20. marts. Mandag. Minsandten, det
er 5 graders varme, gråt og der kommer nogen vind fra syd vest.
Jeg har ikke sovet for godt og har en aftale med medicin kvinden i dag.
Forventer naturligvis at hun klarer alle mine symptomer i en håndevending. Men
kan jo godt nok ha’ min tvivl.
Nå, jeg fik sgu ret. Så nemt går det ikke. Atter nye øvelser kommer på dagsprogrammet
og så nogle smertestillende tabletter, som hun så glemte at få lagt på
receptserveren.
Snupper lidt af min egen medicin, nemlig et par store glas hvidvin. Så er
systemet næsten lukket ned.
21. marts. Tirsdag. 6 grader stod der på vejrstationen, solen
skinner men det blæser fra syd.
Så er de første forårsbebudere ankommet, myrerne på badeværelset nemlig.
Har en aftale hos de prikne og ruller bagefter på apoteket efter medicinen som
ikke var kommet frem i går.
Det var den så i dag.
Røde møder op og får lidt at spise og går så en tur rundt i hele huset inden
hun forlader os igen. Hun virker lidt træt og er meget kælen.
Bestiller tid hos Toyota til et skift til to sommerdæk for medens en beskeden
pris af 1350 kr.
Ruller en tur til Kenny med hans pakke indeholdende højtalere til hans
computer. Smutter lige ind til Aldi undervejs for at købe et par
wienerbrødssnegle til kaffen.
Efter kaffen sætter Kenny højtalerne op og de er absolut med en god lydkvalitet
og designet er pænt.
Så er der cykling på fladskærmen fra det nordlige Spanien og det er holdkørsel
og den vindes af Movistar, med min cykelhelt Alejandro Valverde på holdet.
Så er der Kurs mod Fjerne Kyster for pensionisterne. Bagefter sniger der sig en
enkelt afsnit af Homeland ind på mig.
22. marts. Onsdag. 3 graders varme,
klar blå himmel og en svag vind fra syd starter dagen i Figenvejs kvarteret.
Røde starter dagen med at møde tidligt op og får så noget at spise. Hun er
kælen, så pas på hænder og fødder.
Hun spiser en pakke kattemad og forlader så huset.
Det gør Aase også da, hun har et job hos Kenny i dag.
Jeg går lidt rundt om mig selv og beslutter så at gå en tur i omegnen.
Går ad stisystemet ned omkring den lille skov og videre mod Nygårdsvej, men for
satan hvor er her vådt og det er ikke til at gå på sandstierne langs med
Rønnebækken da vandet har samlet sig i store søer
Ser og hører et par fiskehejrer på turen og vejret var nu helt godt. 11 grader
og sol samt lidt rigelig vind.
Da jeg kommer tilbage slæber jeg alle cyklerne udenfor og pumper dem med en
lille kompressor som får strøm fra bilen. Den er nu ganske fiks i en snæver
vending, især når der er mange hjul.
Det er sgu næsten ikke til at pumpe 3 par hjul i hånden. Håber snart på, at
bagdelen bliver til at sidde på. Medicinen hjælper i hvert fald lidt
efterhånden, nu må vi se om jeg kan komme på cyklen en af de nærmeste dage.
Så er der cykling på fladskærmen. Hele to af slagsen. Holder øje med Flanderen
Rundt på tabletten, mens jeg ser Catalonien Rundt fra TV2 Sport.
Snupper senere et par afsnit af Homeland.
23. marts. Torsdag. Minus 2 grader viser vejrstationen. Der er lidt
tynde skyer på den blå himmel og vinden er svag fra syd.
Jeg har en aftale på AK centeret på Næstved Sygehus for at blive introduceret
til brug af et apparat som kan måle INR værdier, så det ikke er nødvendigt at
blive stukket i armen hver 4 uge, men hvor man kan nøjes med at foretage et
lille prik på fingeren og så dryppe en dråbe i måleren.
Selvom medicinen mod den irriterende ryg har forholdsvis god virkning, har den
altså også lidt fæle bivirkninger.
Ca. en time efter indtagelsen bliver jeg lidt småsvimmel og træt. Det fortager
sig dog hurtigt igen, men jeg tager ikke medicinen fra morgenstunden når jeg
skal ud og køre efterfølgende.
Er i god tid til konsultationen på AK-Centeret, ca. 09:45, men aftalen var kl.
10:00.
Da klokken var 10:30 spurgte jeg i receptionen om jeg var røget ud af
lystavlen..? Næh, men det varer lige et øjeblik mere siger damen og så sker der
ellers ikke en skid før kl. 11:15. Selve seancen varede ca. 5 minutter.
Så er det jo man spørger sig selv.? Har Næstved Centralsygehus overhovedet
ingen styr på noget som helst..?
Det kan sgu ikke undre mig at sygehuset er blevet nedgraderet og fravalgt som supersygehus.
Men tilbage til min unødvendig lange ventetid som skyldtes to herrer af anden
etnisk herkomst, som ankom efter kl.10, som så absolut skulle ind før mig.??
Som dansker er man jo efterhånden rent til grin, når man har brugt 44 år på arbejdsmarkedet
og tjent penge til Danmark, som så alternative begavelser i ’folkestyret’
smider ud til ikke danskere i en totalt misforstået politik.
Rent ud sagt, rend mig i r…. i inkompetente politikere.
Undskyld mit brud på min egne etiske regler.
Ser et par afsnit af Homeland og dasker så til køjs.
Ingen Røde i dag.
24. marts. Fredag. Minus 4 grader, en lidt sløret sol og næsten
ingen vind er vejrmenuen.
Selvom jeg stadig er sat noget på holdt ruller pensionisterne en tur i LIDL.
Min tillid til det danske sundhedssystem lider også i dag et nederlag. Den unge
medicin kvinde jeg frekventerede i mandags havde lovet at kontakte mig onsdag
omkring resultatet af prøverne fra i tirsdags.
Her fredag eftermiddag har jeg intet hørt og må så skrive til hende i et forsøg
på at få nogle resultater.
Så er der atter cykling på fladskærmen og også i dag to af slagsen. Igen må
tabletten i brug for at følge dem begge.
Vi indtager et par glas rødvin til aftensmaden hvilket resulterer i massivt
billede udfald under forsøget på at se Homeland. Skal vist repetere et afsnit i
morgen.
Ingen Røde.
25. marts. Lørdag. 3 graders varme, noget gråt og lidt vind fra
sydvest lokker jo ikke voldsomt til havearbejde.
Kigger lidt på slægtsforskningen, men det er småt med fremskridtet.
Så er der cykling på fladskærmen og Kenny kommer rullende på den gamle havelåge
for at se med.
Efter revelsbenene og et par glas rødvin snupper jeg et par afsnit af Homeland
og holdt mig minsandten vågen hele vejen.
Ingen Røde.
26. marts. Søndag. 4 graders varme, lidt tåge og svag vind præger
den første morgen, hvor vi er gået over til den fjollede sommertid.
Fik et kort besøg af Røde, som fik lidt spiseligt.
Kaster mig over de administrative opgaver og bagefter et afsnit af Homeland
inden der åbnes for cykelløb på alle fronter, på fladskærmen altså. Sidste
etape og den samlede sejr i Catalonien Rundt, vindes naturligvis af Alejandro
Valverde.
Så går jeg over til Homeland og ser på den i øjeblikket sidste, på Netflix,
tilgængelige sæson.
Husk også lige, at
kaste et blik på www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under løbende konstruktion, når jeg
husker det.
Lidt statistik omkring vejret på Figenvej
Årstal |
Ude temp. |
Regn i mm. |
Vindstyrke |
Vindretning |
Lufttryk |
2017 |
6,9 |
26,8 |
4,7 |
VSV |
0999,1 |
2016 |
7,5 |
0,7 |
6,1 |
VNV |
1003,1 |
2015 |
5,5 |
2,8 |
7,1 |
V |
1009,6 |
2014 |
3,1 |
11,3 |
0,3 |
NV |
1005,1 |
2013 Ej målt |
Tabellen sammenligner vejrdata
fra i år med samme uge i de foregående år.