11. april. Mandag.
Foråret er vist ikke lige om hjørnet. Der er rim på tagene, der står 0 grader
på vejrstationens display.
Godt nok skinner solen fra en skyfri himmel og det er vindstille, men kom nu
med noget varme.
Så kommer Røde forbi for en kort bemærkning og lidt spiseligt, inden hun atter
går ud i den friske luft.
Snupper en tur på Kennys MTB. Se eventuelt indlægget Cykling uge 15.
Slapper lidt efter hjemkomsten og Sofus kommer en tur på visit. Røde kommer
lidt senere da jeg hænger det vaskede cykeltøj ud i luften. Hun er meget
legesyg og hun ligger på lur efter mig.
Henrik kommer forbi på Triumphen og får en snak.
Ingen cykling i tv’et i dag. Kaster mig over en udsendelse med B.S.
Christiansen og nogle mentalt svagelige mænd. Den er annonceret til at vare 50
minutter men det bliver kun til 40, resten drukner i reklamer.
Ser også et afsnit af en krimiserie fra Charlie, men natmissen kommer på besøg
så jeg får ikke afslutningen.

12. april. Tirsdag. Gråt,
med lidt vind og 5 graders varme præger morgenen udenfor.
Røde sætter også sit præg på morgenstunden og får lidt mad, inden hun forlader
huset igen.
Jeg udfører mine gymnastiske øvelser efter at Røde er kommet tilbage og hun har
nu lagt sig på sengen i Aases værelse.
Øvelserne fik jeg jo gjort, men har ellers gevaldig ondt i venstre ben / hofte
som tilsyneladende er opstået i løbet af natten.
Det er ikke de sædvanlige jag, som jeg ikke har mærket i næsten en måned, men
virker som en overbelastningsskade i muskler / sener, måske på grund af for
kraftig brug af Bæstet i går.
Håber sgu ikke at det bliver nødvendigt med en total cykel pause i længere tid,
nu hvor jeg nærmer mig en rimelig god form, men desværre går ofte sådan. smiley
God morgen til Sofus, som synes at være på alle fire poter igen, og skrammen på
halsen læges umiddelbart fint.
Jeg smutter en tur i byen og handler lidt.
Først på apoteket, hvor der næsten ingen ventetid var, så en tur i Irma, hvor
jeg ellers sjældent kommer, det er kun et sted for de rige pensionister, men de
havde Hoegaarden øl på tilbud, og det synes vi er godt øl.
Sluttede af i Netto. Jeg holder altså ikke af Netto butikker, deres
tilbudsvarer er altid kamufleret fortræffeligt og så har de sjældent det
lovede.
Efter en ultralet frokost kaster jeg mig over græsplænen da den visse steder
vokser utåleligt og andre steder nærmest er ikke eksisterende. Naturligvis
giver det sig til at regne, men jeg forsætter ufortrødent selvom plæneklipperen
er elektrisk.
Henter bagefter plænelufteren og begynder at ruske mere mos op fra de lyse
steder på plænen. Efter kort tid må jeg dog stoppe da regnen bliver lidt mere
vedholdende.
Aftenen byder på en film fra en af de licensbetalte kanaler om svindel med moms
i forbindelse med filmindustrien.
Snupper også et afsnit af Lilyhammer.

13. april. Onsdag. Jah,
også 5 grader i dag, noget skyet og svag vind.
Røde møder ved godt seks tiden og får lidt mad inden hun snupper 1½ time på
stolen i stuen. Da hun vil ud kommer Sofus ind og han får nogle ordentlige
portioner inden han forlader pensionatet.
Pensionisterne har besluttet at handle en smule i dag, naturligvis i butikken.
Vi har efterladt Røde i hendes slummer under sengen i soveværelset mens vi
handler.
Efter hjemkomsten finder jeg cykeltøjet frem og springer på Bæstet til en tur
rundt om Næstved. Se eventuelt Cykling uge 15.
Så er der cykling på fladskærmen, nemlig løbet Brabantse Pijl. Så kan der
slappes lidt til det mens kaffen og en muffin nedsvælges.
Da aftenens menu stod på biksemad og spejlæg med et allerhelvedes højt
kalorieindhold, overskrider jeg min daglige kvote på 1500 kalorier, og følgelig
hopper jeg i kondiskoene og drøner en omgang på stierne i omegnen. Så er det
nogenlunde udlignet, men der er altså ikke til en portion is i aften senior,
husk lige det…!
Ser kunstquiz om aftenen, en del af det i hvert fald. Øjenlågene er tunge så
jeg går tidligt til køjs.

14. april. Torsdag. 5
grader står der sgu stadig på vejrstationen her til morgen, jeg ruskede ellers
i den men nej, den holdt fast i sit.
Jeg havde gerne set at der stod 15 grader som minimum. Det er noget skyet og
vinden er vist svag.
Det er Røde ikke, hun tropper op ved sekstiden og er i mægtig humør, og jeg får
nogle klør og bid i hånden under morgenhilsenen. Sulten er hun også, så der
ryger en hel pakke kattemad indenbords inden damen atter forlader parcellen.
Jeg ifører mig havetøjet og går ud og kører endnu en tur med plænelufteren og
fylder en stor haveaffaldstønde med mos og vissent græs. Strømledningen til
haveredskaberne er i elendig forfatning, så den må lige ha’ en mindre
reparation.
Da jeg holder frokost kommer Sofus på besøg og guffer sig igennem et par
portioner kylling.
Går i gang med at hænge vandslangeholderen op på væggen og denne gang lykkedes
det.
Så tager jeg fat hvor jeg slap i sidste uge, nemlig på at stikke græskanter af
og når hele siden ud mod vejen.
Så er dagens havearbejde også slut omkring ved 15 tiden.
Slapper lidt af oven på dagens anstrengelser og der dukker ingen katte op om
eftermiddagen.
Kan se på kalorietallet er der i dag er plads til en portion is… smiley
Pensionisterne sætter sig foran fladskærmen og lader sig måske inspirere af
brødre Prices umådeholdende brug af kalorieholdige ingredienser.
Ser Filmselskabet og snupper et par afsnit af Agent Carter, andet afsnit var
ikke med vilje, jeg slumrede nemlig hen. Så det er en om start senior.
God aften til natmissen, hvis skade på halsen desværre ser værre og værre ud.

15. april. Fredag. Ja,
man tror det næppe, men det er også 5 grader i dag siger vejrstationen, vinden
er let og skydækket lidt sporadisk.
God morgen Røde, ønsker frøkenen lidt spiseligt, ok, her er så lidt fisk fra
dåse og lidt lunet mælk. Hun forlader derefter bryggerset og smutter gennem
hegnet til naboen.
Jeg løber ud til cykeltræneren, næsten, og ruller i 40 minutter. Motivationen
var der sgu ikke, til en tur på Bæstet.
Røde kommer tilbage og kravler ind under sengen i soveværelset. Sov godt
frøken.
Roder lidt med min tablet som er gået helt i udu, så jeg skiller den ad og ser
flere løse komponenter. Den er til elektronik skrald.
Sidst på eftermiddagen giver jeg mig til at rydde op i mit skab i værelset, du
milde der er noget rodet. I løbet af godt et par timer er der styr på sagerne.
I mellemtiden er Røde dukket op og er legesyg, så vi leger med nogle
skumgummelister og hun går godt nok til den. De bliver bidt og flået efter alle
kunstens regler, se det var vist lige legetøjet for i dag.
Da oprydningen tog en del af aftenen måtte jeg nøjes mede den sidste time af en
film om Winston Churchill.
Jeg er af den formening at han er en af historiens mest positive og mest markante
skikkelser.

16. april. Lørdag. Næh,
hvad er nu det.? Det er ikke 5 grader i dag til morgen, det er sgu 8 grader,
det er nok den globale opvarmning der slår igennem her på Figenvej. Vor Herre
til hest. smiley
Røde møder som de fleste andre dage tidligt op og får en morgenkomplet, men
virker ikke sulten og går snart igen for at vende tilbage i løbet af en halv
times tid og denne gang smutter der altså noget mad indenbords, inden hun
falder omkuld på stolen i værelset, så jeg må spise min morgenmad i stuen, mens jeg ser
kvalifikation i F1 fra Shanghai, hvor det ikke lykkedes Kevin Magnussen at
kommer igennem til Q2, og katten sniger sig atter udendørs.
Lidt senere ligger begge kattene i hver sit vindue og Sofus får så også sin
morgenmad mens Røde ser til.
Synes ikke rigtig vejret er til de store udendørs sysler, så jeg lader lidt på
Suzukiens batteri, for at se om jeg kan få det optimeret ved oftere at lade på
det.
Ruller en tur til Kenny og får eftermiddagskaffen.
Holder lav profil på motionsfronten og vi spiser lidt let ’frokost’ til aften
med en tår øl og en enkelt snaps til.
Røde kommer atter forbi og får lidt mad og vi leger lidt med skumgummilisten
inden hun forlader parcellen.
Lidt senere er der Barnaby, og det handler blandt andet om cykling, og der er
kun nogle få billede udfald.
God aften til natmissen, som med sit grimme sår på halsen ser noget forhutlet
ud.

17. april. Søndag. Ja,
ja, så er vi tilbage ved de 5 grader, pelikanen er løs og solen kigger igennem
de få skyer.
Jeg sætter mig foran fladskærmen, efter morgenens øvelser, og ser F1 starten
fra Shanghai.
Ingen morgen misser mærkværdigvis. Tror den kraftige blæst holder dem i ro.
Gør klar på cykeltræneren til 50 minutters motion.
I eftermiddag skal der også cykles, men det bliver på fladskærmen, da
cykelløbet Amstel Goldrace løber af stablen. Det burde hedde kører ad stablen. smiley
Kenny kommer og kigger og tager med Bæstet herud, så jeg kan låne den i morgen
hvis vejret tillader det.
Fint cykelløb med Michael Valgreen som nummer 2.
Sidst på eftermiddagen dukker Sofus op og får stillet den værste sult og først
på aftenen kommer Røde også på visit og er usædvanlig sulten. Hvor har du haft
gemt dig Røde..?
Kommer lidt sent i gang med en serie i tv’et men når dog at få tre kvarter af
en time og så forsætter den næste søndag. Intervallet er for stort, så ofte
taber jeg interessen eller glemmer at se den.
Snupper også en bid af en drengerøvs film med Jason Stratham og må så se resten
en anden dag.
God aften til natmissen, som ser lidt sølle ud efterhånden, men spiser dog
godt.

Husk også lige, at kaste et blik på www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under løbende konstruktion.

Lidt statistik omkring vejret på Figenvej

Årstal

Ude temp.

Regn i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2016

5,3

10,6

6,8

1015,3

2015

4,5

4,2

9,3

NV

1011,9

2014

6,8

13,4

7,1

NV

994,0

2013

11,8

6,3

3,7

SSØ

1009,8

Tabellen sammenligner vejrdata fra i år med samme uge i de foregående år.

Vejrdata

Et par billeder fra vor park. Påskeliljer og
Hyacinter.