Så lykkedes det endelig. I fredags fik Mc’erne endelig
muligheden for at vise hvad de duer til.
Henrik og undertegnede havde aftalt, tidligere på ugen, en tur til Rødvig, men
torsdagen som vi først havde sat af til turen, blev på grund af manglende
rimelig temperatur ikke fundet egnet til en Mc udflugt.
Talte med Peter torsdag eftermiddag, hvor han fortalte at Anette og han havde
været i Rødvig, hvor det rent ud sagt var skide koldt ved vandet og med en
voldsom pelikan, så det var vist godt vi ventede til fredag.
Starter i fin stil med Aase som fotograf ved afgangen og ca. 20 graders varme.
Vi ruller lige mod øst ned til Præstø Fjord, og foretager første stop kort før
havnen tæt på Faxe Ladeplads, mens lidt væske skyldes ned. Ingen badende i dag.
Vinden er skarp og kølig her ved stranden og ligeledes når vi kører gennem
skovområderne.
Forsætter så via Vemmetofte til Rødvig, hvor der er gang i noget meget støjende
vejarbejde og vi kan ikke parkere hvor vi plejer ved havnen, så vi bruger
indkørslen ved siden af Rødvig Fisk som p-plads, selvom det er foran en garage.
De dobbelte fiskeburgere bestilles og vi sætter os udenfor i larmen med et par
flasker vand.
Så serveres burgerne og de lever fuldstændig op til forventningerne og forrige
års gode kvalitet.
Meeen det havde nu været at foretrække at kunne spise i rolige omgivelser, så
vi kommer sgu til at ta’ en tur mere inden sæsonen er slut. Ikke Henrik…?
Starter de store motorer og kører så mod vest og Rønnede og tager P2 bakken fra
bagsiden inden vi ruller forbi Sparresholm, hvor bygningerne stadig er
indhyllet i plast.
Vi lander på hjemmebasen efter 120 km og sætter os og får en tår øl, inden
Henrik forsætter til Musvågevej.
Tak for selskabet og frokosten Henrik.
Nogle billeder fra dagens udflugt. Fotografer: Aase, Henrik og
undertegnede.
Starten fra Figenvej. Traving senior
ved Faxe Ladeplads. Henrik venter tålmodigt. Den dobbelte fiskeburger. Årsagen til larmen.