14. november. Mandag. Vejret er flot, 0 grader og med en svag vind.
Efter øvelserne, mine altså, dukker Røde op til morgenmad og lægger sig så på
gæstesengen i Aases værelse.
Jeg har en aftale med Kenny om en tur til Sorø og katten er så beleven, at den
forlader huset en halv time før min afgang. Flink misser. smiley
Kenny og jeg ruller til Sorø og kort tid efter ruller vi tilbage. Undervejs
handler sønnike lidt ind, blandt andet en kæmpe snegl til kaffen. Det var lige
det der manglede. smiley
Smutter en tur forbi Helle og ser på et fladt cykeldæk hvor slangen har tabt
vejret.
Det var vist kun ventilen som ikke vil opføre sig ordentligt, så den blev
pumpet og derefter må tiden vise, om det var nok at stramme omløberen til
ventilen.
Da jeg kom retur fra Hvedevænget var Røde der som en mis og hun fik atter noget
at spise og nu slumrer hun atter sødt på sengen i Aases værelse.
Ser på slægtsforskningen, hvor jeg siden i fredag har fået næsten 2900 smart
matches om skal gennemses. Det kommer sandelig til at ta’ et stykke tid.
Om aftenen ser jeg en dokumentarudsendelse om 747 Jumbojetten og så endnu en
dokumentar om, et par piger som slog en del flyrekorder.

15. november. Tirsdag. 4 graders varme, lidt blæsende og regnfuldt
starter min dag. Røde starter med et solidt morgenmåltid inden hun lægger sig
på sengen i Aases værelse. Hun virker glad og tilfreds med at tingenes tilstand
har normaliseret sig.
Jeg har en aftale med de prikne samt en tur på apoteket. Smutter også indenfor
hos LIDL og Aldi. Så er dagen reddet. smiley
Ved hjemkomsten møder Røde op og synes vi skal kæle lidt inden Aase giver hende
mad og så forlader damen huset.
Senere på dagen da jeg bevæger udenfor med skraldespanden kommer Røde og vil
’snakke’ lidt og hun går med ind og får lidt spiseligt og ønsker så at forlade
huset via vinduet i mit værelse. Du er bestemt en særlig kat Røde.
Lidt flimmer generer stadig og jeg forsøger med en basse og lille en til
eftermiddagskaffen, om ikke det skulle bedre lidt på tilstanden, hvis ikke, så
smager det i hvert fald godt.
Et par glas rødvin til pizzaen hjælper helt sikkert også, selvom det giver
massive billede udfald på fladskærmen.

16. november. Onsdag. En enkelt grad er det udenfor oplyser vejrstationen,
den oplyser også at det er vindstille. Vel selvsyn konstaterer jeg at det er
gråt og tåget.
Røde møder op da jeg er stået op og som vanligt vanker der noget at spise inden
frøkenen lægger sig på sengen i Aases værelse.
Så kommer havemanden op i mig. Ud og klippe blodblommen ned, så den ikke
skraber hul på pavillonen til næste år. Derefter en tur på lossen med grene på
traileren. River blade sammen og samler atter lidt til lossen og ruller en tur
til begge lossepladser.
Så må der tænkes over hvad der skal studses i morgen.
Snupper lige en gammel film, Point Break, fra Netflix.

17. november. Torsdag. 5 graders varme, lidt vind og Aases solhilsen
har en vis effekt.
Jeg har også i dag tænkt mig at overfalde de sagesløse planter i haven med sav
og grensaks.
Det blev til godt 4 timer og to ture på lossen inden trætheden tog over.
Røde kommer flere gange og vil hjælpe, tror hun vist. Jeg leger lidt med hende
ved at slæbe grenene hen over græsset og så smutter hun igen, men da Aase
kommer hjem fra træning vil hun altså gerne med ind, og nu sover hun igen i
Aases værelse.
Så står den på stegt lever md bløde løg, det spiser vi ikke så ofte.
Snupper en næsten 10 år gammel film fra Netflix med Mark Whalberg, Shooter.

18. november. Fredag. 6 graders varme, regn og blæst starter fredagen
på Figenvej.
Røde starter med at møde op og få morgenmaden, inden hun efter en nøje
gennemgang af huset atter forlader hytten.
Jeg hopper på cykeltræneren for første gang i denne uge, mens Aase handler
lidt.
Blandt andet købte hun en orange likør som vi smagte et glas af til
eftermiddagskaffen sammen med et stykke wienerbrød. Velsmagende likør.!
Jeg handlede også lidt men kun i LIDL hvor jeg købte nogle små chokolade
dessert stykker. Absolut spiselige.
Røde har vi ikke set siden i morges.
Til gengæld dukkede hun op først på aftenen og fik lidt spiseligt og så gik vi
ind og så lidt film på fladskærmen. Hun lister selv af ved sengetid efter et
par timer under sofaen. Godt misser.

19. november. Lørdag. 4 grader, lidt luftigt og på himlen ses kun få
skyer. Solhilsenen virker også i dag.
Ingen Røde fra morgenstunden, derimod er der gang i både skovduer og
tyrkerduer, udenfor altså.
Nå, der kom hun indenfor gennem badeværelse vinduet, får lidt mad og lægger sig
så på sengen i soveværelset.
Hun blev ikke så længe og Aase rullede en tur ud for at handle og jeg rullede
45 minutter på cykeltræneren.
Henrik kommer på et kort vist, han har trodset det kølige vejr og rullet et tur
på MTB’en.
Læste om eftermiddagen i bogen om Ruslands historie.
Så en fransk film om aftenen, et par billedeudfald forekom. smiley

20. november. Søndag. Nul grader udenfor kan det ses på vejrstationen
og en pelikan er ved at lette, men der er dog lidt sol.
Kigger lidt på slægtsforskningen, hvor jeg mener at kunne konstatere at der
vist har indsneget sig et par aner som ikke er mine, det skal granskes nøje.
Røde kommer forbi og bliver et par timer.
Læser også i dag i bogen Russka, som bliver mere og mere interessant da den
fortæller noget om tilblivelsen af det Rusland jeg kender og så måske giver
nogle svar på hvorfor de ser noget anderledes på den vestlige kultur.
Henter Kenny så han kan få en bid med i dag. Røde dukker op igen og efter et
solidt foder smider hun sig under sofaen i stuen, hvor Kenny og jeg ser Blues
Brothers.
Senere forlader hun huset via vinduet i mit værelse. Vi har altså døre i hytten
frøken..
Ser noget af en total ligegyldig film.. smiley

Husk også lige, at kaste et blik på www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under løbende konstruktion.

Lidt statistik omkring vejret på Figenvej

Årstal

Ude temp.

Regn i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2016

-0,7

7,8

2,1

1026,5

2015

8,4

21,2

3,2

998,5

2014

8,9

7,8

5,6

Ø

1004,1

2013

6,5

20,5

6,6

SSØ

1005,6

Tabellen sammenligner vejrdata
fra i år med samme uge i de foregående år.
Vejrdata