09. december. Mandag. 4 grader og vinden er frisk fra øst og det er også mørkt i dag.
Nattrissen er en kvinde og klokken var 02:10.
Er oppe en gang i nat, men slumrer videre og indimellem lægger jeg nogle af kabalerne.
Lidt i otte startes ritualerne og katten kommer på visit, selvom jeg igen og igen siger til hende at jeg ikke har tid til at lege om morgenen insisterer hun hårdnakket, så en kort kælen og en snak og hun lister ud igen. Vi skulle jo ellers have været på Vadestedet i dag, men ingen af os magtede opgaven, så jeg aflyste det. Synes vi burde udnytte den ekstra ’fridag’, så jeg vaskede håndklæder, støvsugede og ryddede lidt op. Aase fik strøm og en let frokost og nu holder jeg lidt pause.
Katten møder atter op sidst på eftermiddagen og vi lægger os en lille time på sengen inden aftensmaden varmes. Kyllingelår, tomatsovs og ris og til dessert, gul budding med kirsebærsovs.
Katten spiser også og synes så vi skal gå ind og se lidt tv og det gør vi. Lidt senere vi frøkenen ud og jeg redigerer så lidt på blogindlæggene inden udgivelsen.
Både fruen og jeg går til køjs lidt tidligt.

10. december. Tirsdag. 3 grader, let vind fra nordøst og det er gråt i gråt.
Nattrissen er en kvinde og klokken var 02:25.
Er oppe ved halvfiretiden, hoster en del, men slumrer videre og lægger kabaler til klokken kvart i otte, hvor ritualerne indledes. Katten har vi endnu ikke set, så jeg går i fitness lokalet og sveder mig igennem små 40 minutter. Så møder frøkenen op og får lidt at spise og hun lokker mig så til at ligge en times tid på sengen. 😊 Aase går sine runder og cykler bagefter og så er det kaffetid og katten er gået i fitnesslokalet og jeg lister i bad. Slapper atter lidt, men tager mig så sammen og kravler på loftet efter julepynt med mere. Burde nok have haft et par hjælpende hænder, men hvor fanden er de.?
Katten kommer og spiser og efter lidt ’snak’ lister hun ud. Jeg har sat maden i ovnen, i dag, hakkedrenge med bløde løg, kartofler og sovs.
Senere vender frøkenen tilbage og vi bænker os foran tv-avisen uden det store udbytte.
Finder frem til DR-TV og ser nul julestjerner samt et par afsnit mere. Jeg kan godt lide den form for underholdning. Den er sgu ikke så poleret. Katten vil ikke ud da jeg går til køjs, så jeg lader hende sove og regner med hun nok skal sige til når hun vil ud.

11. december. Onsdag. 2 grader, let vind fra sydvest og atter er det gråt.
Nattrissen er en kvinde og klokken var 02:35.
Hører trissen og står op en tur og møder katten på min vej og nu vil hun gerne ud.
Slumrer videre og lægger kabaler og gider ikke rigtig stå op, men ved otte tiden startes ritualerne.
Aase har til hensigt at gå i gang med at finde juletingene frem og jeg har lovet at hænge dem op. Jeg er sgu ikke for klog. 😊Jeg rydder op i en del papirer fra året der er gået og makulerer en stor del af det, mens jeg indimellem assisterer fruen i ophængningen af julepynten.
Katten har vi ikke set, jeg bliver altid lidt bekymret når hun ikke dukker op.
Vi spiser lidt forskelligt til aften, Aase med kylling og jeg med fisk. Så ryddes der op og nu siger Aase at katten sidder i vinduet. Hun kommer ind og spiser og så skal vi altså ’snakke’ lidt foran tv’et. Ok, vi ser et par tv-aviser med samme indhold og så Bonderøven, men den er tynd efterhånden. Lidt underholdning som alle er genudsendelser. Så lidt YouTube videoer og jeg belaver mig på at gå til køjs efter at have hjulpet fruen samme vej. Katten ønsker at komme ud og værsågod her er døren, vi ses i morgen.

12. december. Torsdag. 3 grader, let vind fra sydvest og det gråvejr forsætter.
Nattrissen er en kvinde og klokken var 04:21.
Sover til kvart i seks og løber lige en kort tur. Lægger kabaler og blunder til klokken kvart i otte hvor ritualerne indledes og katten lukkes ind til morgenmad. Hun lister dog ud kort efter og jeg ruller en tur i Rema og i Næstved Vinhandel. Hjemme igen og hjælper fruen til en tur med rollatoren og en cykeltur bagefter, dog alt sammen indendørs. Jeg er gået kold i mellemtiden og da katten kommer igen, lægger vi os på sengen et par timer. Lidt kaffe og katten lægger sig i stuen og sover videre.
Aftensmaden er farsbrød og kartofler samt bønner. Frøkenen synes dog at hun gerne vil ud i mørket og vi kan som så ofte tidligere høre ugle skrig. Hun kommer jo atter tilbage og vi sætter os og ser en udsendelse om Linie 3. Fruen er hjulpet til køjs og noget senere lister jeg også i seng, men inden jeg sover, kommer katten og vil ud.

13. december. Fredag. 3 grader og den svage vind er i nordøst og det er stadig gråt.
Nattrissen er en kvinde og klokken var 04:08.
Tror klokken var fem da jeg går en tur og lister så tilbage til køjen for at lægge kabaler og småslumre.
Har det lidt svært med at komme i gang om morgenen og i dag er den næsten halv ni inden jeg vækker Aase og starter ritualerne. Morgenmaden blev så til brunch.
Så lister jeg i bad, sprang over i går. Burde køre ud og handle et par småting og eller vaske tøj, men jeg vælger at flade ud på sengen og lægge resten af kabalerne. Hjælper fruen med motionen og lægger mig så igen. Hoster aht. Og vælger så at drikke noget mælk med honning. Det hjælper ofte. Katten kommer og vi lægger os på sengen og kæler en times tid og så startes ’madlavningen’ og den står på kartoffelmos og millionbøf. Katten vil atter ud og efter et kvarter er hun tilbage og sidder på min seng og vasker sig mens jeg redigerer blogindlæg. Bagefter går vi ind i stuen og ser anden del af dokumentaren om Linie 3. Ser også lidt af en film, men taber interessen og så går vi til køjs. Katten går ud og Aase mod sengen og jeg lister også mod køjen.

14. november. Lørdag. 3 grader. Let vind fra sydøst og det gråvejr forsætter.
Nattrissen var undertegnede, for der kom ikke nogen. Lidt dårligt.!
Klokken var omkring seks da jeg var oppe og observerede at trissen ikke havde været her., så jeg overtog rollen og fik lagt alt det våde sengetøj til vask. Vi snupper et par timer mere på øjet og starter så ritualerne. Katten møder op og har lidt svært ved at finde ud af hvor hun skal lægge sig. Jeg har gentagne gange forklaret hende at om morgenen har jeg ikke tid til de store seancer. Hun lægger sig i stuen i første omgang og lister senere ind i fitness lokalet.
Vasker hvidt og sort og tørrer efterfølgende. Let frokost og fruen går sine runder og cykler. Jeg ville have været i 365 men energien rakte ikke. Lagde mig på sengen og småblundede. Katten fik lidt spiseligt og hun gik atter tilbage til fitness lokalet. Lidt eftermiddagskaffe og småkager fra Pias kollektion. Slapper atter lidt og så går jeg i gang med at fremstille lidt hurtigmad til fruen og et par forårsruller til mig. Et par glas vin får det til at løbe lettere ned. Lufter ud og går ud med affaldet. Så er der tv-aviser som jeg overlader til Aase, så kan hun orientere mig hvis der er noget positivt nyt. Der er desværre langt mellem snapsene. ☹ Ser lidt underholdning med Linie 3, men har set den tidligere. Fruen hjælpes og så lister jeg i seng, men katten sover videre i stuen.

15. november. Søndag. 4 grader, frisk vind fra vest og det er lysere i vejret end de foregående dage.
Nattrissen er en kvinde og klokken var 02:58.
Kort efter kommer katten og vil ud og jeg går en tur ved samme lejlighed. Sover og hoster mig igennem et par timer og vågner ved sekstiden. Lægger kabaler og lister en tur og katten sidder i vinduet og lukkes ind til lidt spiseligt og en slummer i benenden på min seng på et tæppe. Ved ottetiden står vi op og sætter ritualerne på aktiv. Katten er lidt rastløs, men lægger sig til sidst i fitness lokalet.
Jeg går i gang med vaskeriet, hvidt, sort og kulørte håndklæder. Det tager en stor del af dagen. Fruen motionerer atter. Katten og jeg slapper af, men hver for sig. Hun går ud inden aftensmaden.
Eftermiddagskaffe og vaniljekranse og senere medister til fruen og hakkebøf til mig. Så vender katten tilbage og vil kæle og vi holder en halv times pause, inden jeg kaster mig over redigering af blog indlæg og klargøring af min medicin til næste uge.
Aase, katten og jeg, ser ’Hvem Vil Være millionær’ og så ser jeg ’Den Klassiske Music quiz.’ Så vil katten ud og da Aase har fået lidt hjælp til at komme i seng, lister jeg også ad sted for at finde køjen.

Vejrdata kan ses her. Vejrdata