17. december. Mandag.
1 grad, gråt med en svag vind fra øst.
Indtagelsen af et par glas kold hvidvin lidt sent i går aftes, hævner sig
åbenbart allerede ved godt 1tiden, falder dog i søvn igen, må atter op ved
5tiden og Sorte kommer og vil ud, han vender tilbage en times tid senere.
Er oppe ved 8tiden og er i gang med morgenmaden da Sorte kommer og han kunne
vist også tænke sig et foder, hvorefter han lister udenfor.
Går i gang med ugens blogindlæg og er næsten færdig da vores to logerende
dukker op, Tøsen får lidt at spise og Sorte og jeg sætter os på sofaen og
snakker lidt, det er lise for sjælen for os begge. Dæmonerne forsvinder. smiley
Aase bager småkager og jeg hopper på cykeltræneren og ruller 29,5 km på 1 time
og 11 min. Det var 3. etape af Tour of London. Desværre når jeg ikke at køre 2.
etape, den skulle ha’ været kørt i lørdags, men da havde vi jo gæster og på
søndag kan den kørers igen, men der får vi gæster.
Slapper lidt om eftermiddagen sammen med Tøsen.
Om aftenen er der western med John Wayne, men når også at se The Julekalender.
Sorte har slumret det meste af dagen og efter en tur udenfor er han vendt
tilbage og har lagt sig under sofaen efter vi har hygget os med John Wayne.

18. december. Tirsdag.
2 grader, noget gråt og fimset, vinden er let fra øst.
Sover sgu noget afbrudt og uroligt for tiden. Sorte vil ud ved 5tiden og ind
ved 7tiden, men jeg er vågen, så det er ikke ham der forstyrrer.
Han kommer ud i køkkenet mens Aase og jeg snakker lidt. Han er bestemt lidt af
en hyggekat. Han får morgenmad og lister så ind og slumrer videre. Aase har
sprunget træningen over og er ved at lægge an til at støvsuge. Jeg flygter ud
og handler lidt i Bilka, Harald Nyborg og Aldi. Der er ikke voldsomt mange
mennesker nogen af de steder, men klokken er jo også kun halv ti. Hjemme igen
og Tøsen kommer med ind og redder frokosten inden hun lægger sig på tæppet i
værelset mens Aase gør rent.
Jeg overvejer om cykeltræneren skal aktiveres. Det bliver den, eftertrykkeligt.
Snupper en tur op ad Alpe d’Huez, som godt nok hedder Alpe du Zwift, men med
samme antal højdemeter og procentvise stigning. 27,5 km og godt 1200 højdemeter
på 3 timer og 3 minutter. Er næsten fuldstændig smadret. smiley Gør det aldrig igen.
Det bliver med benene oppe og lidt køligt drikkelse resten af aftenen.
Tøsen er gået og Sorte æder sig gennem bunker af kyllingefilet og går noget ud
og ind, men kommer dog og ser en western med Clint Eastwood sammen med mig
inden han lægger sig til natten. The Julekalender var en umådelig kedelig kop
te.

19. december. Onsdag.
3 grader, mørkegråt og kedeligt vejr og vinden er i sydøst.
Har sovet noget uroligt og er oppe ved sekstiden og Sorte kommer og vil ud. Han
vender tilbage en times tid senere.
Efter morgenmaden til store og små, ruller Aase i byen og jeg springer på
cykeltræneren og ruller 31 km på knapt et par timer og med godt 400 højdemeter.
Trætte ben.!
Slapper lidt sammen med Tøsen og ruller en tur i Aldi for at købe kattemad.
Senere tændes fladskærmen, The Julekalender, Spise med Price og så den gamle
western, Once Upon a time in The West er på programmet.
Sorte går og kommer ind i mellem, men falder dog omkuld inden min sengetid.

20. december. Torsdag.
4 grader, gråt, gråt, gråt og den svage vind kommer fra øst.
Sorte kommer og vil ud da jeg er oppe ved halvsekstiden og vender tilbage en
times tid senere. Han napper en times tid på øjet og kommer så og får morgenmad
inden han forsigtigt stiger udenfor, men nej, skraldemændene larmer så han
bliver inde. Forlader dog huset gennem vinduet i badeværelset lidt senere.
Aase er kørt til frisør og jeg skulle gerne en tur i LIDL. Det kniber lidt med
at komme ud ad døren, måske det er julen der står for døren, men næh, det er
kattene som ikke kan beslutte om de vil ind eller ud, men så må de ha’ lidt
hjælp.
Ruller til LIDL og herre Jemini, der er dårlig en parkeringsplads og indenfor myldrer
det med købetosser. Finder hurtigt mine varer på listen og stiller mig i kø.
Hjemme igen og misserne lister rundt udenfor og Sorte jager Tøsen væk og så går
han med indenfor og spiser lidt inden han flader ud på sofaen.
Jeg flader lidt ud i værelset sammen med Tøsen, mens jeg læser i Troels
Kløvedals bog ’Alle Mine Morgener på Jorden’ Godt læsestof.
Senere spiser pensionisterne en minifrokost for at smage på sildene til på
søndag. De er godkendt. En croissant med Skagen salat går med i købet.
Så er der The Julekalender og en par gamle westerns. Sorte er noget utilbens og
brummer og skaber sig så han bliver kostet ud i første omgang, men vender
tilbage og vil helst sove på måtten i badeværelset.
Tøsen er mødt op og hun får en opredning på gulvet for en gangs skyld.

21. december. Fredag.
5 grader, men det er sgu stadig meget gråt. Vinden er svag fra øst. Det er årets
korteste dag, så nu går det atter mod sommeren igen. smiley
Sorte går ved halvsekstiden og Tøsen ved syvtiden. Den sorte mand vender
tilbage et par timer senere, men er stadig noget vranten. Nå, men vi kan vel
alle ha’ en dårlig dag eller to.
Både Sorte og Tøsen synes de vil holde sig indendørs og Aase ruller en tur uf
for at handle. Jeg roder lidt med computeren og springer cyklingen over,
snupper en halv times tid på ryggen sammen med Tøsen. Efter Aase har indtaget
frokosten, drøner pensionisterne ad sted til Aldi og derefter til Rema. Jøsses,
budgettet er sprængt i stumper og stykker.
Begge kattene får en eftermiddagssnack og de lægger sig begge igen på deres
respektive sovepladser. Sorte er stadig noget urolig og han lægger sig udenfor
på måtten. Senere kommer han ind og får lidt økologisk leverpostej inden han
skynder sig ud. Har mistanke om at han har fået noget mad han ikke kan tåle,
men ikke herfra. Jeg går ud fra at han stadig væk besøger sin familie og
muligvis også spiser der ind imellem.
Ser også i dag en klassisk western, nemlig Sheriffen, originaltitlen er High
Noon. Gary Cooper og Grace Kelly har hovedrollerne. Gary Cooper fik en Oscar
for den præstation.
Så er der The Julekalender og se så noget af en amerikansk film hvor
hovedtemaet er generationsforskelle. På sin vis en underholdende lille sag,
hvor Jane Fonda har hovedrollen.
Sorte kommer og slumrer lidt og går så ud i den silende regn.

22. december. Lørdag.
1 grad, gråt og vinden er svag fra nordvest. Vi har siden i går formiddags fået
ca. 16 millimeter regn.
Sorte møder op ved 8tiden og pelsen er lidt fugtig, han går straks ind og sover
på sofaen.
Jeg gør klar til en times kørsel på træneren mens Aase fodrer kattene.
Har valgt en let rute på 22 km, men da jeg kommer i gang, viser det sig at den
kun er 12,5 km lang. Jeg vælger så bagefter at snuppe en tur ad en anden rute
og ruller 13 km mere. Det var så det, ikke mere cykling før efter Jul. Aase
kører en tur ud og handler det sidste til julen. Da hun vender tilbage har jeg
lige slappet lidt sammen med Tøsen i værelset og kører så en tur i Aldi.
Sætter mig og ser filmen Dr. Zivago som jeg har set for mere end 40 siden i
Føniks biografen, men kunne stort set ikke huske en dyt om den, men det tror
fanden, det var jo ikke den originale fra tresserne, men en nyere version som
bestemt ikke havde det format som den gamle film.
Både Tøsen og Sorte forlader huset efter at ha’ fået lidt at spise.
Sorte vender tilbage ved godt 20 tiden og er sjaskvåd. Han lægger sig på tæppet
på sofaen og vi får en lille ’snak’. Han begynder at virke ’normal’ igen og er
til at røre ved uden han dasker efter mig.
Pensionisterne ser The Julekalender, men synes nu den er lidt tynd.

23. december. Søndag. 4 grader, gråt og med periodevis regn.
Sorte forlader huset ved 6tiden og vender tilbage ved 7tider og er nærmest
gennemblødt. Vil ikke ha’ ham ind i stuen når han er så våd, men han lister
også ud i køkkenet og der tørrer jeg ham med et håndklæde. Så er det ind på
sengen i Aases værelse og så er det slut med at tørre med håndklædet, det får
et ordentlig dask og så kan vi godt ’snakke’ lidt inden han lægger sig til at
sove.
Vi har et rend af kattene i dag, men det kniber med at ha’ tid til dem, da vi
venter et rygind af vores familie fra nær og fjern til en før julefrokost. Venner
og kæledyr er godt, men familien er alt. smiley
Jeg henter Helle, Mia, Lene og Kenny.
Aase knokler i køkkenet og gør et fantastisk job med at tilberede og organisere
frokosten for os alle.
Samtidig er det jo en Lille Juleaften med gaver til børnene, da vi jo ikke kan
holde Juleaften sammen, ikke mindst til Liva, som jo er en dejlig pige og som med
rette er meget glad for sin storesøster Tilde.
Utroligt at storesøster som er 15 år, har det overskud til at ta’ sig kærligt
at sin 3årige lillesøster.
En meget hyggelig eftermiddag med god mad og tid til en snak.
Familien Jørgensen drager atter mod Lolland først på aftenen, og jeg ruller så ’børnene’
hjem og vi når også at sige Glædelig Jul til Henrik.
Har til aften erfaret at Troels Kløvedag er død. Atter er Danmark blevet
fattigere. Personligheder er ikke det vores samfund har for mange af. Synes nu at
vi er hårdt ramt i år. Prins Henrik, Benny Andersen, Kim Larsen og nu Troels Kløvedal
har forladt os.
Sorte har vist følt sig lidt hjemløs i
løbet af dagen, men er tilbage til aften, hvor han slår sig ned på sofaen.

Lidt statistik
omkring vejret på Figenvej.

Årstal

Ude
temp.

Regn
i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2018

0,3

3,5

0,6

ØSØ

1015,6

2017

1,4

20,5

1,8

S

1014,9

2016

4,6

1,4

2,7

SV

1026,1

2015

9,0

21,2

9,5

SV

1004,9

2014

8,3

18,3

10,1

SV

0994,4

2013

4,3

11,3

7,4

VSV

1001,9

Tabellen sammenligner vejrdata fra i år med samme uge i
de foregående år. Normalt målt om mandagen.
Vejrdata

Lidt billeder fra den hyggelige Lille Juleaften.