06. juli. Mandag. 15 grader, frisk vind fra sydvest og delvis solskin.
Vågner tidligst, klokken er omkring fire og katten kommer og vil ind. Det er begyndt at regne.
Han lægger sig i kurven.
Aase skal lidt tidligere op, for hun skal til træning hos Heidi og Pia. Vi når at blive klar med Renes hjælp inden klokken 10. Aase hentes først omkring 10:45, de er flere i bilen.
Så har vi hørt fra bledamen i Næstved Kommune, som henviser til en satans bunke paragrafer for at undgå at give Aase gratis ble, selvom de er anbefalet af CNN. Vi skal gennem hele møllen, med måling af urinmængde i tre dage og en tisse prøve til lægen. Jeg undlader at nævne hvad jeg yderligere vil kalde de kommunale paragrafryttere.
Så har Aase bedt om en mulighed for at få et nødkald installeret og atter engang kommer der en dame i telefonen, som dog fortæller os at det kan vi godt få, men så skal vi have installeret en analog telefon og det kun er YouSee der har den mulighed.
Måske Næstved kommune skulle forsøge at oppe sig lidt og skue ind i den digitale tidsalder.  Det koster at få etableret en analog telefonlinje, men kommunen betaler godt nok etableringsomkostningerne samt driften. Forsøger at kontakte YouSee, men det er ikke lykkedes i den skrivende stund, de tager nemlig ikke telefonen.
Indtaler en besked.
Så dukker Fibias kabelteam op og skyder kablet ind gennem haven ved hjælp af trykluft, det går vist forholdsvis ’smertefrit’
Aase har være rigtig godt tilfreds med træningen på Hjerneskadecenteret og vender frisk og glad tilbage.
Jeg har nået at være på lossen, apoteket og hos Damborg inden Aase når hjem. Vi snupper lige en kop kaffe og en let sidevogn.
Lindstrøm, altså en lind strøm af plejepersonale, er også på besøg i dag. Vi spiser pomme fritter og kyllingelår.
Aase går til køjs med lidt hjælp fra hjemmeplejen og jeg sætter mig og ser lidt Linie3, inden jeg går til køjs. Er en anelse brugt om aftenen.

07. juli. Tirsdag. 13 grader, lidt sol og skyer og vinden er frisk fra sydvest.
Vågner atter ved godt firetiden, men småblunder en god times tide mere og kabalerne lægges.
Sorte møder op og får morgenmaden og så ind og slumre i kurven. Så ligner dagen de andre dage med besøg af ’Lindstrøm’. I dag en sygeplejerske som tilser Aases sår på foden og er tilfreds med sårenes tilstand. Hun får en flystrømpe på venstre ben, altså Aase, som er lidt tykt stadigvæk. Undrer mig at de ikke løste den opgave på CNN.!
Så har vi leveret en urinprøve til undersøgelse, som ønsket af Merete fra Næstved Kommunes skrankepave stab. Vi udfylder også et skema med væske indtagelse og andre unødvendige informationer.
Kontakter atter YouSee og i dag lykkes det at få etableret en forbindelse og et abonnement som kan bruges af Næsteved Kommunes nødhjælp.  
Kenny kommer og fremstiller lidt aftensmad til et par dage. Ruller ham hjem efter spisningen, da vejret er komplet ustabilt.
Så venter vi ellers på ’nattrissen’ kommer og lægger Aase i seng med min hjælp. Håber vi om en 8-10 dage selv kan klare den flytning fra seng til toilet og omvendt om aftenen.

08. juli. Onsdag. 12 grader, lidt frisk vind fra sydvest og ind imellem skinner solen.
Er som sædvanlig tidlig vågen og katten kommer og får morgenmad ved 5tiden.
Vækker Aase og snart efter kommer morgenhjælperen til sengebad og vi ruller på toilettet.
Så kommer tømreren og hiver dørtrin af fire steder under en infernalsk larm fra en vinkelsliber lignende maskine. Han lægger et midlertidigt stykke krydsfiner inden han på et tidspunkt kommer med nogle ’dørtrin’ i stål. Formodentlig i starten af august, da firmaet der fremstiller dem har ferielukket.
Fysioterapeuten Pia kommer på visit og det er Aase godt tilfreds med. Jeg ruller til Kenny og vi sender en pakke fra Kvickly inden vi kører til Figenvej.
Eftermiddagskaffe og aftensmad som Kenny står for og så returneres Kenny til Hvedevænget via Netto.
Ser lidt film og går til køjs efter at have fodret katten som går ud.
 
09. juli. Torsdag. 16 grader, lidt sol og vinden er svag fra vest.
Katten komme på visit ved 5tiden da jeg er oppe og han får morgenmad inden han lægger sig.
Formiddagen går næsten som vanligt og så er det Aases badedag og bagefter kommer ergoterapeuten Heidi og træner med Aase.
Jeg er gået i gang med at klippe hækken mod nord. Senere slår jeg græsset og når på lossen med affaldet.
Linda kommer på visit med en buket blomster fra hende og fra Michael. Tak for det.!
Aase har siddet ude i læ mens jeg klippede hæk.
Så er det mad tid og vi spiser pomme fritter og veganerbøf. Jeg går lidt sent i bad. Aase går til køjs ved 21:30 tiden med hjælp fra hjemmeplejen og jeg slapper lidt med resterne af filmen fra i går. Katten får mad og går ud.

10. juli. Fredag. 9 grader, gråt og endnu er vinden svag fra sydøst.
Jeg er sgu også lidt svag, har sover elendigt og hørte nat hjælperen ved 4tiden.
Er oppe ved fem tiden og lukker katten ind i kurven.
Kabalerne lægges og jeg står op ved godt syvtiden.
Hjælp til Aases morgenbad kommer forbi og nu i regnvejr.
Har lidt svært ved at komme op til overfladen. Vi bliver enige om at prøve Gulerodshusets mad ud af huset til ældre som aftensmad. Bestiller frikadeller og kold kartoffelsalat.
Vil køre en tur til onkel Harald, men bilen er gået tom for strøm og Falck må tilkaldes for at puste liv i maskinen igen. Årsagen er øjensynlig at den ene dør ikke har været lukket og lyset inde i bilen er så tændt og har ædt al strømmen. Ringer til Toyota for at få dem til at sætte et nyt batteri i maskinen.
Jeg starter mod Toyota, men lad den ikke gå i stå undervejs siger Falck manden. 😊
Nyt batteri og pensionen lider ubodelig skade. Må snart finde ud af hvad jeg gør med den æske, for den koster for mange penge at vedligeholde efterhånden. Må tænde for varmen for Aase fryser, men her er sgu også ved at være lidt koldt og klamt oven på dagens regnvejr. 12 millimeter fik vi i området.
Henter maden i Gulerodshuset og vi synes begge at det var en ganske velsmagende menu.
Aase lægger kabaler og er ved at være godt med igen. Natte hjælperen kommer og lemper Aase til køjs og bagefter sætter jeg mig for at se Barnaby. Godnat Sorte.

11. juli. Lørdag. 12 grader og vinden er frisk fra nordvest og det er halvskyet.
Vækkes i nat, måske af ’nattevagten’ og eller af høj vandstand samt Sorte. Har lidt flimmer, men falder så i søvn igen efter kabalerne er lagt.
Står op ved halvottetiden og glemte helt dagens øvelser. Mon nogen tror på den udlægning?
Hjælperne er også til stede i dag og jeg sniger mig ad sted til Rema for at købe lidt ind.
Senere ruller jeg en tur til Kenny for at hente nogle indkøbs varer som han havde købt i Kvickly. Tak mester og så får jeg også lige hilst på Dicte, som er blevet noget større end da jeg så hende sidst og Bertram samt Lene.
Hjemme igen og fodre katten og vi tager lige en ’snak’ i kurven.
Ser lidt virtuelt cykelløb fra TV2 Sport, men, men, det er sgu ikke det samme.
Aftensmaden er pasta og pip fri kylling.
Så kommer nat hjælperen og vi får lagt Aase i seng.
Nu sætter jeg mig og ser et eller andet på tv’et sammen med en klump vaniljeis.
Sorte er gået ud.

12. juli. Søndag. 13 grader, delvis skyet og vinden er frisk fra nordvest.
Vågner ved 5tiden og lukker katten ind til morgenmad og en slummer.
Står op ved halvottetiden og serverer morgenmad for Malte og mig selv. Siger godmorgen til Aase.
Hjælperne ankommer som sædvanligt og det er godt. Anette kommer også på visit for første gang siden Aase kom hjem. Peter har det nogenlunde i øjeblikket.
Efter frokost kommer Pia og Kurt rullende i RAV4’eren og har medbragt vin og jordbærkage. Et par hyggelige timer bliver det til.
Atter bliver det til pasta og pip fri kylling efter Aases ønske.
Forsøger at slappe så meget af som muligt, synes sgu jeg er an anelse slidt efterhånden. Nu mest pga. af for lidt søvn. Godnat Sorte, han går ud i natten.

OBS. Vejr statistikken er sat i bero indtil videre.

Lidt statistik omkring vejret på Figenvej.

ÅrstalUde temp.Regn i mm.Vindstyrke km/tVindretningLufttryk
2020     
2019     
2018     
2017     
2016     
2015     
2014     
2013     
Gsn.     

Tabellen sammenligner vejrdata fra i år med samme uge i de foregående år. Normalt målt om mandagen. Vejrdata