15. april. Mandag. 8 grader, lidt sol og vinden er let fra sydvest og vi har fået ti millimeter regn i nat.
Sover til klokken næsten seks og går en lille tur og lægger kabaler bagefter. Blunder lidt, men står så op og sparker liv i ritualerne. Et kort bad og så har Aase lukket katten ind og hun får lidt spiseligt og vi kan lige nå en halv times ’snak’ på sengen med katten altså. Så gør pensionisterne klar til en udflugt til Vadestedet og Aase får et kvarters træning inden vi atter forlader etablissementet og sætter kursen mod Figenvej. Her har Bring været for at aflevere en pakke, r.. huller, at de ikke bare lægger pakken som alle de andre leverandører, næh, jeg må ad sted og hente pakken hos Silvan og det stort set ved selvbetjening på en skærm som er placeret på en vakkelvorn stander, hvor både det ene og det andet nummer skal tastes ind. Nå pakken fik jeg da. Forsætter til Seven Eleven for at vaske bilen og hvad sker der så? vaskemaskinen går i udu og ingen af de ansatte kan få liv i den igen, så jeg forsætter med en halvt vasket bil. Blev dog lovet en gratis vask næste gang. Vi får se.
Kører en kort tur for at få vandet blæst af. Hjemme og tørrer lige ruderne og støvsuger kareten. Så er der cykling fra Alperne og vi ser lidt med sammen med katten som er kommet for anden gang og er meget kælen.
Hvad spiser vi? nåh jo, kalkunfrikadeller med bulgur.
Underholdningen kommer via fladskærmen.
16. april. Tirsdag. Tror sgu temperaturen stod på 8 grader igen. Vinden er let fra sydvest og der kommer lidt sol igennem skyerne. Vågner ved sekstiden og lægger de fleste kabaler og slumrer så en lille time igen. Gang i ritualerne og så skal der skiftes sengetøj og vaskes samt tørres og lægges på plads.
Katten kommer en tur og vi får lige en ’snak’ mens jeg ser resten af et afsnit af Rejseholdet.
Så er der cykling på fladskærmen, som ikke er alt for inspirerende, så jeg kan lige nå et halvt afsnit af Rejseholdet, mens vi venter på finalen. Desværre får jeg ikke motioneret så meget i øjeblikket, motivationen er sgu helt væk.
Aftensmaden er sejfilet og kartofter. Fruen er vildt begejstret og jeg er fuld af løgn.
Ser Rejseholdet det meste af aftenen og hjælper lige fruen til køjs inden dagens sidste afsnit.
17. april. Onsdag. Den nye standard for dagens morgen temperatur er åbenbart 8 grader. Solen skinner men der er truende skyer der nærmer sig fra nordøst. Vinden er svag fra nordøst.
Vågner ved fem tiden og vender mig om på den anden side og forsøger at snuppe en time mere.
Gider ikke kabaler, men lægger dog de fire ud af fem. Op og starte ritualerne, vi har en aftale med Rikke omkring frokost. Et bad og vi er kar til at tage ad sted i strålende sol. Inden vi når frem til GHR, vælter det ned med regn og hagl, så vi må blive i bilen i godt 10 minutter på p-pladsen. Næsten opholdsvejr og en paraply gør det muligt for de to gamle at nå indgangen til de frastødende lokaler. Aase og Rikke er på god talefod, da de begge har slået deres folder på Næstved Sygehus og kender stort set de samme kollegaer. Rikke er hyggelig at omgås så den lille time går hurtigt. Næsen hjemad, men vi lægger lige vejen ind til 365 inden vi når Figenvej. Det småregner igen. Let frokost og eftermiddagskaffe til cykelløbet i Belgien inden vi spiser en laksemad og en ørredmad til aften sammen med et glas øl. Fruen indtager en snaps, men jeg kan ikke med stærk spiritus i øjeblikket, så det blev til en citron øl.
Hvad Aase ser ved man aldrig, men jeg ser Rejseholdet. Så er det ellers godnat.
18. april. Torsdag. Tror at temperaturen stod på 4 grader. Det havde frosset 2,5 grader i nat, sladrer vejrstationen. Vinden er let fra vest og solen er stået op.
Vågner ved halvfemtiden og lægger kabaler, men gennem en enkelt til senere. Ved sekstiden banker fruen og vi må en tur på toilettet, men snupper så en god time bagefter. Katten kommer på en kort morgenvisit. Ritualerne aktiveres og dovenskaben er vist fremherskende. Aase er lidt slap, men mener det måske skyldes lidt maveonde. Jeg snupper lidt varme på ryggen og en time på ryggen bagefter. Let frokost og så er der cykling fra Alperne. Atter møder katten op og vi får en ’snak’ på sofaen en halv times tid inden hun atter stikke af.
Jeg ser lidt Rejseholdet og så er der kartofler og hvidkål samt et glas vin.
Efter maden lidt blogindlæg og så forsætter jeg med Rejseholdet til sengetid.
19. april. Fredag. 6 grader, gråt og det har regnet, vinden er let fra vest.
Vågner ved halvtotiden og synes der er noget støj omkring huset. Senere viser det sig vist at være trissen der kom på det tidspunkt. Slumrer til klokken næsten seks og så lidt kabaler og sover lidt igen.
Ved ottetiden startes rutinerne og katten kommer på morgenvist, men jeg har jo ikke rigtig tid om morgenen, så hun lægger sig i stuen og sover lidt. Hun går lidt senere og Aase går sine runder og sætter sig på cyklen bagefter til en let frokost. Aase passer lige opvaskemaskinen.
Jeg bader og sætter mig så for at se lidt cykling fra Alperne. Katten møder op og er her en times tid og lister så atter ud. Aftensmaden består af revelsben, kartofler og sovs.
Ser lidt af TV2’s tv-avis, men gider det ikke og starter en afsnit af Rejseholdet og lige inden møder katten atter op og vi sætter os i stuen og kæler en times tid inden hun forlader huset via vinduet i mit værelse. Et afsnit mere af Rejseholdet og vi nærmer os sengetid.
20. april. Lørdag. 6 grader, solen skinner og vinden er svag fra vest.
Er vågen en gang i nat, men slumrer videre til ved halvsekstiden. Kabalerne får et skud og så slumrer jeg videre til klokken halv otte. Katten kommer på en kort visit. Sætter gang i ritualerne og bagefter gør vi rent over hele huset. Vi forventer at Bodil B.L. kommer på visit medbringende en banankage. Katten kommer atter på visit, men jeg har ikke tid til at ’snakke’ med misser lige pt. Et par timer går hurtigt i godt selskab og Bodil drager hjemad. Vi spiser hurtigmad og forårsruller.
Underholdningen står fladskærmen for, jeg ser Rejseholdet og bagefter er det sengetid.
21. april. Søndag. 6 grader, let vind fra vest og vejret er lidt blandet.
Er atter vågen midt på natten men slumrer videre til ved godt fem tiden, hvor jeg går en lille tur.
Kabaler og så en time mere på øjet. Rutinerne startes og katten møder op og får morgenmad, men jeg har ikke tid til snak om morgenen misser. Kom igen i eftermiddag hvor der er cykling på fladskærmen. Og det gjorde hun sgu. Aase træner og jeg vasker og tørrer til den helt store guldmedalje. Tadej Pogacar vandt Liege-Batonge-Liege.
Vi spiser mongolsk gryderet til aften, til dessert, ananas med råcreme.
Katten møder atter op og får lidt spiseligt og vi ser sidste afsnit af Rejseholdet inden hun lister ud.
Pensionisterne finder ganske let vores leje for natten.
Vejrdata kan ses her. Vejrdata