27. september. Mandag. 15 grader, det er gråt og vinden er let fra sydlige retninger.
Hører nattrissen som er uhyre snaksalig og så må jeg i gang med kabalerne.
Katten kommer ved sekstiden og får morgenmad. Vækker fruen ved halv ottetiden og så starter ugen atter med de sædvanlige rutiner.
Vi gør os klar til at køre mod Vadestedet til fruens træning og får en kraftig byge da vi er ved at sætte os i bilen.
Aase cykler ca. 15 minutter inden John kommer for at gå tur hende og bagefter strække venstre arm ud og øve nogle bevægelser med venstre ben. Lidt senere går fruen sidelæns i barren. Jeg har cyklet ca. 10 minutter i dag også. Vi forsætter vores færd mod Bilka for at købe kattemad med mere.
Hjemme igen og spise lidt sen frokost.
Bror, Malte og så den sorte herre har jeg snakket lidt med i dag.
Vasker og tørrer tøj og lidt senere steger jeg et par stykke kylling bryst filet og rører noget kartoffelmos. Fruen var tilfreds. Katten fik også lidt spiseligt og han listede så ud igen.
Redigerer blogindlæg og Aase ser tv. Jeg ser så Rick Stein inden sengetid.

28. september. Tirsdag. 12 grader, lidt sol, mellem skyerne og vinden er let fra nordvest.
Sover aht lige pt. Er vågen en tre gange inden jeg står op og vækker fruen. Vi går i gang med ritualerne og så forsøger jeg at bestille tid til os begge, til en influenza vaccination og efter halvanden time lykkes det.
Bestiller også tid hos en akupunktør for at gøre noget der måske kan medvirke til at Aases venstre arm bliver mere bevægelig. Får at vide hos akupunktøren er chancen for forbedring er ca. 50%.
Sidste administrative opgave er så at forny vores mulighed for at bruge handicap trafik. Det går gennem Næstved Kommune i første omgang.
Henrik kommer og låner traileren, så han kan flytte lidt for Josefine, som har valgt at flytte fra Fuglebjerg til Vesterbro, det er sgu noget at et kulturhop hun der foretager.
Går i gang med at slå græs, da truslen om regn og rusk er overhængende i morgen, siger vejr profeterne.
Ellers springer vi ikke rammerne for fysisk udfoldelse, men Aase når dog at rulle et par ture på Figenvej og cykle en time inden aftensmaden, som er biksemad.
Vi ser lidt tv og så er det sengetid og katten kommer for at spise og overnatte.

29. september. Onsdag. 5 grader, føj for den, vi står vist på tærsklen til en isvinter. Solen skinner godt nok, men kun kort, inden gråvejret tager over. Vinden er let fra nordøst.
Vækkes af nattrissen, og en time senere af katten og så har jeg ondt i ryggen. Øv for nat.
Lægger kabaler og fruen banker og dagen starter som sædvanlig. Må snuppe en ’bombe’ og smører ryggen med Voltaren.
En let frokost til os alle, også katten og jeg lægger mig med en varmepude på ryggen og læser mit MC-blad jeg fik for 14 dage siden.
Lidt cykling på fladskærmen, som Aase holder øje med og hun giver normalt en melding når de nærmer sig mål, men i dag smuttede det sgu for hende fordi hun læste sladre historier på nettet omkring Rolf Sørensen, som skal skilles ’igen’. Jeg kan ikke lide han kone og det har jeg aldrig kunnet. Det er sgu underligt at man kan få en sådan antipati, mod mennesker man aldrig mødt.
Så ringer vores yndlingssøn og fortæller han har fået fast job hos https://maling.shop/
Vi ønsker tillykke og drikker et ekstra glas rødvin, måske to.
Vi spiser færdigmad til aften, dansk bøf med kartofler og sovs, men for helvede, det var godt nok lidt kedeligt. Jeg spiser et stykke islagkage til dessert for at tage den værste smag.
Ser Rick Stein fra DRTV, han har min sympati, han er fortællende og totalt usnobbet.
Kæler lidt med den sorte herre og han nyder det i fulde drag og bider mig let i fingrene mens spinde maskinen kører for fuld knald. Du er sgu noget særligt missemand. 😊
Vi går alle til køjs.

30. september. Torsdag. 12 grader, blæsende, vist mest fra syd og det er gråt.
Vækkes af nattrissen ved halvtretiden og står så op for at hælde vandet fra. Lægger kabaler lidt senere og ved sekstiden må jeg op igen, men for helvede hvor har jeg ondt i ryggen, kan næsten ikke kravle ud af sengen, tror jeg gik for hårdt til den i tirsdags da jeg slog græs. Får dog slæbt mig op og hjælper Aase som vanligt, men godt er det sgu ikke. Jeg snupper atter en ’bombe’ og bagefter noget infrarødt lys og en time på langs med en varmepude. Det hjalp lidt på situationen og vi gør klar til en tur til Vadestedet.
Når frem trods et noget voldsomt regnvejr og en mindre storm. Combicyklen får lige et kvarter og så kommer John og ’slæber’ Aase med rundt i alle lokalerne sammen med en enkelt krykke / stok. Så en tur i barren, uanset hvad, så bliver fruen sgu bedre til de fleste øvelser. John anbefaler Aase at låne en firepunkts stok og prøve den i et stykke tid. Det forsøger vi at sætte i scene i morgen.
Ruller forbi det ’nye’ Aldi på vejen hjem og køber lidt af dit og dat.
Hjemme hos den sorte mand og han får lidt tidlig aftensmad.
Er for øvrigt blevet ven på Facebook med en gammel legekammerat, Freddy, som jeg ikke har haft kontakt med i mere end 50 år.
Vor aftensmad består at en let frokost med sild, laks og en ostekiks samt et glas øl og et par Skagen snapse.
Lidt tv og fruen går til køjs og det gør katten og jeg også, men hver for sig.

01. oktober. Fredag. 12 grader, gråt og vinden er let fra vest.
Vækkes af en brandalarm som selvfølgelig er ved at gå tør for strøm klokken 02:30. Klokken 3 kommer nattrissen og klokken 4 kommer katten, aarrgghh.
Forsøger at slumre lidt og lidt søvn bliver det til og ved halvottetiden banker fruen og vi går i gang med dagens ritualer.
Jeg bokser stadig med ryggen og skal være noget forsigtig med hvad jeg foretager mig. Aase går de sædvanlige 15 runder og cykler en time bagefter. Jeg kontakter hjælpemiddeldepotet for at få visiteret en firepunktsstok og det lykkes, hentes mandag eftermiddag.
Jeg slapper lidt og ser lidt cykling fra Sicilien og tager lidt varme på ryggen med noget infrarødt lys. Lidt senere kommer Anette og hun er efterhånden ved at være lidt stresset over ikke at have noget at bo i efter den 31. oktober. Timingen er ikke helt god.
Vi spiser Bilka lasagne til aften og den var faktisk ganske velsmagende.
Aase ser Vild Med Dans og jeg ser en film om Nelson Mandela. Har sgu en dårlig smag i munden undervejs.
Godnat misser.

02. oktober. Lørdag. 12 grader, gråt og det småregner. Vinden er let fra vest.
Vågner lidt i seks, halløj senior, du har ikke hørt nattrissen, næh, men hun glemte sgu at lukke døren rigtigt og låse den, den ged.
Vi må op og starte lørdagen med de sædvanlige ritualer og bagefter kører jeg i Aldi for at købe lidt væske, der var ikke mere hvidvin og rødvinen sang også på sidste vers.
Aase går de 15 runder med rollatoren og cykler en time bagefter. Så er der cykling, Paris-Roubaix for damer for første gang, så der skrives cykelhistorie.
Ellers sprænger vi ikke akkorden og slapper lidt. Døjer desværre temmelig meget med en ryg der periodevis gør satans ondt. Varme og Voltaren har ikke helt den effekt jeg kunne tænke mig.
Vi spiser æggekage med bacontern og cocktailpølser og jeg drikker lidt Faustino I til. Synes rigtig godt om den rødvin ikke mindst til krydrede retter.
Katten kommer og får et par cocktailpølser at lege med og så spiser han den ene, den anden endte under komfuret og jeg gider ikke trække det ud i dag.
Så ser jeg et eller andet i tv’et, men kam sgu ikke huske hvad. Fodrer katten og så går vi til køjs.

03. oktober. Søndag. Også i dag er det 12 grader, og det er meget gråt og vinden er let fra vest.
Hører nattrissen, som Aase gør opmærksom på at hun skal huske at lukke og låse inden hun går.
Falder omkuld igen og sover til klokken næsten syv.
Slås stadig med min ryg, og noget eksem ved halsen, det er skideirriterende for jeg har ikke nok fokus på min primære opgave, nemlig at hjælpe Aase.
Vi starter søndagens rutiner, jeg magter ikke at fælles bade pga. af ryggen, så fruen klarer det hele selv og jeg smører hende med den gode olie og hun har ikke en eneste gang beklaget sig over kløe siden vi begyndte med den olie.
Morgenmad og så går jeg i gang med ugens regnskab inden jeg tænder for opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. Tænder også for tv’et. For der er cykling med det cykelløb jeg synes er det mest spændende på hele året, nemlig Paris–Roubaix. Det vindes i dag af min favorit Tonny Colbrelli. Satans jeg ikke spillede på ham.
Vi spiser flødekartofler og veganer schnitzler med et glas rødvin til.
Ser lidt tv og falder i søvn i en halv times tid og så går det ellers mod køjen.

Statistikken er sat i bero indtil videre, men aktuelle vejrdata kan ses her. Vejrdata