24. august. Mandag.
Vågner tidligt, meget tidligt, det lyder som om nogen kører i indkørslen
med en kampvogn, men det er såmænd bare et tordenvejr som lader høre fra sig.
Det er 15 graders varme, med lidt vind og ind i mellem også med lidt regn,
omkring 3 millimeter.
Det er også Helles fødselsdag, så herfra lyder der et stort tillykke.
Dagen er motionsfri.
Efter at ha’ brugt en del timer på at opdatere bloggen, ruller vi en tur til
Kenny og videre til Helle for at ønske tillykke med fødselsdagen.
Så er der Vuelta på programmet og Peter Sagan vinder etapen.
Ser lidt på mulighederne for at kreere en rute på Strava. Tegne værktøjet er
bedre at ha’ med at gøre end MioShares.
Ser resterne af en krimi med Frost inden fodringstid, natmissens altså.

25. august. Tirsdag. Det regner, lufter lidt og det er 17
graders varme.
Har et par aftaler med de prikne og med fysioterapeuten. Også i dag er
motionsfri.
Mellem de prikne og fysioterapeuten ligger LIDL og jeg snupper lige den
mellemstation inden fysioterapeuten.
Forsøger atter at installere Windows 10, efter at ha’ læst på Internettet
hvorledes man kan afprøve flere forskellige installationsmetoder. Jeg skal
hilse at sige, ingen metoder virker her hos mig, selvom det er en spritny SSD
harddisk der bruges.
Så er der Vuelta, og i dag vinder min cykel ven nummer et, Alejandro Valverde.
Ser om aftenen blandt andet en udsendelse om Burj El Arab i Dubai, bedre kendt på dansk,
som sejlet. Vi har stået og set på det i virkeligheden, og det er bestemt et ganske imponerende bygningsværk. Desværre kunne vi ikke komme helt ind og indsnuse atmosfæren. Den mulighed er kun for betalende gæster.

26.august. Onsdag. 13 graders varme, nogen vind og temmelig
gråt samt en anelse fugtigt er vejret fra min morgenstund.
Vi futter en tur ud og handler i butikken og på apoteket. Derefter går jeg i
gang med atter at forsøge med en Windows 10 installation, ved at begynde med at
installere en grundlæggende Windows 8.0. Nå, heller ikke det lykkedes.
Har efterhånden afprøvet alle de råd som Microsoft har beskrevet, helt ned i
detaljer.
Er vist ved at ende der hvor jeg tror det er noget med hardwaren som driller,
da alle mine software programmer bliver afinstalleret ved opdateringen.
Om aftenen ser jeg noget om dyre biler, rigtig dyre og noget om en gut som slog
sin far ihjel. Kun guderne ved hvorfor
nogen tror det løser noget at slå folk ihjel.

27. august. Torsdag. Det er strålende vejr, regnen falder i
hvert fald, vinden er svag men temperaturen er på 19 graders varme.
Kører Aase til træning så hun ikke drukner undervejs, da vi her i vandkants
Danmark fik 12 millimeter regn på nogle få timer.
Ellers er dagen gået med at bokse med computeren som stadig hårdnakket nægter
at installere en Windows 10.
Desværre fik jeg ødelagt installationen af selve Windows 8.1, så jeg må afprøve
de sidste idéer i morgen engang.
Ser noget af en film om Serge Gainsbourg (Ham med Je t’aime sangen).
Og nu er det natmisse tid.

28. august. Fredag. Har bokset lidt med Morfeus i nat, så er
lidt nattestående til morgen, men observerer dog at det er 13 graders varme med
svag vind og for det meste lidt sol.
Har bestemt mig for at holde mig fra computeren i dag, i hvert fald omkring
installationen af Windows 10, og i stedet ta’ Avenuen for en kortere tur rundt
om Næstved. I så fald bliver det den første cykeltur siden i søndags.
Har senere på dagen en aftale med fysioterapeuten. Umiddelbart er de jag i låret
aftaget, men om det så er pga. øvelserne eller det er fordi jeg ikke har
motioneret er jo et rigtig godt spørgsmål.
Efter cykelturen på Avenuen, hvor jeg kort efter starten fik et jag i låret,
aftaler jeg med Kenny en tur til onkel Harald.
Mens Kenny finder sine varer, kigger jeg lidt på de billige MTB’er, men
kvaliteten er jeg noget usikker på.
Om efter middagen dukker Kenny op på Bæstet og vi ser lidt Vuelta, drikker lidt
rødvin og nedsvælger lidt senere et par stykker pizza. Badvr. Det har altså
ikke meget med sund og nærende kost at gøre, selvom pizzaen sådan set smager
udmærket.
Forsøger at se et eller andet i tv’et, men under indflydelse af rødvinen
forekommer der længere varende billedudfald, og jeg aner ikke hvad filmen går ud på.
Godaften natmissen.

29. august. Lørdag. 13 grader er vel ikke nogen pralende
temperatur, selvom vinden er svag og solen ind i mellem dukker frem fra
skyerne. Har til hensigt at forsøge en tur til Enø på raceren. Nå, det fortrød
jeg.
Roder lidt med computeren i stedet og kommer ingen vegne.
Ser lidt Vuelta med desværre alt for mange styrt, ikke mindst det ene har nogle
kedelige konsekvenser for den implicerede rytter.
Peter Sagan bliver nedlagt af en support MC, hvem den supporterer kan man være
lidt i tvivl om.
Springer Barnaby over og ser den efterhånden lidt ældre film, Crocodile Dundee,
som jeg synes har stor underholdnings værdi.

30. august. Søndag. Dagen er grå med 14 graders varme og
svag vind. Burde i det mindste gå en tur eller ta’ en kort cykeltur, men er
gået lidt i stå generelt.
Ser lidt VM i atletik fra Kina, og synes bestemt at vinderen af kvinderne
Marathon er ganske sej.
En etiopisk kvinde som formodentlig ikke vejer mange gram over 50 kilo løber
godt 42 km uden at dejse omkuld, og bagefter løber hun en sejrsrunde på stadion
inden hun modtager medaljen. Jeg er
faktisk en lille smule imponeret.
Så er der Vuelta og Kenny kommer og ser med.
Min første ferie udenlands gik til Spanien og jeg har altid synes godt om
spaniernes syn på livet, som jo er præget en del af, hvis du ikke når det i
dag, så når du det måske i morgen. Tror spaniolerne lever længere end
skandinaverne med det livssyn.
Aase har også ladet sig inspirere af et spanske, og fremstillede en Paella a la
Figenvej, og den smagte altså fortræffeligt og så med Sangria som aperitif.
Olé…. smiley
Til aften så jeg en amerikansk film med blandt andre Harrison Ford og Gary
Oldman og deres indbyrdes kamp om nogle fuldstændig latterlige teknologier til
aflytning via mobiltelefonen. Selvfølgelig taber de småkagerne på gulvet til
den retlinede unge mand, som jeg ikke kan huske hvem var, og de ender i
fængsel, helt i modsætning til virkeligheden, hvor den slags slyngler jo går
fri.
Se bare Twitter, Facebook, og Apple og andre såkaldte sociale medier hvor der
tyvstjæles informationer fra og om den enkelte bruger.

Husk også lige, at
kaste et blik på
www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under konstruktion.

Lidt statistik
omkring vejret på Figenvej.

Årstal

Ude
temp.

Regn
i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2015

14,8

2,1

4,0

1003

2014

13,3

37,4

5,5

VSV

1004

2013

12,6

1,4

3,1

N

1017

Tabellen sammenligner data fra de foregående år, inden
for samme uge nummer.

Vejrdata