19. oktober. Mandag. Så er vi der igen, ugens første dag med
2 graders varme, sol og stort set vindstille.
Venter på gasfyr serviceteknikeren som dukker op omkring 10:30.
Mens han går fyret igennem får vi lige en snak over en kop kaffe. Han er god
til at fortælle hvad der er han foretager sig, og nævner at fyret er i rigtig
god stand selvom det er 10 år gammelt.
God og kunde venlig tekniker som tidligere har været her når der har stop på
fyret i forbindelse med en CO2 defekt sensor.
Lidt senere ruller jeg til Hvedevænget og henter Kenny og vi forsætter først
til Thansen for at se på en cykel som Aase måske kunne bruge, og så til Bauhaus
hvor Kenny køber vildt ind til brug ved hans renovering af lejligheden.
Har satans ondt i låret i dag og ikke kun periodisk, det er faktisk hele tiden dog
med korte intervaller. Forsøger at gå det væk med en tur ud over fælleden, hvor
der siden min forrige gåtur er foretaget en invasion af får. Det er nok fordi
nogen ønsker græsset slået.!
Selvom jagene i låret ikke forsvandt uden nogle få minutter fik jeg dog lidt
motion og frisk luft.
Ser halvdelen af filmen Butler på Netflix og snupper resten i morgen. Når også
at se et afsnit af Elementary inden sengetid.
Ingen natmis.

20. oktober. Tirsdag. Imponerende 2 graders varme, spredte
skyer og næsten ingen vind er vejr menuen da jeg står op efter en meget urolig
nat.
Den unge hankat venter tålmodigt i vinduet til køkkenet og bliver lukket ind i
varmen for lidt morgenmad, hvorefter han hopper op på sengen på sit tæppe hvor
en slaskedukke ligger, som jeg har døbt Futte.
I et ubevogtet øjeblik indtager den unge mand Philadelphia’en på mit
morgenbrød, som står ved siden af sengen. Den var endda med purløg misser.
Selvom jeg er lidt social anlagt, ønsker jeg altså ikke at dele min morgenmad
knægt, så resterne ender i skraldespanden og jeg starter på en frisk portion.
Kører en tur til de prikne, og ved hjemkomsten møder jeg Bodil, som ønsker at
aflægge en visit. Går også en kort tur, mens benet har det nogenlunde.
Kommer hjem til kaffen og en småkage, samt en sludder med Bodil.
Ved døren kommer en kat ud, som vistnok havde været på uanmeldt besøg. Det var
Michaels skovkat der havde sneget sig ind og guffet lidt af vor missers mad.
Den unge kat er her også og han får lidt mad igen, når nu det forrige var
blevet fortæret af en gæst. Så smider han sig atter på tæppet og virket ganske
tilfreds med tilværelsen.
Også i dag bænker pensionisterne sig foran fladskærmen og får lidt kulturelle
indtryk via først Adrian Hughes og senere of Bente Scavenius.
Snupper et enkelt afsnit af Elementary.
Ingen natmis, men vor unge ven dukker op og er vist sulten, han får så
natmissens portion men udenfor, da vi ikke ønsker en overnattende kat indenfor.
Han virkede en anelse utilfreds med det arrangement.

21. oktober. Onsdag. Mit første kig til morgen på
vejrstationen viser 7 graders varme, svag vind og ser jeg ud af vinduet er det
gråt.
Lidt senere efter morgenmaden ser jeg igen ud af vinduet og det er gråt, men
denne gang er det katten som kaster en lidt grå skygge.
Morgenmad hr.? Nemlig du, og så en kort snak og lidt vask og da Aase dukker op
ser han sit snit til at få lidt mere mad, inden han forlader huset. Kommer dog
kort efter tilbage og er blevet til en kæle og lege mis, og da legen er forbi
vil han atter ud.
Aase smutter i byen og jeg smutter en tur ud over fælleden på apostlenes heste.
Bliver skvattet i løbet af eftermiddagen med ondt i skroget, som dog forsvinder
igen efter 10 minutter.
Kenny kommer en tur forbi til kaffen og gir så lige en Pizza til aften inden
han forsætter til nogle af vennerne.
Vor trofaste pensionær dukker også op og er sulten og legesyg. Han får lige et
nap på øjet inden han atter lister ud i natten.
Ingen natmis.

22. oktober. Torsdag. 10 graders varme og lidt vind, men
ellers gråt vejr.
Holder meget lav profil i dag, og kaster mig over Netflix og bruger en stor del
af dagen til at se Elementary.
Katten mødte op til morgen og fik vist dækket mad behovet og tog så et
ordentlig nap på øjet. Godt 6 timer, men så daffede han af og kom ikke tilbage
i dag.
Ser lidt Bonderøv og Filmselskabet.
Ingen natmis.

23. oktober. Fredag. Også i dag er det 10 graders varme, med
spredte skyer og en tiltagende blæst.
Vor faste pensionær lægger også i dag en visit af.
Går en tur ud over fælleden i det rimelige vejr. Det er 15 graders varme, men
pelikanen er på fri fod.
Den unge mand sætter vist rekord i dag, kom ved 9 tiden og hviler sig stadig
her ved godt sytten tiden.
Lister så af en lille times tid senere.
Snupper en film fra Dr Tv.
Ingen natmis.

24. Oktober. Lørdag. Her, hvor der kun er 2 måneder til
Juleaften er det 8 graders varme, noget gråt, og næsten vindstille.
Pensionæren møder trofast op til mad og et nap.
Jeg går også i dag en tur ud over Fælleden og beundrer lys og farver.
Slapper om eftermiddagen til den i øjeblikket foretrukne serie. Elementary.
Havde programsat serien Lewis fra DR1 men havde set den tidligere fra Netflix.
God aften natmissen.

25. Oktober. Søndag. Solen skinner og det er 10 graders
varme og vinden er svag.
Forsøger forsigtigt at nævne, efter at ha’ banket under bordet, at jagene i
låret er aftagende og flimmeren er faktisk gået på nul.
God morgen mis, så er det tid til lidt mad, nu hvor vi er kommet tilbage til
normal tid.
Efter lidt administrativt roderi, smutter jeg en tur ad stierne som går omkring
Fælleden. Der er ingen tvivl om at det er efterår, bladene falder let flagrende
fra træerne i store mænger, så de næsten ligner fugle i flok.
Katten gik lidt før mig og vendte tilbage kort efter jeg kom hjem. Holder du
øje med mig misser.?
Vi ved jo stadig ikke hvorfra katten har sit tilhørsforhold eller hvor eller
hos hvem den færdes, men er lidt forsigtig med at gi’ ham flåt og loppe middel,
selvom han nu både har listet en flåt samt nogle lopper over på mig.
Vi har jo ellers midler mod den slags, men ender måske med at slå ham omkuld,
hvis både vi samt hans ’familie’ giver ham flåtmidler, da den slags bestemt
ikke er ugiftigt.
Kører i LIDL om eftermiddagen efter lidt Italiensk is og henter så byggemand Bob
i Kennys skikkelse.
Om aftenen ser jeg tv fra en af de licensbetalte kanaler. Det er filmen Django
Unchained jeg har sat mig for at se, men selv om den er ganske spændende og
voldelig, går jeg altså til køjs inden den bliver færdig. Må se slutningen en anden
gang.
Ingen natmis.

Husk også lige, at kaste et blik på
www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under konstruktion.

Lidt statistik omkring vejret på Figenvej.

Årstal

Ude
temp.

Regn
i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2015

4,6

29,6

1,3

1014,1

2014

11,9

52,9

5,5

SV

996,9

2013

11,0

11,3

4,0

SSV

1001,6

Tabellen sammenligner data fra de foregående år, inden
for samme uge nummer.
Vejrdata

Et enkelt billede fra den lille lund på Fælleden, kan ses nedenfor.