20. november. Mandag.
2 grader, let skyet og vinden er svag fra sydvest.
Er oppe ved 06:30 tiden og klokken 06:45 kommer Sorte og kunne vist tænke sig
lidt morgenmad inden han forlader huset.
Synes at her er lidt køligt og ser på displayet på fyret at CO sensoren er
stået af. Det er sket nogle gange tidligere. Ringer til gasfyrs servicen og de
lover at jeg bliver kontaktet inden for et par timer.
Så kommer Alberte på visit og hun æder som vanligt som en hest. ’Snakker’ lidt
med hende og hun synes ganske tilfreds med tilværelsen.
Så dukker Espen fra Lygas op og skifter sensoren. 1530 kr. koster sådan en
krabat. Godt vi har et plus abonnement, så er det gratis. smiley
Ruller en tur til Kenny og vi forsætter til Hertels Papirlager og sønnike køber
et par kartoner A3 papir. Papir er sgu tungt.
Hjemme igen og alle kattene hygger sig rigtigt udenfor, også den med de beige
striber. Sorte har vi ikke set siden i morges.
Gider ikke motion i dag. I morgen senior, i morgen.
Snupper en halv time på ryggen og så kommer Sorte og Aase serverer leverpostej
for ham. Hun stiger bestemt i kattens anseelse og han følger hendes færd ganske
nøje. Når hun går ud i gangen bliver han urolig, også når han ikke kan se
hende. Du har vist fået en ven fru Traving.smiley
Han går dog igen udenfor, men kommer tilbage til lidt tidlig tv tid og vi får
lige en ’snak’ mens jeg ser Frost.
Jeg kører skraldespanden ud til vejen og hvem kommer så springende, Alberte.!
Så må hun ha’ en lille bid hvorefter hun forlader parcellen.
Efter lidt pizza rester kigger jeg lidt på Netflix og forsøger med et par film,
men det funker bare ikke rigtigt, ser så noget om SAS, ikke flyselskabet men
specialstyrkerne fra England. Har dog vanskeligt med at holde øjnene åbne efter
et par glas hvidvin. Sorte går og kommer et par gange og falder så i søvn.

21. november. Tirsdag.
2 graders varme. Gråt, men tørt og vinden er svag. Vist mest fra vest.
Ved 6tiden går jeg en runde i huset og så vil Sorte ud. Vi ses nok senere
knægt,
Har en aftale med de prikne og ruller ad sted inden halv ni og får et par prik
i armene. Ja, det kunne ikke lykkes for den ene af de prikne så der måtte en
prikken dame mere til, for at stikke i den anden arm. Hmm.!
På tilbage vejen smutter jeg i Næstved Hallen for at stemme og får også det
overstået. Hjemme inden klokken ni, hvor jeg naturligvis møder Alberte. Hun
kommer med ind og får noget morgenmad. Efter en rundtur i huset går hun ud og
afløses så af Malte.
Går med overvejelser om at snuppe en tur på cykeltræneren. Aase kører til byen
og jeg stiger op på rammen og ruller en tur på Amager. Små 34 km og godt 1½
time indsat på cykelkontoen. Har ikke meget krudt i benene selvom det er mere
end en uge siden jeg sidst sadlede op. Måske morgenens øvelser havde taget lidt
hårdt på skroget, eller måske er det for meget mad og drikke i et par dage.
Slapper lidt og så kommer Anette på visit og kort efter sidder Sorte ude foran
havedøren og jeg henter ham ind af bryggersdøren og han får lidt til livets
behagelige ophold, derunder leverpostej, men det er ikke helt det samme som når
Aase serverer det, åbenbart.
Vi lægger os på sengen i mit værelse og ’snakker’ lidt og da Anette går,
kravler han ud til Aase som skærer et par skiver af en rå svinemørbrad og
serverer det for ham. Nå da, det var sgu noget han ku’ li’. Han er oppe i sin
fulde længe på bagbenene for at kigge og snuse.
Så må katten en tur udenfor og sidst på aftenen kort før min sengetid kommer
han tilbage. Så et afsnit af Person of Interest.

22. november. Onsdag.
8 grader, nå sommeren er måske på vej? Det regner og vi har fået 17 millimeter
siden i går aftes. Vinden let fra sydlige retninger. Malte og Alberte møder
trofast op til morgenmaden. Som sædvanlig æder Alberte det meste.
Katten sover stadig og da jeg kører Aase til træning lader ham sove. Er jo
tilbage om et kvarter.
Den unge mand sover godt og først da jeg efter middag skal hente Aase går han
med udenfor.
Bjarni kommer en tur forbi for at hente nogle print og han har minsandten
medbragt luksus flødeboller. Dem glæder vi os til at smage. Katten vender også
tilbage og han hilser pænt på Bjarni.
Bjarni fortæller at de har måtte aflive deres kat som blev 17 år. Det er sgu en
tung gang at gå dyrlægen med en sådan ven. Vi sludrer også lidt om vore
tidligere kollegaer og vore forskellige chefer over en kop kaffe med en Sambuca
og en småkage til.
For øvrigt efterlod Bjarni også en spinner som vi nu kan lege med. Tak for
visitten Møller Hansen.
Sorte går og kommer et par gange og ved 20:30 tiden slår han sig ned i sofaen
ved siden af mig for at kæle lidt, troede jeg. Han åbnede det store gab og bed
mig blidt i pegefingeren og flyttede hånden væk fra pelsen og så vendte han
bagdelen til og slumrede hen. Du er sgu ikke uden evner kat. smiley
Forsøger at se noget i tv’et, men efter et par glas hvidvin vil øjenlågene
altså ikke holde sig oppe.

23. november. Torsdag.
8 grader, nogen vind fra syd og det er lysegråt over os.
Da jeg er oppe ved 06:30 tiden kommer Sorte og vil ud.
Efter at ha’ lagt dagens kabaler på tabletten, står jeg op og åbner
bryggersdøren. Miav, miav og ind springer Alberte. Hun er sulten som ulv og
æder løs, mens Malte kommer og spiser lidt når hun holder pause.
Hun går rundt i huset men er slem til at kradse i alt og det er altså ikke
velset frøken.
Efter en tur på apoteket ankommer vor fancy dørklokke med Bluetooth og jeg
monterer skramlet. For det første manglede der et batteri og for det andet og
det er helt uacceptabelt, står lyd enheden og summer med en højfrekvent tone
som er tæt på at gøre mig vanvittig. Aase er i den ’heldige’ situation at hun
ikke kan høre det selvom hun bruger høreapparater. Beslutter mig for at
returnere dørklokken.
Beslutter også at der skal rulles en tur på Amager, så det bliver til 1½ time
og små 34 km der kan indsættes i kørselsregnskabet.
Fulgtes pænt med en svensk kvindelig rytter ved navn Maria lige til målstregen,
hvor min medfødte ridderlighed gav sig udslag i, at jeg ikke spurtede udenom
hende ved målet. Så fik jeg lige poleret glorien. smiley
Men jeg sad på cyklen kom både Bjarni og Sorte på visit. Bjarni med en flot kobberbakke til lysholderen
som udgør det for en adventskrans. Sorte skulle ha’ lidt mad og en slummer. De
to velkomne gæster tog Aase sig af.
Efter aftensmaden, pølser og pasta, ser jeg lidt krimi med Frost fra Charlie.
Så kommer Sorte tilbage og er sjaskvåd, vi ’snakker’ lidt og sætter os i stuen
foran fladskærmen. Pensionisterne ser Spise Med Price og jeg forsøger mig med
flere programmer, men øjnene er ikke samarbejdsvillige, så jeg går til køjs da
katten er krøbet ind under sofaen.

24. november. Fredag.
Med én måned til Juleaften er det 6 grader, gråt samt en let vind fra sydlige
retninger.
Det er også det der kaldes black friday, det rene nonsens. Det må være fordi
det ser sort ud for alle dem der handler den dag, for røven bliver taget på
kunderne i et helt uset omfang.
Jeg tager også ud og handler, men det er i Aldi, for at købe kattemad og rødvin
til gløggen samt noget ris mælk som ikke var kommet.
Men Aase tager til yoga, fodrer jeg kattene, også Sorte som er kommet igen, men
de forlader alle området da jeg går ud og roder i haven med den gamle
hækkeklipper. Får dog klippet en del inden det begynder at regne og trækker
indendørs, strøm og vand går ikke så godt i spænd. Så må der ryddes op på et andet
tidspunkt.
Aase kommer hjem og har købt ind til et stykke smørrebrød.
Katten og jeg sidder foran fladskærmen og slapper lidt, men da Aase går i gang
i køkkenet bliver Sorte interesseret. På en eller anden måde sanser han at der
er lækkerier i farvandet. Aase har købt kylling filet og det kan han godt li’
rådt.
Til sidst bilder jeg ham ind at der ikke er mere kylling, ved at vise ham
tallerkenen med mit smørrebrød på og hverken sild eller sylte kan han li’, det
har vi prøvet. Herren går så udenfor og vi spiser i god ro og orden.
Silden havde jeg hentet samtidig med at jeg også hentede ris mælken om
eftermiddagen i Aldi, så nu var den altså kommet frem i dagen lys.
Resterne af det ordinære katte måltid som var tiltænkt Sorte, bliver stillet
udenfor til hunkatten med de beige striber. Hun har siddet i køkkenvinduet den
sidste halve time.
Sorte viser sit milde åsyn og efter en film som jeg ikke så så meget af, går
jeg mod dynerne. Katten er for længst kravlet ind under sofaen.
Stikker lige hovedet ud af bryggersdøren og ind kommer Alberte og Malte, nå i
mener nok det er natmads tid.? Her er så lidt til natten folkens. Malte går men
Alberte er vist bange for den beige stribede kat og tør ikke gå ud igen. Jeg må
gå ud og lokke urostifteren lidt væk, så Alberte kan komme ud. God nat
misserne.

25. november. Lørdag.
Nul grader, klart og vindstille, så det ikke er muligt at se vindretningen.
Sorte står op ved halv seks tiden og kommer og vil ud. Da det lysner bliver det
samtid tåget.
Malte møder op til morgenmaden, men hvor i alverden er Alberte.? Det er vist første
gang i flere måneder hun er gået glip af et måltid.
Nå, Alberte kom senere og det gjorde Sorte også.
Aase kører til byen og jeg roder lidt med computeren og blogindlæggene. Lidt
senere vandrer jeg en tur på stierne langs Rønnebækholms marker. Her er godt
nok vådt også på stisystemet, så det bliver en lidt alternativ tur. Snupper et
par billeder på trods af tågen, men det lidt tågede udseende kan delvis fjernes
via Photoshoppen.
Vi beslutter at spise sen frokost og så springe aftensmaden over. En sildemad,
et stykke med sylte, samt et stykke med hamburgerryg og italiensk salat.
Afslutter med kiks og ost. Et par Skagen snaps og en halv liter øl fuldender
billedet.
En kop kaffe med en orangelikør til når vi minsandten også. Vi når også at
observere at Aase er blevet vært for en flåt som lige akkurat har nået at bide hende
i halsen. Den fjernes af undertegnede med en pincet efter lidt forsigtigt
forarbejde.
Tænder for fladskærmen og ser at Kevin Magnussen starter som nummer 14 i Abu
Dhabis F1 løb.
Fladskærmen bliver også aktiveret først på aftenen, men oven på et par
genstande skal det vist ikke være en film med mange forviklinger, så det bliver
til nogle musikvideoer fra YouTube med blandt andre Edie Brickell og Steve
Martin, James Last og Andre Rieu samt med de tre tenorer. Dem kan jeg sgu ikke
huske navnene på.
Sorte er vendt tilbage og hygger sig først i sofaen, så på tæppet under
sofabordet og så går han til ro under sofaen.
Jeg indtager et glas rødvin under
dyrkelsen af musikkulturen, men det får altså følger, så ind imellem er der lyd
og billede udfald og kravler så i seng.

26. november. Søndag.
Det er tre graders varme, det regner og vinden er let fra sydvest.
Katten vil ud ved halv seks tiden og jeg er vågen inden da, så ud med sig knægt
og bliv våd.
Ved godt otte tiden tilberedes morgenkaffen og franskbrødet og så vender Sorte
tilbage og er meget våd.
Ind på det tykke tæppe i sofaen og med det tørrer jeg ham, umiddelbart til hans
store tilfredsstillelse.
Nå, det var morgenkaffen jeg kom fra. Ups, hvem sidder i vinduet og kigger på
min morgen komplet, det gør Malte. Nå så kom her og få lidt morgenmad og både
han og Alberte springer ind af døren.
Lukker ind til stuen så vi ikke vækker den slumrende panter. Men i et ubevogtet
øjeblik smutter de alligevel ind i stuen, hvor Sorte holder lidt øje med dem
inden jeg får gelejdet dem ud af havedøren. Hvad var det nu? åh jo, min
morgenkaffe. Den er nu nået at blive kold. Hurra for mikrobølgeovnen.
Mit sædvanlige check af ugens økonomiske transaktioner er sat på holdt da
Sydbank ikke evner at holde deres site kørende.
Ruller en tur til Helle for at hente et cykelhjul som har tabt luften. Tager en
’ny’ computerskærm med så hun kan få lidt bredde på billedet.
Vi kører lige en tur i Rema og jeg tager hjulet med til Figenvej. Det var
ventilen der var utæt ved roden på slangen. Monterer et ekstra fælgbånd. Dækket
er principielt godt nok.
Ny slange monteres og så er hjulet klar til brug. Ville levere hjulet tilbage
her til eftermiddag, men Aase skulle en tur i byen og katten synes bestemt at
vi skulle socialisere en masse og se F1 og havde ikke til hensigt at forlade
huset, så hjulet står her endnu. Først ved sytten tiden får jeg lokket ham ud,
efter han har fået kylling filet.
Vi får også kylling, men det er lårene der er blevet stegt. Får et glas rødvin
til.
Ser lidt af dit og lidt af dat på fladskærmen og slutter med et par
musikvideoer fra YouTube.

Husk også lige, at kaste et blik på www.figenvej.dk
og
www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under løbende konstruktion, når jeg
husker det.

Lidt statistik
omkring vejret på Figenvej

Årstal

Ude
temp.

Regn
i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2017

2,3

10,6

0,0

VNV

1004,7

2016

8,5

16,9

0,6

1000,9

2015

-6,9

66,3

0,2

NV

1011,6

2014

8,9

7,8

5,6

Ø

1004,1

2013

6,5

20,5

6,6

SSØ

1005,6

Tabellen sammenligner vejrdata fra i år med samme uge i
de foregående år.

Vejrdata

Et par indtryk fra lørdagens tur i omegnen af Figenvej kan ses
nedenfor.