29. juli. Mandag. 14 grader, let vind fra nordvest og solen skinner for det meste.
Vågner kvart i seks og skynder mig at gå en tur. Lægger kabaler og står så op ved syv tiden og starter ritualerne. Det var tidligt senior, ja men jeg har også en aftale med en ung dame klokken 10:45.
Efter bad og barbering ruller jeg mod Næstved Lægecenter og er selvfølgelig fremme i god tid. Bemærk lige at jeg tog trapperne til anden sal. Vi får en snak om diabetes 2 og får taget blodtryk, som alle tre gange var helt normalt. Lidt mere snak og vi enes om at mødes igen om tre måneder.
Ruller en tur i 365 og bagefter i Rema og køber nødvendigheder, sådan da.
Hjemme igen og vi spiser en bøfsandwich til frokost. Aase træner og jeg slapper lidt. Vi ser OL, MTB-cykling for herrer og Tomas Pidcock bliver Olympisk mester. Senere ser jeg bueskydning og Korea vinder den konkurrence. Vi spiser kold kartoffelsalat og grill medister til aften. Let underholdning til pensionisterne via fladskærmen. Katten kommer ikke og vil lege i dag.

30. juli. Tirsdag. 15 grader, let vind fra vest og solen skinner.
Klokken er kun lidt i fem da jeg lister en lille tur. Lægger kabaler og småslumrer lidt og står så op og aktiverer rutinerne. Helle og Morten kommer og pudser vinduer ude og inde efter frokost, så vi gør lige lidt klar. De har taget Freja med, det var godt, hun er altid glad og smilende. I løbet af en lille times tid har pudser holdet klaret vinduerne og nu kan vi atter se ind til naboen. Vi drikker lidt kaffe inden ’holdet’ smutter ad sted igen og for øvrigt har Morten fået solgt sit hus. Det tror jeg han var svært tilfreds med. Får lige en sludder med naboen Kristian og han synes godt om den VW-el-bil de har investeret i og har fået sat lade boksen op, så nu kan der køres.
Vi spiser noget marineret kylling filet samt nogle marinerede kartofler med mere.  inden vi ser lidt på tv’et. Katten kommer en tur og vi får en snak. Efter Aase er listet til køjs, sidder vi lidt udenfor, men temperaturen falder desværre meget hurtigt, fra 22 grader til 15 grader på mindre end to timer. Så nu er det sengetid.

31. juli. Onsdag. 14 grader, let vind fra nordvest og solen skinner.
Vågner ved fem tiden og løber en kort tur. Lægger kabaler og småslumrer og bestemmer mig for at stå op ved ottetiden. Gang i ritualerne og katten kommer på en kort visit. Har ikke den bedste dag, men får dog skiftet en del af Aases sengetøj som var blevet lidt vådt. Starter vaskemaskinen og bagefter tørretumbleren. Aase motionerer som sædvanligt og jeg er gået næsten helt kold og ligger på langs og forsøger at få lagt månedens sidste kabaler. Nå, sidste på eftermiddagen forsøger jeg at få tilberedt lidt spiseligt, flødekartofler og en kalkunfrikadelle fra LIDL. Desserten var Risi Frutti. Katten kom og fik lidt spiseligt samt blev håndfodret med Risi Frutti, det kunne hun godt lide.
Henter containere til i morgen og møder Hanne og Sofus som får et par godbidder. Marley viser sig på den anden side af hegnet og vi hilser lige på, men han må jo ikke få noget at spise pga. allergi.
Aase lægger kabaler og jeg sætter mig ude i aftenluften, som desværre hurtig bliver kølig.

01. august. Torsdag. 9 grader, sikke en sommer. Det skifter mellem sol og skyer og vinden er svag fra vest. Vågner ved fem tiden og lister en lille tur. Lægger kabaler og småslumrer til klokken næsten otte og så er det op og i gang med rutinerne. Aase går i gang med at gøre rent i stuen og jeg vasker tøj igen i dag.! Så samler jeg flaskeposerne sammen og ruller ud på pantstationen. 263 kr. blev det til.
Hjem og hente papkasser og så på lossen, glemte sgu en enkelt kasse. Henter også en pakke med shorts jeg har købt via TEMU og kvaliteten og finish er i top.
Slapper lidt inden aftensmaden tilberedes og den består af rødspættefilet, kartofler og persillesovs.
Katten kommer på en kort visit. Ser lidt ligegyldigt tv og så går vi til køjs.

02. august. Fredag. 10 grader, lidt gråt og vinden er svag fra nord.
Atter er jeg vågen ved fem tiden og må på det lille hus. Lægger kabaler og småslumrer til klokken otte. Starter ritualerne og beslutter så at gå i fitnesslokalet i ca. 35 minutter. Aase går tur og har så til hensigt at cykle lidt bagefter.
Springer ikke rammerne for fysisk udfoldning og sidst på eftermiddagen beslutter vi at spise en forsinket frokost, med øl, snaps samt sild, laks og en ostekiks. Med hensyn til diabetes 2, synes jeg ikke at få det meget anderledes, synes endog at jeg havde det bedre hen på aftenen.
Aase ser vist OL og jeg sen en lidt ældre film med Tom Cruise. Katten kommer kun kort et par gange i løbet af dagen. Så er det sengetid.

03. august. Lørdag. 14 grader, sol og skyer skiftes til at være på himlen og vinden er svag fra vest.
Er godt nok vågen engang i nat, men gider ikke gå tur, så jeg vender mig om og slumrer til klokken godt seks. Kabaler lægges og så er klokken otte og ritualerne påbegyndes. Bagefter vaskes der tøj, sort og hvidt, eller var det hvidt og sort. 😊 Så giver vi Aase lidt strøm og bagefter går hun sine runder og cykler til cykelløbet for herrer ved OL. Jeg går en tur i fitness lokalet og bruger små 40 minutter.
Ingen danskere gjorde sig bemærket og Remco Evenepoel blev olympiske mester i linjeløbet.
Vi spiser noget marineret kalkun og grøntsager til aften samt vaniljebudding til dessert.
Så ser vi olympiade resten af aftenen.

04. august. Søndag. 19 grader, ja minsandten, men det er gråt og truer med regn. Vinden er let fra sydvest. Regnen kom og slæbte lidt torden med sig, men stoppede ved frokosttid.
Måtte atter op en tur først på morgenen. Lægger kabaler og blunder til klokken godt halv otte og står så op og sætter gang i ritualerne. Sætter håndklæder til vask og tørring og fruen motionerer som sædvanligt. Efter badet sætter jeg mig foran flimrekassen og ser bueskydning, bagefter damernes linjeløb og holder så også lidt øje med en tenniskamp og FCK’s optræden på en græsbane. Der er sgu nok at se til. Damernes cykelløb vantes af en Amerikaner som vistnok hed Kristin Faulkner.
Vi spiser svenske kødboller og kartoffelmos og så kommer katten og får lidt håndspålæggelse og bagefter går vi en tur omkring parcellen. Møder Marley, Linda og Kristian men katten lader sig sgu ikke genere af hunden og bliver liggende ude på gaden.
Vi indtager svenske kødboller og kartoffelmos til aften. Det smagte godt. Se list atletik inden sengetid.

Vejrdata kan ses her. Vejrdata