07. december. Mandag. 6 grader, gråt og blæsende fra sydøst.
Er vågen allerede ved godt 4tiden, men småblunder dog et par timer mere.
Op ved 7tiden og vi forsøger at blive klar til Kristina kommer ved 10tiden. Det lykkes. 😊
Trods sin unge alder er hun meget angegeret i hvad hun foretager sig og er ikke til pjat. Hende kan vi godt lide.!
Aase slås med noget kløe på ryggen, men der er intet at se. Vi overvejer at købe noget antihistamin.
Jeg bokser til stadighed med flimmeren, men ved sgu ikke rigtig hvad der kan gøres, men har dog en idé.
Vi holder lidt lav profil og lægger kabaler, spiller ORDGUF og roder lidt på computerne.
Vi ser dog også Mette Frederiksen fortælle os at vi skal være forsigtige med Coronaen, da den er tæt på at køre af sporet. Nye restriktioner igangsættes fra onsdag.
Vi drikker kaffen og supplerer med et stykke drømmekage. Aftensmaden består af mørt kalvekød ifølge produktcenten, men det var bar løgn. Det eneste møre var pomme fritterne.
Et glas rødvin hjalp lidt på humøret.
Ingen tv-udsendelser der var værd at se. Katten overnatter ude.

08. december. Tirsdag. 4 grader, gråt, og vinden er svag fra sydøst.
Må op klokken 3, jøsses, høj vandstand. Fik ellers kun et glas rødvin i går.
Slumrer videre til klokken 6 og lægger kabaler og småslumrer. Står op ved 8tiden og vækker Aase. Der er dog ikke den store gang i nogen af os, så den står på sen morgenmad og bagefter kommer Bodil og skal ha’ hjælp til at købe en lampe med sensor. Det klares og jeg sagde sgu ja til at tilslutte den, halvhjerne.
Taler i mobilos med Helle og alt står rimeligt til.
Pølser og pomme fritter er dagens kulinariske indslag. Tidligt til køjs og katten går ud.

09. december. Onsdag. 4 grader, gråt og vinden er svag fra sydøst.
Kan ærlig talt dårlig huske hvad der er foregået på denne dag, da jeg først, her på en torsdag opdagede, at jeg havde glemt onsdagen. Var ude for at handle lidt i Aldi og de har som så ofte før alt for mange tomme hylder.
Vi spiste biksemad med spejlæg og drak lidt rødvin fra Italien, en ganske velsmagende Barolo.
Sengetid og katten overnatter ude.

10. december. Torsdag. For tredje dag i træk, 4 grader, gråt og vinden er svag fra sydøst.
Er desværre vågen ved tretiden og indtagelsen af flere glas rødvin har vist en vis indflydelse på at jeg må op. Falder dog i søvn igen, for det meste. Når kabalerne inden jeg står op for at hjælpe fruen lidt. Vi venter så på at der kommer en badedame og hjælper Aase. Det gjorde der sgu og hun var ganske ferm synes Aase.
Vi venter en pakke og i mellemtiden skriver Lene om jeg kan hente en pakke i Bauhaus. Det lykkedes sgu, så Dicte kan få sin Rudolf. Vi sætter filt under stolebenene i forstuen. Har bestilt varer fra Rema og de leveres. Er ikke så glad for at handle i den butik. Sikkert noget vrøvl, den er vel ikke mere usikker end Aldi.
Spiser suppe til aften og hører så bagefter at antallet af nye Corona smittede er på over 3100 i dag.
Vaccinen er endnu ikke klar, men forventes om ca. 3 uger siger Magnus Heunicke på et pressemøde.

11. december. Fredag. For fjerde dag i træk, dog kun 1 grads varme, men ellers gråsort og vinden er let fra sydøst.
Er alt for tidlig vågen, igen. Hvad fanden rider dig mand.? Nå, kabalerne lægges og så ind og vække Aase som skal til træning igen i dag. Hun døjer med kløe på ryggen i perioder og vi forsøger efter bedste evne at finde et middel som kan lindre ulempen. Antihistamin og noget salve og også spray. Vi har udeladt en hel del fødevarer de sidste par dage som måske kan være den skyldige.
Aase hentes og jeg går i gang med tøjvask og tørring samt en lille bid frokost.
Når minsandten også i bad, det er sgu ikke hver dag det lykkes. 😊
Det banker på døren og udenfor står en pakke fra Slagter Munck i Skagen, med udsøgte lækkerier sendt af Carina og Helge. Det er en fornøjelse at åbne kassen, der dufter af slagterbutik som i de gode gamle dage.
Det kan blive til et par gode frokoster fra den kasse. Tusinde tak for det, vi sætter enorm pris på tanken og på råvarer af den udsøgte kvalitet. En buket meget flotte blomster fra Helle og Morten ankommer også.
Aftensmaden er fra Fakta og består af flødekartofler og kylling. Ganske velsmagende.
Vi ser lidt på hver vores tv og går ellers tidligt til ro. Katten sover inde.

12. december. Lørdag. 3 grader og endnu en grå dag, med en let vind fra sydøst.
Jeg har sovet meget afbrudt, så vi står lidt sent op og tager det stille og roligt.
Foretager os ikke det store og så kommer Annette på visit og fortæller lidt, ikke for godt nyt om Peter.
Spiser fish and chips til aften og katten kommer og får sin mad inden han kravler ind under sofaen for at overnatte. Har optaget Barnaby fra i går, længe leve Waoo..! Den får jeg så set inden sengetid.

13. december. Søndag. 3 grader, gråt og kedeligt men det er næsten vindstille.
Vågnede lidt tidligt og lagde alle kabalerne. Katten får morgenmad og går så udenfor.
Søndags badet for pensionisterne overstås og vi spiser lidt sen morgenmad.
Dagen i dag står også i afslapningens tegn. Ser F1 fra Abu Dhabi, som foreløbig er Kevin Magnussens sidste F1 løb
Vi spiser biksemad med spejlæg til aften og ser lidt ligegyldigt tv. Katten overnatter inde.

OBS. Vejr statistikken er sat i bero indtil videre.

Lidt statistik omkring vejret på Figenvej.

ÅrstalUde temp.Regn i mm.Vindstyrke km/tVindretningLufttryk
2020     
2019     
2018     
2017     
2016     
2015     
2014     
2013     
Gsn.     

Tabellen sammenligner vejrdata fra i år med samme uge i de foregående år. Normalt målt om mandagen. Vejrdata