12. Oktober 2015. Mandag.
Det ligner grangiveligt efterårsvejr udenfor, med 7 graders varme, noget
gråt og fugtigt, der er kommet 5 mm regn siden i går morges. Det er næsten
vindstille.
Starter dagen med lidt morgengymnastik som anbefalet af fysioterapeuten, det er
efterhånden en noget omfangsrig affære, som tager en lille halv time.
Så i gang med morgenmaden, og når lige akkurat at få den i fred, inden den unge
hankat viser sig i vinduet. Kom hid min dreng og nyd morgen måltidet og så kan
du bagefter ta’ en slummer, og det gjorde han sgu.
Overfalder Jyttes computer og i første omgang ser det ud til at det nu vil
lykkes at få den til at installere Windows 10.
Undervejs kommer den unge herre atter på besøg og tager en solid morfar inden
han om aftenen forlader herberget.
Men nej, da den efter genstart når til 75% af installationen, går den i sort
med beskeden at der er opstået en ukendt fejl og genetablerer derefter Windows
7.
Får nogle fejlkoder som beklageligvis ikke kan bruges til en dyt. Leder på
nettet og får 1117 gode råd om hvad man kan prøve at gøre.
Som jeg kan se og forstå det, er der i tusindvis af Windows 7 brugere der er i
samme situation, og der er INGEN hjælp at hente hos Microsoft. Forsøger en gang
til om eftermiddagen, desværre med samme resultat. Beklager Jytte, men min
expertise rækker desværre ikke til at løse opgaven.
Ser Frost om aftenen, og denne var af de bedre.
Ingen natmis.

13. oktober. Tirsdag. 6 grader kan vejret diske op med,
regnfuldt og med lidt vind.
Bjarni henter Jyttes computer og han forsætter til Bauhaus og jeg begiver mig
ad sted til apoteket og LIDL, hvor der
ryger 3 stykker Wienerbrød i posen, for efterfølgende at rulle forbi Kenny og
får kaffen samt indtage det medbragte brød.
Så kommer den unge kat forbi, og efter lidt mad kaster han sig igen på sengen i
værelset, så jeg ikke får muligheden for at nappe en morfar. Måske det er godt, for
jeg sover jo ikke altid så godt om natten.
Dog er flimmeren kraftig på retur og det er jagene i låret også.
Jeg glemte vist at banke under bordet, da begge de førnævnte situationer viste
sig lidt i dag.
Katten forlader os for en kort bemærkning og vender jo så tilbage for yderlige
en slummer, men denne gang har jeg lagt mig på sengen. Det synes dog ikke at genere
herren, tværtimod, så han smider sig ved siden af mig og synes uhyre tilfreds.
Pensionisterne bænker sig foran fladskærmen, og ser noget om Airbus 380’s
luksus, samt kulturprogrammet med Adrian Hughes og senere et lignende program med
Bente Scavenius.

14. Oktober. Onsdag. 7 grader, fugtigt og gråt samt lidt
vind er udgangspunkt for pensionisternes dag, og vist også for andre i området.
Den unge kat kommer på besøg og efter lidt spiseligt vælter han om på sengen.
Pensionisterne vælter ud i Toyotaen og kører til butikken. Lidt senere kører
jeg i vaskehallen og lader børsterne rulle henover bilen. Den bliver så
støvsuget lidt bagefter og ruderne rengjort. Så er den vist klar til en gang
service hos Toyota i morgen.
Ser Barnaby om eftermiddagen med den gamle Barnaby, og det er de bedste.
Katten slumrer til hen på aftenen, hvorefter han forlader pensionatet.
Ser nogle udsendelse fra de licensbetalte kanaler, men kan ærlig talt ikke
huske hvad det var, her dagen efter.
Kaster mig over en Sci Fi film fra Netflix efter at ha’ genstartet Stofas
modem.
Kørt besøg af natmissen.

15. oktober. Torsdag. Vejret holder efterår stilen med gråt
og vådt vejr, svag vind og 7 graders varme.
Peter har lovet at hente mig hos Toyota og bagefter hente mig hos BikX, når jeg
har afleveret Suzukien til vinteropbevaring. Gud bedre det…. smiley
Er dog lidt i tvivl om vejret holder, er bestemt ikke glad for at køre og svine
maskinen til, lige før opbevaringen, men
nu må vi se om det skal udsættes.
Vor eller rettere næsten vores kat, kommer på besøg og Aase fodrer ham inden
hun tager til træning, og han ligger her slumrer, mens Peter og jeg kører til
BikX.
Afgangen blev ikke udsat, maskinen er afleveret og Mogens har antydet, at han
nok skriver til mig i den nærmeste fremtid. Kan næste ikke gætte om hvad… smiley
Stod og så på en Honda Goldwing fra år 2000, som kun havde kørt 14000 km og den
kunne sælges for knapt 180.000 kr. Det er usædvanligt velholdt og lækkert
stykke isenkram, som jo mindst kan gå 500.000 km inden der skal gøres noget ved
motoren.
Ved frokost tid forlader ’løven’ huset og så kan jeg lige nå at indtage
frokosten inden vi skal hente Toyotaen ved 13 tiden.
Nå, det var så det, nu kan dytten vel klare et års tid igen. Batteriet skal
oplades siger mekanikeren og det må jeg så gøre i morgen.
Senere på dagen vender den unge kat tilbage og får sig lidt mad og drikke samt
et lille nap på øjet.
Sidst på eftermiddagen kommer en venlig herre forbi, nemlig Bjarni og han har
medbragt 3 flasker fra det solrige Spanien, nærmere bestemt Rioja. Vi sætter
altid pris på solen, også på flasker. Tak, gode herre, vi forsøger efter bedste
evne at kæmpe os igennem de pressede druer.
Ser Bonderøven om aftenen, men det kneb med at holde mig vågen oven på et glas
Pommerol.
Senere ser jeg dog SciFi filmen færdig, men den får altså kun 2 stjerner ud af
5.
Ingen natmis.

16. oktober. Fredag. Gråt og stadig lidt vådt, samt svag
vind og 8 grader er hvad morgenvejret kan byde på.
Morgenen byder også på en kat som hopper op i vinduet allerede omkring 06:30
tiden. Så må han jo ha’ serveret et morgenkomplet og et sted at sove lidt.
Katten er lidt urolig i dag, så han forlader huset og vender tilbage efter en
halv times tid. Lidt senere snupper han lidt mad og tænker vist på at gå endnu
en tur, men hvad er nu det.?
Michaels skovkat sidder ude på måtten så han er nødt til at springe ud over
hende, og han forlader så pensionatet en anelse frustreret tror jeg.
Jeg sætter en lader på bilens batteri, skifter en pære i en udendørslampe og
plukker en spand æbler.
Snupper et af de ny plukkede æbler og hvor smager det godt, ingen købe æbler
kan konkurrere med et friskplukket æble.
Så kommer katten minsandten tilbage igen og flader ud på sengen og sover vel
omkring 4½ time. Så er det mad tid og derefter kryber han forsigtigt ud i
regnen.
Aftenens underholdning består af filmen 22 Bullits med Jean Reno. Barsk affære
med rod i virkelighedens 70’ere i Frankrig.
Ingen natmis.

17. oktober. Lørdag. Stadig gråt og vådt, 9 graders varme og
lidt vind. Morgenen byder også på en ung sulten kat, som efter at ha’ stillet
sulten endnu engang, dratter om på sengen i værelset.
Kenny kommer forbi og får en kop kaffe og en snak om Liva med mere.
Spiser med om aftenen til Aase hjemmekomponerede citron poussiner, steg i ovn og med citronsovs og vilde ris som
tilbehør. Det smagte rigtig godt, og vi fik lige et glas Sct. Emillon med til
at krydre ganen.
Ser en dokumentarisk udsendelse om Charles Chaplin og ser bag efter den
amerikanske film om hans liv i Robert Downeys skikkelse.
Ingen natmis i dag heller.

18. oktober. Søndag. Vejret fastholder stædigt det grå og
fugtige vejr, med 10 graders varme og svag vind.
Sætter laderen til bilens batteri og regner med at den kan færdiglade det i
løbet af dagen.
Fodrer fuglene med nogle få kugler og så møder den unge mand op til sit
morgenkomplet.
Jeg sniger mig til at ta’ et søndags bad, mens Aase ruller i byen efter nogle
småting. Eksempelvis Sambuca fra LIDL.
Beklageligvis punkterer forhjulet på cyklen så hun må afhentes ved
forretningen. Så må vi ha’ gang i cykelsmeden (undertegnede) med lappegrejet.
Kenny kommer forbi med blomster til fruen, fedterøv smiley, og deler lidt lasagne med
os, samt lidt italiensk is.
Snupper et par afsnit af Elementary, inden natmissen dukker op og guffer sin
natmad.

Husk også lige, at kaste et blik på
www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under konstruktion.

Lidt statistik omkring vejret på Figenvej.

Årstal

Ude
temp.

Regn
i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2015

6,8

21,8

0,2

1019,1

2014

10,5

9,1

0,2

N

1003,1

2013

5,5

2,8

1,0

1013,1

Tabellen sammenligner data fra de foregående år, inden
for samme uge nummer.
Vejrdata

Nedenfor et par gutter som snupper en morfar,
samt en Goldwing.