vind.
Så er det vist Bettys fødselsdag, mener jeg at kunne huske. Nå, og hvem er så
Betty vil nogen nok spørge.? Jo, det var den ene part af vore gode naboer,
Betty og Harry, da vi boede i Rønnebæk, og som vi tilbragte mange festlige
stunder med.
Jeg forsøger at gøre det festligt ved at bestige cykeltræneren og rulle en halv
times tid.
Kører ned til Kenny med batteriet til PGO’en og forventer at montere det i
morgen samt at prøvekøre maskinen.
Om eftermiddagen lidt cykling fra Baskerlandet Rundt på fladskærmen og om
aftenen ser jeg noget af en engelsk film med blandt andre Judi Dench, som jeg for
øvrigt synes er en formidabel god skuespillerinde. Øjnene var beklageligvis
ikke indstillet på at se forestillingen til ende.

07. april er en tirsdag hvor vejret er noget gråt og det
lufter lidt med temperaturer der sniger sig op på omkring de 5 grader.
Jeg sniger mig til Hvedevænget for at installere batteriet til Kennys 45
knallert. Det gik uden de store sværdslag og maskinen starter fint med både
kickstarter og selvstarter.
Forsatte rundt til det store udvalg af cykelhandlere vi har i storbyen Næstved.
Som jeg ser det har vi kun 2 af den slags, så det er hurtigt overset.
Synes ikke den ene rigtig havde noget som jeg kunne tænke mig medmindre mit
budget var på 20 kilo eller derover. Den anden havde dog en fin sag, men prisen
ligger så på 14 kilo, nedsat fra 18 kilo.
Rigtig flot cykel fra Principia i carbon med en komplet Ultegra gruppe.
Alt under 10 af de store er en gang sammenbiks af forskellige komponenter som
ikke er fremstillet til at fungere optimalt sammen.
Lidt senere på dagen besøgte jeg lige de prikne, og derefter cykling på tv’et
fra Baskerlandet Rundt.
Først på aftenen så jeg en udsendelse om Area 51, som jeg ikke rigtig
fandt ud af, om var propaganda, løgn eller fakta. Men sådan er det jo ofte når
’sandheden’ fortælles, senere en udsendelse om hvorledes Mike Brewer køber og
sælger biler med fortjeneste. Sidst på aftenen et afsnit af Dexter.

08. april. Onsdagen kunne ligne en dag med muligheden for
lidt udendørs cykling, da solen skinner lidt, det blæser ikke, og det er 6
graders varme. Men først en tur til hairstylelisten, for at få en
sommerklipning.
Udendørs cyklingen blev udsat, men snuppede en halv time på cykeltræneren. Så
lidt cykling på fladskærmen, og der var hele to løb at følge.
Netflix og White Collar stod for aftenens underholdning.

09. april. Torsdagen er besat af, blandt andet en cykeltest
på Næstved Sygehus ved middagstid, men inden da er vejret stille og med lidt
sløret sol og 3 graders varme.
Der er en ny fugl på banen i dag, eller rettere i haven, nemlig en Allike, og
den var ikke fuld.
Jeg kører mod sygehuset og får stillet de sædvanlige spørgsmål og lidt til ved
ankomsten, selvom de burde kunne se det på computeren.
Så får jeg et hav af elektroder på og får taget blodtryk og testen går i gang
indtil sveden springer fra panden og benene fyldes med mælkesyre i løbet af
godt 10 minutter. Alle målinger viser helt normale værdier. Dog er det, qua de
satans betablokke jeg frivilligt indtager, ikke muligt at få pulsen op i det
ønskede leje. Tak for hjælpen og forsat god dag.
Der kom en rytter ridende, alt på sin ganger sort. Det er såmænd Rocker Henrik
som er ude og lufte Triumphen for første gang i år. Godt at se at den / han stadig
fungerer, trods det lidt kølige forårsvejr.
Også cykling om eftermiddagen, men på fladskærmen, og om aftenen efter
’Filmselskabet’, bliver det til et enkelt afsnit af White Collar.

10. april. Fredagen lægger ud med højt klart vejr,
temperaturer tæt på frysepunktet, og øjensynlig er det stille, kan jeg se på
skorstensrøgen fra gasfyret på salgs direktørens tag.
Udenfor på jorden ved foderhuset vandre en spinkel bogfinke sammen med et par
skovduer der jo er fem, seks gange større, men de kan tilsyneladende sagtens
enes om fuglefoderet.
Jeg enes med mig selv om at ruske racercyklen ned af cykeltræneren, og
forventer at rulle en tur udendørs.
Det blev til indlægget, Racer til
Sandved
.
Havde bestemt mig for at se en film med blandt andre Russel Crowe, men det
viste sig at den havde jeg set tidligere, så det blev til endnu et afsnit af
White Collar.

11. april. Lørdagen starter fint med 5 graders varme, sol,
og kun svag vind, så hvis dagen ellers holder stilen har jeg tænkt mig at rulle
en tur mod fjerne kyster på Mc’en. Men nu må vi se.
Jo, jeg fik samlet mig sammen og kørt Suzukien hen til døren, og så må
inspirationen klare resten.
Noget af eventyret kan læses under Bisserup,
Holsteinsborg og Glænø
.
Lidt fladskærms cykling om eftermiddagen, og Barnaby om aftenen, afslutter
dagen og leder mig hen på stien til sengen, under massivt blæsevejr og regn.
Dog udenfor.

12. april. Uha, det kan nok være at vejret skiftede i løbet
af natten, fra 20 til 5 graders varme, blæst og regn, selvom det er tørt med
lidt sol her til morgen, lyder konklusionen at foråret vist faldt på en lørdag
i april.
I dag er det store cykeldag, hvor det ikke bliver nemt at ruske mig væk fra
tv’et, da cykel forårs klassikeren over dem alle køres, nemlig Paris Roubaix.
Jamen sikke et cykelløb vi fik at se der, ikke mindst fordi de to største
kandidater til sejren ikke stillede til start på grund af skader.
John Degenkolb vandt løbet, og minsandten om jeg ikke havde ham som en af mine
favoritter og atter scorede et formidabelt beløb, denne gang lydende på 70 kr.
Det skal jo så lige nævnes, at jeg faktisk havde brugt en flad 50’er på de fem
kandidater. Men overskud blev det dog til.
En del af aftenunderholdningen blev ’Mord uden Grænser’. Det var sidste afsnit
heldigvis. En serie som manglede sammenhæng og med alt for mange løse ender.
Måtte snuppe et afsnit af White Collar for at få den lidt kedelige smag væk.

Et par billeder af alliken og Henrik, uden at der skal drages
sammenligninger, ses herunder.

Husk også lige, at kaste et blik på
www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side som er under konstruktion.

Lidt statistik omkring vejret på
Figenvej

Årstal

Ude
temp.

Regn
i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2015

-1,1

36,7

4,0

1022

2014

9,5

1,4

5,5

V

1006

2013-Ej
målt

Tabellen sammenligner data fra de foregående år, inden
for samme uge nummer.

Vejrdata