10. juli. Mandag. Min dag starter med 13 grader, høj sol og svag vind fra sydøst, men
plumrer mere og mere til, som morgenen skrider frem.
Alberte og Malte møder op til lidt morgenmad og går så atter ud og jager
fuglene.
Jeg overvejer en tur på Monsteret. Det blev ikke kun ved overvejelserne. Frem
med cyklen og så en tur rundt om Næstved på 1½ time og 31 km.
Temperaturen var ikke noget at prale af, ca. 19 grader er sgu ikke for
meget.!
Efter badet en tur på have lossen og der var mange.!
Læser lidt i min e-bog og efter aftensmåltidet ser jeg nogle udsendelser om
Ægypten og deres kultur.
Blandt andet om pyramiderne. Ingen har dog endnu en forklaring på hvordan det
er lykkedes at få rejst de enorme bygningsværker, samt få hentet materialet og
brødføde det enorme antal personer som skulle ha’ bygget dem.
Der er kommet en del regn i løbet af aftenen.
Sorte kommer forbi til lidt aftensmad og det gør Alberte og Malte også lidt
senere.

11. juli. Tirsdag. Det ligner til forveksling dagen i går, først på
morgenen nogen sol, som så langsomt bliver gemt bag skyerne efterhånden som
morgenen skrider frem. Ca. 12. grader og den lette vind er sydvest.
Min mobiltelefon har i løbet af natten opført sig utilbørligt og har slettet
alle min kontakter, mailkonti samt alle sms’er og telefonopringninger. Det er
sgu noget uheldigt synes jeg nok, men den telefon har altid haft sit eget liv.
Så kommer Malte på besøg og får lidt morgenmad. Han æder godt, måske han ikke
får sine livretter hvor han har hjemme, eller måske er der ingen hjemme.
Alberte viser også sit åsyn for en kort bemærkning. Senere forsøger Malte at
fange de dunede fugleunger i indkørslen, men det lykkedes ikke.
Jeg forsøger at genetablere det tabte på telefonen og noget falder på plads,
resten må komme når jeg gider se på det.
Synes energiniveauet er lavt, så ingen træning i dag og jeg ruller en tur til
Onkel Harald og køber affaldsposer og fuglefrø af det billige.
Efter en let frokost ruller jeg ud på genbrugspladsen med 3 gamle radioer.
Så er der TDF, som efterhånden er lidt devalueret pga. de mange udgåede
ryttere. Kedeligt for løbet synes jeg nok.
Sorte kommer på visit og får noget spiseligt. Håber på at han vedbliver med at
komme et stykke tid endnu.
Trods alt får man jo en vis tilknytning til dem og jeg synes det er lidt tomt
når det er slut.
Tænker ind i mellem på den store hankat vi kaldte Gamle, som kom her i 4 år, næsten hver aften og var
umådelig sky og bange i begyndelsen og blev utrolig venlig og kælen inden han
forsvandt. Ham savner jeg sgu lidt.!
Tror at nogen glemmer at det er levende væsener man omgås og gør fortræd, ved at
ikke at respektere deres særegen.
Så er der Aftentour og jeg forsøger at se et eller andet bagefter, men et par
glas rødvin og den manglende energi lukker ned for lys og lyd ind i mellem.

12. juli. Onsdag. 14 grader, gråt, småregn og med vinden i vest lokker det vist ikke en
senior ud på cyklen.
Det har dog lokket Alberte og Malte ud og de får lidt at drikke og spise inden
de atter lister ad sted.
Jeg ruller 45 minutter på træneren og efter badet snupper jeg bilen og ruller
en tur til Kenny. Vi forsætter rundt til de fleste af Næstveds møbelhuse, hvor
Kenny forsøger at finde inspiration til lidt fornyelse i lejligheden.
Han fandt en del som nu er under overvejelse. Under hele vor tur regnede det i
stride strømme og det gør det stadig da vi når til Figenvej, hvor Aase laver
kaffe og æbleskiver og det indtager vi til dagens etape i TDF.
Marcel Kittel vinder igen.
Sorte kommer forbi, sjaskvåd og meget sulten.
Ser en udsendelse om Flådens Historie med Troels Kløvedal som vært. Bestemt
ikke uinteressant.
Så er der Aftentour på programmet, hvor det meste går på, at Jakob Fuglsang
styrtede og beskadigede sit venstre håndled og albue. Han forsætter dog umiddelbart.
Så ser jeg lidt Danmarks historie som primært handler om Sigbrit og datteren
Dyveke og konspirations teorier omkring mordet på sidst nævnte.

13. juli. Torsdag. 11 grader, noget blæsende fra det ’normale’
hjørne, nemlig nordvest. Store hvide totter pryder den blå himmel.
Fodrer fuglene til stadighed, i dag stoppes jeg dog af Sorte som hopper ind af døren og han
får noget at spise og ikke mindst meget at drikke.
Kort efter han er gået, kommer
Alberte og Malte på morgenbesøg og de får lidt rester og noget frisk mælk.
Springer motionen over, sådan da, og går en tur i Aldi for at købe lidt
kattemad.
Jeg sorterer lidt billeder til et galleri på hjemmesiden, mens jeg ser TDF.
Etapen i dag er en bjergetape hvor der bør kunne gøres en forskel. Udover nogle
lykkeriddere sker der ikke en dyt før de sidste 500 meter hvor Fuglsangs
holdkammerat Fabian Aru starter et angreb på Froome og det lykkes at få sat ham
med godt 20 sekunder, således af Aru kommer i gult. Desværre faldt Fuglsang ud
af rammen, ikke på grund af skaderne på venstre arm, men pga. maveproblemer.
Aftentouren fortæller ikke de store nyheder udover nogle tilfældig uddelte
tidstraffe, som senere annulleres.
Ser resterne af Ghostbusters filmen fra Netflix.

14. juli. Fredag. Frankrig fejrer Bastilledagen og på Figenvej er temperaturen kun 11
grader.
Det er sgu ikke den varmeste sommer jeg har oplevet. Vinden er stadig i den
nordvestlige retning og tynde skyer dækker himlen.
Alberte og Malte aflægger os et besøg. Bagefter lægger Malte sig oven på
brødkrummerne i indkørslen, som jo er lagt ud til fuglene. Det er ikke mindst
skovskaderne stærkt utilfredse med.
Udover morgengymnastikken holdes motionen på lavt niveau, synes ikke jeg rigtig
er ovenpå lige pt.
Går ud og fodrer fuglene og møder Malte, som gerne vil socialisere lidt og han
gennemgår lige redskabsrummet.
Redigerer nogle billeder til galleriet, dette er en meget langsommelig proces.
Cyklingen starter og jeg bænker mig foran fladskærmen. Kenny kommer og har lidt
kraftig væske med, likør 43, til at blande i kaffen samen med flødeskum. Det
smager rigtig godt.
Jakob Fuglsang udgår i løbet af dagens etape. Lidt beklageligt synes jeg nok.
Så serverer Aase glaseret hamburgerryg med kartoffel gratin, se det var ikke så
ringe endda.
Sorte møder op og får en hel del at spise.
Vejret bliver lunere i løbet af dagen og solen skinner. Måske vi når at få et
par sommerdage mere i år.
Aftentouren tager sin begyndelse og bagefter ser jeg lidt af filmen Klovn.
Sikke noget l…

15. juli. Lørdag. 8 grader, retningen på den svage vind er ubestemmelig og himlen er blå.
Alberte og Malte kommer lige forbi og hilser på, men forsætter så deres
udforskning af området.
På tagryggen af naboens hus mod vest sidder et par store gråkrager og holder
øje med alt og alle.
Satte ’dyre’ kameraet ud i indkørslen i går aftes, ved gennemgangen i morges
var der katte, et pindsvin og en ræv at se på billederne og så fuglene her til
morgen.
Synes ikke jeg er rigtig frisk så cyklingen er aflyst selvom det er satans godt
vejr. Snupper et glas vin til frokosten i stedet og håber på det klarer begreberne
lidt, hvis ikke, så smager det altid af noget.
Indtog op til flere glas i løbet af dagen og faldt så i søvn foran tossekassen.
Gik til køjs ved 22:30 tiden og havde en anelse besvær med at falde i søvn,
hvorfor nu det mon.? smiley

16. juli. Søndag. 14 grader, det er gråt med lidt vind fra sydvest.
Sorte møder op og indtager morgenmaden.
Lidt administrativt papirnusseri og så nærmer vi os starten på dagens TDF etape
som foregår i Central Massivet. Kan blive en spændende etape men der sker ikke
meget før de sidste 45 km.
Ved aftenmadstid dukker Sorte op og æder sig igennem et par pakker kattemad.
Alberte kommer og får en tår at drikke samtidig.
Det har atter regnet en stor del af dagen.
Satte også et kamera op i aftes udenfor til natten. I nat har vi fået billeder
af: Alberte, Malte, Sorte, skovkatten, en ukendt kat, en ræv, et pindsvin og
først på morgenen, en måge, diverse duer og solsorte.
Efter Aftentouren ser jeg noget af Ghostbusters 2.

Husk også lige, at
kaste et blik på
www.figenvej.dk og www.figenvej.nu.
Sidstnævnte er en alternativ side der er under løbende konstruktion, når jeg
husker det.

Lidt statistik omkring
vejret på Figenvej

Årstal

Ude temp.

Regn i mm.

Vindstyrke

Vindretning

Lufttryk

2017

17,8

16,2

0,2

SSØ

1007,1

2016

17,9

34,6

6,0

SV

1000,6

2015

18,1

16,2

4,0

VSV

1004,6

2014

14,7

4,9

4,2

VSV

0996,1

2013

21,6

0,7

4,2

SV

1024,3

Tabellen sammenligner
vejrdata fra i år med samme uge i de foregående år.

Vejrdata

Et enkelt billede af vor gode
ven ræven, som hugger resterne af kattenes måltid.