13. marts. Mandag. Ved syvtiden var det på grænsen til frost og
tagene var hvide. Solen skinner dog og vinden er let fra sydøst.
Jeg bokser stadig med den nederste del af ryggen og holder mig stort set i ro.
Ser på slægtsforskningen og finder minsandten en fødselsdato for min kusine.
Så er der cykling fra Italien. Maria ringer og siger hun kommer forbi for
en kort bemærkning inden hun atter drager til Madeira.
Godt at se, at hun er ved godt mod.smiley
Det er så også rigtig rart at høre hende fortælle hvordan hun oplever
omgivelserne. Som forventet vokser hun virkelig med opgaven, selvom
betingelserne ikke har været de allerbedste. Maria, du er en gevinst for
familien. smiley
Forsøger at se et par afsnit af Homeland, men efter et par glas vin kniber det
med at holde brikkerne åbne.
Ingen Røde.

14. marts. Tirsdag. Tåget og gråt, og med en let vind fra nord,
indleder vejret vor vågne dag.
Ser også i dag lidt på slægtsforskningen, inden jeg ruller en tur i Aldi og
derefter til Kenny, hvor vi deler et par kopper kaffe med blødt brød til.
Jeg forsætter til onkel Harald og henter et par småting. Bagefter sætter jeg
laderen på bilens batteri, da det vist trænger til lidt kunstig åndedræt.
Så er der cykelløb i tv’et, sidste etape i Tirreno Adriatico, som er en enkeltstart.
Det samlede løb vindes af Nairo Quintana.
Bokser desværre stadig med ryg og udslet og er følgelig sat en del på holdt. En
anelse frustration sniger sig ind på en, når nu vejret begynder at være til
udendørs cykling.
Også i dag sætter pensionisterne kursen mod føljetonen om Havana og Kurs mod
Fjerne Kyster.
Min gode hovedpude har set bedre tider påstår Aase og hun har beklageligvis
ret.
Jeg forsøger med en ny vi har haft liggende men aldrig har haft pakket ud.
Den er som at lægge hovedet på en trappesten. Den gamle må i brug igen indtil
jeg får fundet en blødere version.
Snupper et afsnit af Homeland.
Ingen Røde.

15. marts. Onsdag. 4 grader, klart vejr og en svag vind fra sydvest
tegner et fint billede af vor morgenstund.
Efter øvelserne går jeg ud og tager laderen fra bilen.
Så fik vi skiftet vandmåleren til en elektronisk en af slagsen. Det tog ikke
mere en godt 10 minutter. Gas og vandmesteren kom endda mere end en ½ time for
tidligt, så jeg var sgu dårligt nået ud af badet.
Går ud i det fine vejr, 12 grader og en strid blæst fra vest, synes det er på
tide at få afleveret juletræet på lossen. Jeg samler en lille bilfuld af
forskellige effekter og ruller ad sted.
Efter hjemkomsten monterer jeg knallert batteriet i PGO’en og efter en 7-8
spark på kickstarteren kommer der liv i dyret. Kører en tur til enden af
Nygårdsvej og hjem igen, så må maskinen være klar til brug.
Ser noget cykling fra Belgien til Brian Holms og Thomas Bays kommentarer, som
ofte er krydret med morsomme anekdoter.
Det giver cykelløbet en ekstra dimension.
Ser også i dag et afsnit af Homeland, men synes at den er trukket lidt ud i
handlingen.
Ingen Røde.

16. marts. Torsdag. 5 grader, gråt og vinden er svag fra syd.
Jeg synes sgu også at jeg er lidt svag, så jeg bestiller en tid hos medicin
kvinden til på mandag. Jeg må se om der er lidt hjælp at hente for at komme ud
af denne ’sat på holdt situation’.
Ser lidt Hatten på Arbejde, og læser ugeaviserne og snupper så en kort morfar
inden jeg først på eftermiddagen går en tur ud over Rønnebækholms marker.
Vejret er godt, 11 grader med lidt vind men næsten klar sol.
Har taget kameraet med, men det er ikke helt funktionsdygtigt og billederne bliver
ikke skarpe.
Holder lidt siesta og hører en podcast om cykling med blandt andre Brian Holm.
Han er næsten altid god for en ’røverhistorie’
Så er der gang i Netflix og Homeland.
Ingen Røde.

17. marts. Fredag. Endnu engang 5 grader og himlen præges af
spredte skyer og lidt vind.
Det er altså farligt at motionere. Efter spadsere turen i går lykkedes det
åbenbart at genere højre ben så meget at jeg vågnede med krampe i læggen i nat.
Det gør altså nas.
Selvom ryg og r.. stadig er utilbens, ruller jeg en tur på apoteket og i LIDL.
Røde møder op og får lidt spiseligt af Aase og hun lister så ad sted igen,
katten altså.
Jeg giver mig til at søge på Internettet om der er nogen der viser cykelløb fra
Belgien. Det er der sgu, Eurosport viser løbet fra Handzame, selvom det ikke
har været programsat.
Efter en rejeomelet med lidt hvidvin til, kaster jeg mig over Homeland, men det
kniber med at holde brikkerne i åben tilstand.

18. marts. Lørdag. Hvor mange grader er det så i dag mon…? Rigtig
gættet 5 grader og det har regnet siden i går aftes og vejrstationen melder om 16
millimeter nedbør.
Kigger atter på slægtsforskningen og der ryger sgu hurtigt en time eller to.
Så kommer Røde minsandten på visit og guffer lidt mad og mælk i sig og går så
ind i soveværelset og tager en ordentlig en på øjet.
Jeg ruller en tur til Kenny efter at ha’ sikret mig at katten selv kan komme ud
hvis hun vil.
Aase er kørt til byen for at finde lidt spiseligt til drengene når de har set
cykelløbet Milano San Remo, som vindes af ham polakken hvis navn det er umuligt
at stave til. Nå, mon ikke han hedder Michael Kwiatkowski.
Men inden da, var Kenny og jeg i Bilka for at købe en skildpadde. Næh folkens,
ikke en levende en af slagsen, men en af plast som skal bruges som sandkasse
til Liva.
Traf Plys i Storcenteret, hun sad og hvilede sig tror jeg. Vi fik lige en kort
sludder.
Efter en del søgen finder Kenny sandkassen inde i selve Bilka, men uden
stregkode eller pris.
Det lykkes dog at få den igennem kassen efter at kassemesteren havde ringet et
par gange.
Sidst på eftermiddagen forlader Røde vort domicil gennem vinduet i
soveværelset.
Senere på aftenen, dukker der, mens vi lufter ud, en sort kat op i døren. Den
vil gerne ’snakke’ lidt men maden er den ikke så interesseret i.
Ser en masse om flyvning og de opgaver der er relateret til brugen af denne
form for transportmiddel.
Bestemt ikke uinteressant.

19. marts. Søndag. Minus 2 stod der første gang jeg så på
vejrstationen og der var rim på tagene. Det er lidt gråt og vinden er svag.
Det grå vejr holder hele dagen og så endda med lidt slud.
Efter lidt papirarbejde og slægtsforskning kaster jeg mig over et enkelt afsnit
af Homeland, næh, to blev det til.
Ingen cykling i dag, heller ikke på skærmen.
Ingen Røde.
Snupper et par afsnit mere af Homeland. Ryggen er faldet lidt til ro.

Husk også lige, at kaste et blik
www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under løbende konstruktion, når jeg
husker det.

Lidt statistik omkring vejret på Figenvej

Årstal

Ude temp.

Regn i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2017

2,6

7,8

3,7

1021,7

2016

3,8

14,8

1,3

NNV

1028,4

2015

5,1

0,7

9,0

ØNØ

1028,2

2014

8,9

2,1

11,8

VNV

1000,1

2013 Ej målt

Tabellen sammenligner
vejrdata fra i år med samme uge i de foregående år.

Vejrdata