Blog Image

Finns Blog

Om bloggen

Lidt om et par pensionisters hverdag i Næstved, også lidt om cykel og motorcykelture i det Sjællandske.
Kommentarer og eller indlæg af racemæssig, religiøs eller politisk karakter, samt pornografisk islæt vil blive slettet.
Endvidere henledes opmærksomheden på at alle rettigheder til tekst og billeder tilhører mig alene.
Se også vor hjemmeside: www.figenvej.dk 

Uge 11 2026

Set & Sket 2026 Posted on 17. marts 2026 16:09:00

09. marts. Mandag. 8 grader, svag vind fra sydøst og solen er på vej op.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 0:49.
Jeg er oppe en tur kvart i tre og kvart over seks. Lægger kabaler og småslumrer og gør klar til en tur til Vadestedet inden frokost. Ritualerne indledes og vi er undervejs i god tid.
Fruen cykler og vi møder Bodil og Aase lader sig forstyrre af vores snak. Hmm. !
John går et par ture med Aase og bagefter ruller vi en tur for at få vasket det værste snavs af bilen.
Hjemme igen til en let frokost inden vi bænker os foran fladskærmen for at se cykling både fra Italien og Frankrig. Katten er mødt op og vi får os en gevaldig hyggestund mens cyklingen kører over skærmen.
Så ønsker katten at komme ud og vi spiser kartoffelmos og millionbøf.
List senere lader vi os atter underholde via fladskærmen inden sengetid.

10. marts. Tirsdag. 0 grader, der er hvidt på tagene og vinden er svag fra sydvest.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 0:35.
Må op en tur ved godt tre tiden og igen halv seks. Småslumrer og lægger kabaler. Står op lidt i otte og sætter ritualerne i gang. Min energi er på lavpunktet i øjeblikket, kan ikke rigtig finde en forklaring på den manglende energi. Lader et par dage gå og så må vi se om jeg skal aktivere en medicinmand.
Vi rydder lidt op og så kommer katten og er sprængfyldt med energi, så jeg til sidst må lukke hende ud igen. Godt du nyder foråret misser. Så er der cykling fra Italien og Frankrig resten af dagen.
Aftensmaden byder på karbonader, kartofler og stuvede ærter og gulerødder.
Tv-aviser og underlødig underholdning flyder over skærmen inden sengetid.

11. marts. Onsdag. 7 grader, let vind fra sydvest og det er lysegråt.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 0:28.
Jeg er som så ofte oppe et par gange, klokken godt halv to og klokken godt seks. Lægger kabaler og småslumrer til ved otte tiden, hvor ritualerne indledes.
Katte møder op og får stillet den værste sult og forlader så huset igen. Det gør jeg også, da jeg ruller en tur i Rema og køber for alt, alt for meget. Hjemme igen og jeg tilbereder en ydmyg frokost til fruen og mig selv. Aase cykler lidt og jeg vasker og tørrer håndklæder inden jeg lægger mig og se lidt nyheder på telefonen. Så er der cykling fra det store udland og minsandten om ikke Tobias Lund vinder i Italien og Jonas ’Bygma’ vinder i Frankrig, sikke en cykeldag. 😊
Aftensmaden består af kylling, pasta, tomatsovs samt grønne bønner.
Sludrer lidt med Kenny via sms og med Maria via Messenger. Maria vil aflægge os et besøg på fredag sammen med oldebarnet Loui. Det glæder vi os til. 😊  
Let underholdning fra de danske tv-kanaler inden sengetid.

12. marts. Torsdag. 7 grader, let vind fra sydvest og solene skinner periodevis.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 0:44.
Er oppe en tur ved halvfiretiden. Lægger kabaler og småsover frem til ritualerne startes.
Bagefter ruller jeg en tur i Rema for at købe lidt ind til at Maria og Loui kommer i morgen.
Hjemme og fremstille en ydmyg frokost til pensionisterne og Aase cykler mens cykelløbet fra Italien kører over skærmen. Jeg træner let på spinningscykel og løbebånd. Startede i sidste uge med 5 dage om ugen a 3 minutter og i denne uge 4 minutter.
Så er der cykling fra Italien og Frankrig og det viser sig at Jonas Vingegård er dagen stærkeste mand i løbet Paris – Nice. Katten har været på visit og vi har begge nydt hende ubetingede tillid til at jeg klør hende på maven mens hun blunder til cykelløbet. Jeg har nok nævnt det tidligere, men jeg synes sgu det er lidt mærkeligt at man kan komme til at holde så meget af en kat.
Vi spiser svenske kødboller og kartoffelmos med flødesovs og snupper et gals vin til. Katten går ud da hun opdager at en sort kat løber over græsplænen. Katten kommer formodentlig fra de tyrkiske eremitter, hvor jeg har set en sort kat sidde i vinduet. Aase lægger kabaler og jeg ser Frasier indtil sengetid.

13. marts. Fredag. 7 grader, let vind fra vest og det er gråt med udsigt til regn.
Nattrissen var to kvinder og klokken var 0:25 og de glemte at låse yderdøren.
Jeg er oppe kvart i fire og klokken seks og har hostet mig igennem natten. Småblunder lidt og står så op lidt i otte og lukker katten ind til morgenmad og sætter gang i ritualerne.
Jeg desværre noget smadret til morgen med feber omkring de 38 og jeg aflyser beklageligvis Marias og Louis visit og får en tid hos lægen i eftermiddag. Tager ned og får taget en blodprøve om formiddagen og håber på den er nået frem til medicinkvinden inden klokken tre.
Jeg når aftalen i god tid og medicindamen siger at der ikke er ugler i mosen og blodprøverne ligger inden for normalområdet. Lytter på lunger og hjerte og finde ikke anledning til uro.!
Vi aftaler at se weekenden an og hun vil kontakte mig på mandag for at høre hvorledes det er gået.
Hjemme igen lidt frustreret, for jeg har det sgu ikke specielt godt. Sætter mig og ser cykling fra Italien, hvor Michael Valgren minsandten vinder dagens etape. Ham har jeg altid synes godt om.
Vi spiser frikadeller og varm kartoffelsalat og så kommer katten og får lidt is fra ispinden inden vi går ind og ser tv-aviser. Efter en times tid vil hun atter ud. Pensionisterne ser lidt underholdning via fladskærmen inden sengetid.

14. marts. Lørdag. 4 grader, svag vind fra vest og det har regnet lidt i nat og nu er det bare gråt.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 0:40.
Jeg sover til godt fire og går en lille tur og tager en tur mere ved syvtiden.
Lægger kabaler og står så op ved otte tiden og sætter gang i ritualerne.  Bagefter gør vi lidt rent over det meste af hytten, det trængte der bestemt også til. Vi venter visit af Bodil til kaffetid.
Fodrer fuglene og lægger vores genbrugsskrald i containerne.
Bodil møder op som aftalt og medbringer den gode banankage. Det er en god kage, ikke mindst til eftermiddagskaffen, den fylder ikke meget og den er ikke sød. !
Vi får en hyggelig eftermiddag, hvor jeg forsøger at hjælpe Bodil med lidt IT, men uden held, da det dokument vi skulle bruge, ikke fandtes på hendes iPad. Jeg formoder at hun har modtaget dokumentet som e-mail. Vi spiser pizza til aften, og skyller den ned med lidt vin. Katten mødte op kort før maden, for første gang i dag. Og hun fik lidt is og bagefter lidt af den sædvanlige kattemad.
Vi ser lidt på aftenens ’pensionist’ menu på tv-oversigten og der er sgu ikke meget at gøre godt med.
Vi ser dog lidt og jeg falder dog i søvn til Frasier og fruen vækker mig da hun vil i seng.

15. marts. Søndag. 5 grader, svag vind fra vest og det er lysegråt.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 1:29.
Jeg må som så ofte før op et par gange, klokken halv fire og kvart over seks.
Jeg lægger kabaler og småslumrer og står så op lidt i otte og starter ritualerne.
Vi har ingen aftaler i dag, så Aase ordner køkken og jeg vasker og tørrer tøj og rydder lidt op.
Så er der cykling fra Italien og Frankrig og Jonas Vingegård vinder Paris – Nice samlet, som den første dansker nogensinde. Katten mødte op og vi fik en hyggestund på sofaen et par timer inden hun atter ville ud. Til aften står menuen på hamburgerryg med kartofler og grønlangkål. Ikke ligefrem fruens livret. 😊 Atter kaster pensionisterne sig over fladskærmen inden sengetid. Hvad man dog bruger af tid på det l… !  
 



Uge 10 2026

Set & Sket 2026 Posted on 17. marts 2026 15:55:09

02. marts. Mandag. 5 grader, svag vind fra sydvest og det er lidt lysegråt med finregn.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 1:57.
Er oppe kvart i tre og kvart i seks. Småslumrer lidt efter at have lagt kabalerne. Står så op ved godt halvottetiden og gør klar til dagens strabadser. Men først skal jeg lige se på et par nydelige unge ’kvinder’ som spiser af fuglenes frø i foderhusene. Ritualerne indledes og vi forbereder os på at rulle en tur til Vadestedet. Kort før vi skal køre kommer Messi og synes vi skal hygge lidt, men den går ikke frøken, her er lidt mad og drikke, så må du slev klare resten. Vinduet i badeværelset er åbnet, så du kan liste ud når det passer dig. Vi er fremme i god tid og møder Bodil som lige er blevet færdig med massage og ultralyd på venstre hofte. Aase går et par omgange med John og så stikker vi af igen. Kører ind til tandlægen for at købe nogle små tandbørster og vi forsætter til UNO-X for at vaske bil, men maskinen er ved at få service, så vi kører til Figenvej og snupper en let frokost og Aase ruller lidt på cyklen. Lidt kaffe og cykling på fladskærmen inden fruen kaster os over kartoffelmosen og millionbøffen. Jeg spiser kogt laks og stuvet spinat. Den lette underholdning flyder over fladskærmen inden sengetid.

03. marts. Tirsdag. 5 grader, svag vind fra sydvest og solen skinner for det meste.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 0:09. Ikke for smart.
Jeg er vågen et par gange i løbet af natten og lægger kabaler samt småslumrer lidt indtil ritualerne startes. Vi har ingen aftaler i dag, og jeg er noget nattestående, så det bliver vist ren afslapning i løbet af dagen. Vasker og tørrer håndklæder. Sætter mig for at se et par afsnit Frasier, men det kniber sgu med at holde øjenlågene oppe. Aase cykler og ser lidt tv. Katten har vi endnu ikke set i dag.
Lidt cykelløb fra Belgien inden aftensmaden, som er frikadeller, kartofler og flødesovs. Katten dukker op til aftensmaden. Hun får en snak og lister så ud igen. Vi flyder ud foran fladskærmen indtil sengetid.

04. marts. Onsdag. 6 grader, svag vind fra sydvest og også i dag kommer solen frem.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 0:40.
Vågner ved fem tiden og lister en lille tur. Småblunder og lægger kabaler til omkring halv otte, hvor ritualerne indledes. Så kommer medicinkvinden, med Aases medicin, som ellers normalt er en herre, men forandring fryder. Katten kommer med ind og spiser morgenmad.  Vi gør klar til at modtage fodterapeuten Jeanne, som kommer og vedligeholder vores fødder. Hun har nedlagt den fysiske forretning og kører nu ud i stedet. Hun kommer som aftalt og alt fungerer fint. Katten gik da Jeanne kom.
Let frokost og Aase hopper på cyklen og jeg smutter en tur i Rema. Energiniveauet er lavt så jeg slapper lidt bagefter. En kop kaffe og en wienerbrødssnegl indtages og til aften står den på dansk bøf med sovs og kartofler. Messi vender tilbage og vi ser et par afsnit Frasier, inden hun atter går ud.
Furen og jeg flader så ud en times tid foran ’alteret’ inden Aase hjælpes til køjs og jeg ser et afsnit Sommerdahl.

05. marts. Torsdag. 5 grader, svag vind fra sydlige retninger og solen skinner selvfølgelig.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 0:05. Duer bare ikke.
Jeg er oppe en tur ved to tiden og igen lidt i seks. Både José og jeg har fødselsdag i dag, se det forklarer jo det gode vejr. Jeg lægger kabaler og småslumrer til ved halvottetiden, hvor jeg står op og overvejer at sætte gang i ritualerne. Ja, så er vi atter i gang og vi tager os lidt god tid, da vi ikke har nogle faste aftaler i dag. Forventer heller ikke at der kommer nogen på visit. Kun katten, som får lidt spiseligt og lister så atter ud i det gode vejr. Efter et fødselsdagsbad og en let frokost flader jeg lidt ud på sengen og Aase lægger kabaler. Eftermiddagskaffe og banankage, mens jeg lige ser lidt på fødselsdagshilsnerne på Facebook. Til aften indtager vi en laksemad samt en ostekiks som skylles ned med lidt velskænket køligt øl. Katten kommer igen kort efter vi har spist, men jeg har sørget for at vi har lidt rejer hun kan spise mens vi snakker lidt ved spisebordet. Så går vi ind og ser tv-aviser en times tid, inden damen atter lister ud i aftenen. Pensionister lokkes til at se lidt ligegyldigt underholdning inden sengetid.

06. marts. Fredag. 9 grader, svag vind fra sydøst og solen skinner også i dag.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 0:37.
Jeg er oppe en tur ved halvtretiden tiden og igen ved godt seks tiden.
Lægger kabaler og småslumrer til omkring klokken otte og starter så ritualerne. Katten møder op og får lidt spiseligt og en kort snak inden hun atter går ud i det gode vejr.
Jeg er rent ud sagt ikke til en skid i dag, er træt, småsvimmel og lidt negativ. Aase cykler lidt og jeg ligger på sengen en stor del af dagen. Har i dag for første gang i mere end to måneder, tilladt mig at tage et glas vin hvor alkoholprocenter er større end nul. Hvis ikke det hjælper lidt på min almene tilstand smager det jo meget godt. Vi spiser tarteletter med stuvede ærter, gulerødder og skinke.  
Lidt senere bænker vi os foran fladskærmen og spilder lidt tid. Fruen hjælpes til køjs og jeg slumrer lidt til Frasier inden jeg går i seng.

07. marts. Lørdag. 8 grader, svag vind fra sydlige retninger og solen skinner for det meste.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 0:28.
Jeg må en tur op ved tre tiden og ved seks tiden.  Lægger kabaler, og småslumrer og gider ikke stå op. Sætter dog gang i ritualerne omkring halv ni. Jeg er rædsom træt i hovedet uden rigtig at kunne finde ud af hvorfor. Fruen rydder op og jeg går en tur med støvsugeren inden vi skal se cykling for både damerne og herrerne i Italien, Strade Bianche.  
Katten er mødt op og efter lidt mad, kommer hun og lægger sig hos mig på sofaen og der bliver hun hele eftermiddagen. Det er sgu hyggeligt misser. Hun lister ud kort før aftensmaden, som var pasta og millionbøf på italiensk, ikke fruens livret. Vi flader ud foran fladskærmen inden sengetid.

08. marts. Søndag. 7 grader, svag vind fra sydlige retninger og det er lidt gråt.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 0:06.
Jeg er oppe et par gange i løbet af natten og småslumrer og lægger kabaler indtil jeg står op ved otte tiden og sætter ritualerne på start. Ingen aftaler i dag, så jeg når at komme i bad og få taget noget infrarød varme på forsiden af hylsteret. Så er der vist cykling inden længe, så jeg lister ind i stuen.
Vi ser Paris Nice hvor Jonas Vingegård er deltager. Så kommer Messi på visit da vi skal spise og hun lægger sig på stolen ved det runde bord og får lidt håndspålæggelse. Vi spiser flødekartofler og frikadeller, men det er jo ikke kattens livret, så hun småsover lidt inden hun ønsker at komme ud.
Vi lader fladskærmen bestemme hvad vi skal se inden sengetid. Godnat.



Uge 09 2026

Set & Sket 2026 Posted on 17. marts 2026 15:46:19

23. februar. Mandag. 2 graders varme, svag vind fra sydvest og der er gråt med lidt finregn.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 1:08.
Må op en tur ved halvfemtiden og småblunder inden der tages fat på kabalerne. De lægges alle sammen. Blunder lidt til klokken otte og så startes mandagsritualerne. Aases træning er aflyst af John.
Aase støver af i stuen samt flere andre steder. Jeg slapper lidt, er stadig rædsomt snottet og hoster, mest om natten. Tager lige en time på ryggen inden den lette frokost og så kommer katten og vi går ind i stuen og ser lidt Sommerdahl, mens katten falder fuldstændig omkuld et par timer, hvorefter hun spiser lidt og lister så i fitnesslokalet. Jeg ser lige et afsnit mere af Sommerdahl til kaffen. Går derefter ud med skrald og fodrer fuglene, ikke med skraldet altså. 😊
Pizza og Tiramisu kage til aften og katten får lidt af kagen, det kunne hun sandelig godt lide.
Så er der atter underholdning til masserne inden sengetid. Katten lister ud, Aase lister i seng og jeg lister mig til at se et afsnit Frasier.

24. februar. Tirsdag. 2 graders varme, svag vind fra nordvest og det er lysegråt.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 1:32.
Jeg er oppe en tur lige inden trissen kom og igen klokken halv seks. Små slumrer lidt efter at have lagt kabalerne. Står op kvart i otte og sætter gang i ritualerne. Vi forventer visit af Marlene fra VISP efter klokken ti. Det var dog Nanna der kom i stedet og fortalte at Marlene var sygemeldt pga. af en dårlig skulder, som eller er blevet opereret. Jeg går i bad og går så i gang med støvsugeren. Uha, med kattehår der er allevegne. Snupper en time på langs bagefter. Så kommer Messi og vi går ind og ser en krimi på tv’et. Aftensmaden bliver flødekartofler med hamburgerryg og en ispind til dessert.
Let underholdning resten af aftenen og katten går ud inden vi går til køjs.

25. februar. Onsdag. 2 graders varme, svag vind fra sydøst og det er gråt.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 0:26.
Jeg må op en tur kort efter trissen er gået og vågner så igen kvart over seks hvor kabalerne lægges.
Vi gør klar til Aases tur til Slagelse og botox kort før frokost. Bodil kommer og er eskorte så jeg er fri for den modbydelige tur med FlexTrafik. Katten møder op kort for pigerne kører og hun ligger på stolen ved det runde bord, da jeg ruller ad sted for at hente et par stykker smørrebrød hos Helles Spisekammer. Hjemme igen og Messi går i fitnesslokalet og jeg slapper lidt på sengen.
Hører at det går fint med pigerne og de er hentet til tiden. Desværre er der nogle elendige kørselsplanlæggere som gør at det tager 2 timer at kommer fra Slagelse til Næstved, det er jeg sgu ikke imponeret over. Vi spiser det gode smørrebrød og drikker et glas øl og pigerne får et par snapse. Katten holder os med selskab og er også glad for Bodil, som giver et par rejer fra ægge maden.
Vi siger tak til Bodil, både for banankage og som ledsager for Aase. Det havde jeg sgu aldrig klaret.
Så er der underholdning til alle, hvis det ønskes og fruen er vist træt, så hun går tidligt til køjs.
Jeg ser et par afsnit Frasier og finder så min køje.

26. februar. Torsdag. 5 graders varme, let vind fra sydlige retninger og det er lysegråt.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 1:39.
Jeg er oppe en tur kvart i to og klokken fem. Sover dårligt og lægger lidt kabaler, slumrer lidt så skiftevis og står så op lidt i otte og sætter gang i ritualerne. Vi har ingen aftaler i dag. Skraldemændene vi ser sig for første gang i 5 uger for at hente madaffald. Vi slapper lidt og Aase gør klar til en tur på ’cyklen’ og jeg giver en hjælpende hånd inden jeg flader lidt ud sammen med katten som er dukket op i mellem tiden.
Vi går ind og ser Frasier og Statsminister Mette har udskrevet valg til den 24. marts i år.
Sidst på eftermiddagen lister Messi atter ud og nu er det otte graders varme.
Aase spiser hurtigmad og jeg spiser et par stykker smørrebrød fra i går og de er næsten lige så gode som i går. Snupper en alkoholfri pilsner fra Tuborg til at skylle med.
Så overgiver vi os til fladskærmen og hvad vi nu kan finde af underholdning. Inden sengetid.

27. februar. Fredag. 5 graders varme, let vind fra sydvest, sol og skyer kæmper om pladsen.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 1:25.
Må op en tur inden trissen kom og også klokken kvart over fire. Lægger kabaler og småblunder indtil kvart i otte hvor ritualerne startes. Katten møder op og vi får en snak ved morgenbordet inden hun lægger sig i fitness lokalet. Jeg ruller så en tur i Rema og køber som så ofte tidligere, lidt for meget.
Kører forbi vaskehallen til bilen, men der var optaget, så jeg forsatte til Figenvej.
Let frokost og Aase cykler og jeg slapper og katten går ud.
Lidt eftermiddagskaffe og lidt senere pasta og oksekødboller samt tomatsovs. Katten møder atter op og vi går en tur ind og ser tv-avis og bagefter et afsnit af Frasier. Fruen ser X-Factor inden sengetid og katten går ud og jeg ser et par afsnit mere af Frasier.

28. februar. Lørdag. 7 grader, let vind fra sydlige retninger, lidt gråt.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 1:49.
Må op en tur ved firetiden og ved sekstiden. Lægger kabaler og læser ar Israel og USA har angrebet Iran. Det går vist snart helt galt for vores Verden.
Sætter gang i ritualerne og sætter så nye pærer i entre belysningen og flytter vejrstationen og håber på den er mere stabil i stuen. Flyttede i går det eksterne datalager fra en tilslutning til en anden i teknikskabet og det fungerede heldigvis. Så er der cykelløb fra Belgien og løbet Omloop Nieuwsblad vindes af Mathieu van der Poel. Aftensmaden er svenske kødboller og flødesovs. Katten har vi ikke set i dag. Jo, nu dukkede hun op og fik lidt spiseligt inden vi satte os for at se tv-aviser som stort set kun bestod af USA’s og Israels angreb på Iran. Senere underholdes vi af fladskærmen inden sengetid.

01. marts. Søndag. 5 grader, let vind fra sydvest. Lidt gråt som dog bliver til sol i løbet af dagen.
Nattrissen var en kvinde og klokken var 1:10.
Er oppe kvart over to og kvart i seks. Lægger kabaler og småslumrer til lidt i otte hvor ritualerne aktiveres. Jeg når i bad i dag og så anrettes en ydmyg frokost til os begge. Aase Cykler og jeg slapper lidt. Katten mødte op i morges men gik igen. Så er der cykling fra Belgien, efter jeg har fodret fuglene.
Til aften er menuen kylling med kartofler og sovs, men synes kyllingen var lidt tør. Let dessert i form af henkogte ananas med råcreme og katten kom og smagte på råcremen og det synes hun vældig godt om. Tid til at gøre min medicin klar til næste uge inden jeg kaster mig over tv2-avisen med krig og ufred over det meste af Verden. Aase se Jo Færre Jo Bedre, tror jeg og jeg ser Frasier og et afsnit af Sommerdahl inden sengetid. Katten er gået ud.



Næste »