29. juni. Mandag. 9 grader, nogen sol og vinden er let fra sydvest.
Vågner tidligt, lidt i fem og katten kommer og får morgenmad og går ud igen.
Jeg forsøger at snuppe et par timer mere samt dagens kabaler og står op ved ottetiden.
Rydder lidt op og gør klar til at Aase vender hjem til Figenvej. Lene og Kenny kommer og er med til at byde hende velkommen hjem. Godt i var her folkens, tak.
Hilser lige på Peter som klipper hæk, og har det nogenlunde. Så kommer Aase med Flextrafik og bliver liftet af ved bryggersdøren. Vi ser på de fine blomster som Lene og Kenny købte forleden og går så indendørs og ruller huset rundt inden vi bænker os ved bordet og får et glas lyserød Champagne og et par kokos makroner. Velkommen hjem Aase, du er bestemt savnet.
Kenny og Lene henter lidt til frokosten fra Aldi og vi mæsker os i røget laks og rejer, samt ægte mayonnaise, dertil et glas øl.
Vi sætter os udenfor mens Lene og Kenny går tur i omegnen og køber jordbær med hjem til aftenens isdessert efter vi har spist pizzaen, som Aase havde ønsket sig.
Lene og Kenny køres til Hvedevænget og jeg returnerer til Figenvej og Aase. Hun gør klar til at gå til køjs, når der kommer en og hjælper hende på toilettet lige før sengetid.
Sorte har spist til aften og er gået ud.

30. juni. Tirsdag. 14 grader, pelikanen er løs fra nordvest og det er skyet.
Hører svagt at Aase får besøg i nat. Vågner ved 5tiden og lægger kabaler, får sgu også løst den som har drillet mig de sidste 10 dage. Sorte kommer ved syvtiden og virker noget utilfreds med at han må være ude i det stormvejr og regn. Han får mad og vi går ind og tager en ’snak’ inden han lægger sig og sover.
Så går det meste af dagen ellers med talrige besøg af hjemmeplejen og detaljerne overlades til fantasien.
Jeg kan dog nævne og garantere at vi begge er godt stegt da det bliver sengetid.

01. juli. Onsdag. 14 grader, pelikanen er stadig på spil fra sydvest og der er spredte skyer.
For eftertiden vil detaljer om dagen kun blive omtalt hvis der er noget særligt på færde.
Har IKKE den nødvendige tid lige pt.
En sygeplejerske kommer og ’anretter’ medicin dosering til 14 dage.
I dag hentes Aase og køre til Hjerneskadecenteret for at aftale detaljer om et rehabiliteringsforløb på ca. 8 uger. Kenny og Lene kommer på kaffevisit.
Katten får natmad og så er det sengetid.

02. juli. Torsdag. 13 grader, let vind fra sydvest, nogen sol.
Katten får mad ved 8tiden og det gør jeg også.  Aase bliver hjulpet op til morgentoilette. Ergoterapeuten Heidi kommer og træner med Aase, desværre afbrydes seancen da der kommer nogen for at rette på Aases kørestol, så hun rent faktisk også kan bruge den. Det er naturligvis ganske rart, det med at kunne bruge den altså. Så Kommer Rene og skal hjælpe Aase til tur på toilettet. Han har så nogle instruktioner med omkring blebevilling. Det er der jo søgt om gennem CNN, så det må vi se at får til at falde på plads uden nye papirer, urinprøver med mere.
Kørestolen er blevet tilpasset, så nu kan Aase rent faktisk selv køre lidt rundt i noget af huset. 4 dørtrin bliver fjernet lover hende der har tilpasset kørestolen, så Aase også har muligheden for at bevæge sig over det meste af huset. Efter en noget hektisk formiddag, spiser vi frokost og midt på eftermiddagen kommer der atter en hjælper til toiletbesøg. Jeg deltager også og får vel snart lært hvordan vi selv kan klare det.
Kører en tur rundt i haven og sidder lidt udenfor.
Aftensmad, og så lidt afslapning inden Aase skal lægges i seng. Også her hjælper jeg med.
Godnat frue. Katten får aftensmad og jeg ser lidt af en film fra forleden.

03. juli. Fredag. 16 grader, let vind fra nordvest, let skyet.
Vågner ved godt 4tiden, katten kommer ind og spiser og sover så i kurven.
De venlige hjælpere fra Hjemmeplejen kommer og går i en lind strøm. Efter frokost kommer Marie som er næsten færdiguddannet ergoterapeut og skal få Aases venstre arm til at fungere, men har ingen samlet plan for forløbet, hvilket vi begge savner generelt i forbindelse med al rehabilitering.
Jeg når at handle i Aldi fra morgenstunden og mens Marie er på visit kører jeg en tur i Bilka. Køber et par fiskefileter til frokost og vi deler en halv liter Radler.
Hen på eftermiddagen kommer Helle, Freja og Morten og vi kører en seng til Birkehegnet i første omgang. Senere er det hensigten at køre den til Slagelse. Men vi vil gerne af med den, så vi kan rydde op i soveværelset.
Sorte kommer og går og er noget urolig over de mange mennesker som også kommer og går. Han føler sig efterhånden meget knyttet til mig og det er sgu både godt og skidt.
Let aftensmad og så er det ved at være Aases sengetid. Kommer en hjælper og klarer det meste på den front.
Ser det meste af en Barnaby.

04. juli. Lørdag. 15 grader, blæsende og regnfuldt fra sydvest.
Er vågen ved 5tiden og kabalerne får en tur. Senere en halv times gymnastik.
Den sorte mand dukker op ved 8tiden og lægger sig i kurven og der bliver han indtil klokken 17.
Dagen går ellers som de andre dage, med hjemmepleje og frokost, kaffe og aftensmad. Vi forsøger at få etableret en fast rytme, så der er tid til lidt andre gøremål end pleje.
Aftenhjælpen er lidt sen på den til aften.

05. juli. Søndag. 17 grader. Gråt og vinden er let fra sydvest.
Er vågen ved halvfemtiden og det er katten også og han vil gerne ind og sove lidt, skal dog have morgenmad først, samtidig med mig.
Står op ved 8tiden og når lige morgenmaden inden Rene kommer og hjælper Aase op til morgentoilette. Jeg følger med på sidelinjen.
Vores Stofa Internet fungerer heller ikke her til formiddag og var ude af drift i aftes. Vasker tøj og fremstiller lidt morgenmad til Aase. Ugens regnskab klares også, men at nå i bad inden klokken 12 er utopi. 😊
De hjælperedskaber som bruges af Aase og hjemmeplejepersonalet, spritter jeg af efter brug.
Henter Kenny til eftermiddagskaffen og han fremstiller en omelet som aftensmad. Vi ser lige lidt F1 fra Østrig. Kevin Magnussen udgår.!
Kører Kenny til Svendborgvej og så hjem og hjælpe lidt til når Aase skal lægges i seng.
Sorte er meget kontaktsøgen i øjeblikket og det er ikke det jeg har mest tid til knægt. Han går ud til natten.
Ser lidt af en film, men indimellem har jeg det indtryk at forfatteren har været i tvivl fra starten om hvordan den skulle slutte. Bras..

OBS. Vejr statistikken er sat i bero indtil videre.

Lidt statistik omkring vejret på Figenvej.

ÅrstalUde temp.Regn i mm.Vindstyrke km/tVindretningLufttryk
2020     
2019     
2018     
2017     
2016     
2015     
2014     
2013     
Gsn.     

Tabellen sammenligner vejrdata fra i år med samme uge i de foregående år. Normalt målt om mandagen. Vejrdata